Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hirsch, Johan Leuthäuser - Hirsch, Max - Hirsch, Moritz v. - Hirschberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Styrke derved, at Stammen af Østerdalskvæg
paa Jönsberg var baade smuk og god. I
det senere Arbejde for at udvikle de
forskellige norske Kvægslag kom H.’s
Anskuelser og hans Deltagelse i Diskussionen til at
faa stor Betydning. 1895 blev H. ansat som
Direktør ved den højere Landbrugsskole i Aas
og s. A. opnævnt som Formand i den
parlamentariske Landbrugskomité. Fra denne
fremkom Forslag til Loven om Norges
Landbrugshøjskole. Efter at denne Lov var bleven
vedtaget 1897, blev H. 1898 beskikket som
Landbrugshøjskolens Direktør. Fra denne Stilling
tog han p. Gr. a. et Sammenstød med
Landbrugsdepartementets Chef Afsked 1904. Det
flg. Aar overtog han Posten som Bestyrer af
Kristians Amts Landbrugsskole, som han fik
omordnet og betydelig udvidet, men opgav fra
1909 denne Stilling, da han 1908 blev udnævnt
til Medlem af Statens dømmende
Højfjeldskommission. I 1919 valgtes han til Medlem af
Landbrugsraadet. Fra s. A. Redaktør af
»Ukeskrift for landmænd«.
H. har taget stærk Del i den offentlige
Meningsudveksling om Landbrugsspørgsmaal, dels
ved Artikler i Dagspressen og i
Landbrugstidsskrifter (særlig i »Norsk Landmandsblad« og i
»Tidsskrift for det norske Landbrug«), dels ved
Foredrag og under Diskussion paa
Landbrugsmøder. I sin Tid søgte han at faa ændret
Kursen for den offentlige Landbrugsundervisning
ved at søge Kurserne kortet ind og ved at
lægge Tyngden paa den teoretiske
Undervisning; stor Bet. i saa Henseende fik hans
Arbejde i den parlamentariske
Landbrugskommission, som afgav Forslag til Ordning af den
lavere Landbrugsundervisning, hvilket Forslag
uden at være behandlet af Stortinget dog har
tjent som Grundlag for de Regler, hvorefter
Bevillingerne er blevne givet. Foruden at han
som Medlem af den parlamentariske
Landbrugskommission kom til at faa stor Indflydelse
paa Planen for Norges Landbrugshøjskole, blev
det ham som Skolens Direktør, der kom til at
give Skolen den grundlæggende Form m. H. t.
Bebyggelse og Undervisningsmaade. Endelig
har han ved Ordningen af Landbrugshøjskolens
Gaardsbrug søgt at skaffe et stort anlagt
Forbillede for intensiv Drift med forholdsvis
meget Ager med kunstig Eng og udvidet
Rodfrugtdyrkning; og for denne Retning i Norges
Jordbrug har han været en ivrig Talsmand. —
H. har øvet en stor Indflydelse med sit Ord
og sin Pen. Han har dog ikke givet sig Tid til
større litterære Arbejder, men foretrukket at
bruge sin Pen i Dagens Strid. Han redigerede
1877—78 og 1907—09 »Dagbladet«’s og fra
Vaaren 1909 »Verdens Gang«’s Landbrugstidende.
Af særskilte Skr kan nævnes: »Svinehold og
Fleskeproduktion paa mindre Gaarde« (1906,
2. Opl. 1908), »Bondens Raadgiver« I—V
(1911—13) o. fl. mindre Skr.
Bernt Holtsmark.
Hirsch [her∫], Max, tysk Nationaløkonom
og Socialpolitiker, f. 1832 i Halberstadt, d. 1905,
studerede 1850—55 Retsvidenskab, Samfundslære
og Filosofi, hvorefter han rejste i Frankrig og
Nordafrika. Efter sin Hjemkomst grundlagde
han i Berlin Ugebladet »Der Fortschritt«, hvori
han behandlede politiske og økonomiske
Spørgsmaal. 1862 begyndte han en ivrig praktisk
socialpolitisk Virksomhed, der navnlig efter en
Studierejse til England og Skotland 1867 fik et
bestemt Maal. Ved energisk Agitation
fremkaldte han nemlig efter Mønster af de eng.
Fagforeninger (trades-unions) over hele
Tyskland lignende Arbejderforbund, de saakaldte
»Hirsch-Duncker’ske Gewerkvereine«. Det
første Stød hertil udgik fra ham paa et Møde
i Berlin 1868, og inden Udgangen af 1869
var der allerede oprettet 267 Lokalforeninger
med c. 30000 Medlemmer. De tog Front
mod de socialdemokratiske Fagforeninger, af
hvilke de dog snart blev langt overfløjne.
Bevægelsens Organ blev Ugebladet »Der
Gewerkverein«, der blev grundlagt 1868. Som dens
centrale Personlighed fik H. megen Indflydelse,
ogsaa politisk. 1869 indvalgtes han i den
nordtyske Rigsdag og blev 1877 Medlem af den
tyske Rigsdag, hvor han sluttede sig til
Fremskridtspartiet. 1872 var H. med til at
grundlægge »Verein für Sozialpolitik«. Foruden en
Del Rejseskildringer har H. udgivet et større
Antal socialpolitiske Brochurer, som »Die
gegenseitigen Hilfskassen und die Gesetzgebung«
(1875), »Die hauptsächlichen Streitfragen der
Arbeiterbewegung« (1886), L’organisation
ouvrière en Allemagne (1891), »Leitfaden mit
Muster und Statuten für freie Hilfskassen« (1892),
»Die Arbeiterfrage und die deutschen
Gewerkvereine« (1893) og »Die Entwickelung der
Arbeiterberufsvereine in Groszbritannien und
Deutschland« (1896), »Leitfaden zum
Gewerbegerichtsgesetze« (1902).
(K. V. H.). Sv. N.
Hirsch [her∫], Moritz v., Baron, jødisk
Rigmand og Filantrop, f. 9. Decbr 1831 i
München, d. 21. Apr. 1896 paa sit Gods ved Gyula
i Ungarn. Han udgik fra en Bankierslægt
(adlet 1818), ægtede 1855 en Datter af den belg.
Bankier og Senator Bischoffsheim i Bryssel og
uddannede sig her til en dygtig
Forretningsmand. I Midten af 1870’erne overtog han
Bygningen af Jernbaner i Tyrkiet og tjente en
kolossal Formue, som senere forøgedes ved
dristige og hensynsløse Spekulationer (den steg
til sidst til fl. Hundrede Mill. frc.). Han havde
Bopæl baade i Paris og London, stod paa en
spændt Fod med Rothschild’erne, men i
venskabeligt Forhold til Prinsen af Wales. Da
hans eneste Søn (f. 1856), som 1880 var blevet
belg. Baron, døde 1886, udfoldede han en
storslaaet Velgørenhed, især til Bedste for sine
fortrykte Trosfæller i Østerland og Galizien,
idet han søgte at fremme deres aandelige og
timelige Velfærd ved Oprettelse af Folke- og
Fagskoler. Ligeledes begyndte han at lede en
omfattende Udvandring af Jøder fra Rusland
til egne Landbrugskolonier i Argentina og
Kanada. Hans aarlige Udgifter til slige Øjemed
løb op til 50 Mill. Kr. Hans Enke, Clara H.,
(1833—99) fortsatte hans Gerning med
lignende Rundhaandethed og testamenterede største
Delen af sin Formue (620 Mill. frc.) til jød.
Velgørenhed ell. Uddannelsesformaal.
E. E.
Hirschberg [’her∫bærk], By i preuss. Prov.
Schlesien, Regeringsdistrikt Liegnitz, 11 km
fra den østerr. Grænse ved Indløbet af Zacken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
