- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
497

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hirosaki - Hiroshige - Hiroshima - Hirpiner - Hirsch, Adolf - Hirsch, August - Hirsch, Johan Christian Valdemar - Hirsch, Johan Leuthäuser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for en Daimio, der herskede over et udstrakt
Omraade, (1908) 37487 Indb., der forfærdiger
marmorerede Lakvarer med grøn Grundtone
(Tsugaruriuri).
M. V.

Hiroshige [-ki-’∫i-], jap. Maler og Tegner
for Træsnit (1797—1858), Elev af Toyohiro. H.’s
Prospekter fra Fujiyama og fra Yedo-Egnen
nyder megen Beundring. I hans Kunst, der
slutter sig til den klass.-jap. og regnes for
dennes sidste betydelige Skud, brydes
Indflydelserne fra gammelt og nyt (europæisk
Perspektivfremstilling). Ogsaa to andre jap. Kunstnere
bærer Navnet H.; og særlig den enes
Produktion forveksles ikke sjælden med Arbejder af
H.
A. Hk.

Hiroshima [-’ki-’∫i-] (Hirosima), By i
den jap. Prov. Aki, paa Sydvestsiden af Hondo,
ved Jernbane forbunden med Kobe, har et
Akademi og (1908) 142763 Indb., der driver en
betydelig Industri- og Handelsvirksomhed.
Over for H. ligger den hellige Ø Itshu Shima,
et meget besøgt buddhistisk Valfartssted.
M. V.

Hirpiner, et gammelt italisk, vistnok
samnitisk Folk, der i Oldtiden beboede et lille
Bjerglandskab Ø. f. Kampanien. Navnet afledes
sædvanligvis af det sabinske Ord hirpus, en
Ulv. Deres Hovedbyer var Malventum (det
senere Beneventum), Compsa og Aquilonia.
Efter sammen med Samnium’s øvrige Beboere
i Beg. af 3. Aarh. f. Kr. at være lagt under
Romernes Herredømme faldt de under den
anden puniske Krig fra og gik over til
Hannibal, men sluttede allerede 209 f. Kr. Fred med
Rom. I Forbundsfællekrigen (91—88 f. Kr.) stod
de sammen med de andre italiske Folkeslag
og fik ved Freden Borgerret. Derefter
forsvinder de af Historien.
H. A. K.

Hirsch [her∫], Adolf, schweizisk Astronom,
f. 21. Maj 1830 i Halberstadt, d. 16. Apr. 1901
i Neuchâtel, blev 1858 Direktør for det ny
Observatorium i Neuchâtel, hvor han 1860
oprettede et Kontrolkontor for Kronometre,
hvilket har haft sin store Bet. for Udviklingen af
Urindustrien i Schweiz. 1866 blev H. tillige
Prof. i Astronomi ved Akademiet i Neuchâtel.
Fra 1864 var H. Medlem af den europæiske
Gradmaaling og fungerede 1886—1900 som
Sekretær ved den internationale Jordmaaling; fra
1861 var han Sekretær ved og fra 1893
Præsident for den schweiziske geodætiske
Kommission. Ved den internationale Komité for Maal
og Vægt var han Sekretær fra 1875 til sin Død.
I Fagtidsskrifter har H. publiceret talrige
mindre, astronomiske og meteorologiske
Afhandlinger. Sin Formue testamenterede han
til Observatoriet i Neuchâtel til et rigere
Udstyr af Instrumenter.
J. Fr. S.

Hirsch [her∫], August, tysk Læge, f. 4.
Oktbr 1817 i Danzig, d. 28. Jan. 1894 i Berlin.
H. var opr. Købmand, men begyndte 1839 at
studere Medicin og tog 1843 Doktorgraden i
Berlin med en Afh. om Croup. Han
praktiserede derefter i Elbing (1844) og i Danzig (1846),
og dyrkede der patologisk-geografiske Studier
med Henblik paa, at han vilde gaa i eng.-ind.
Tjeneste. Han offentliggjorde 1848: Ȇber die
geograph. Verbreitung von Malariafieber u.
Lungenschwindsucht u. den räumlichen
Antagonismus dieser Krankheiten«, et Arbejde, der blev
grundlæggende for en ny Videnskab: den
geografiske og historiske Patologi, og som
efterfulgtes af talrige andre: »Hist.-pathol.
Untersuchungen über die typhösen Krankheiten mit
besonderer Berücksichtigung der Typhen der
Neuzeit« (1851—53); »Die Ruhr« (1855—56);
»Die indische Pest« (1853); »Der Friesel«
(1853—56) og »Der Madura-Fuss« (1863). Hans
Hovedværk er »Handbuch der hist.geogr. Pathologie«
(1859—64, senere udkommet fl. Gange og
oversat paa eng. og fr.). H. kaldtes 1863 til Prof.
med.
i Berlin, og 1865 udsendtes han herfra
for at studere Meningitis cerebro-spinalis i
Vestpreussen (»Die Meningitis cerebro-spinalis
epidemica
« 1866). Paa H.’s og Pettenkofer’s
Foranledning stiftedes 1873 den tyske
Kolera-Kommission, i hvis Beretning 1874 H. beskrev
Koleraen i Posen og Preussen 1873, og da den
internationale Kommission dannedes, var H.
Tysklands Repræsentant, 1874. Rusland
berejste H. 1879 for at studere den astrakanske Pest
(Beretning om den udg. han 1880). H. udg.
desuden Hecker’s »Die grossen
Volkskrankheiten des Mittelalters« og »Geschichte der
Augenheilkunde« (Bd VII, 1877 i Graefe-Saemisch’s
Haandbog), »Geschichte der med.
Wissenschaften in Deutschland« (1893), skrev talrige
Artikler i »Allgem. deutsche Biographie«, udgav
sammen med Gurlt: »Biograph. Lexikon der
hervorragenden Aerzte« (1884—88) og fra 1866
sammen med Virchow den efter dem begge
benævnte »Jahresbericht über die Fortschritte
und Leistungen der Medizin«.
J. S. J.

Hirsch, Johan Christian Valdemar,
dansk Officer og Militærpersonalhistoriker, f.
27. Januar 1842 i Fredericia. Sekondløjtnant i
Fodfolket 1864, saaret s. A. ved Dybbøl,
Premierløjtnant 1867, Kaptajn 1880, overgik til
Forstærkningen 1894, Oberstløjtnant og Chef
for Kbhvn’s Væbnings 1. Bataillon s. A., Afsked
1907, Assistent, senere Underarkivar i
Rigsarkivet til 1917. Har udover forsk.
militærhistoriske Tidsskriftsbidrag forfattet en meget
benyttet utrykt biografisk Fortegnelse over
danske og norske Officerer 1648—1814 (12
Foliobind), hvilket værdifulde Værk er erhvervet af
Det kgl. Bibliothek.
P. B. G.

Hirsch, Johan Leuthäuser, norsk
Landbrugsskolebestyrer, f. i Ringsaker 31.
December 1843, tog Afgangseksamen fra
Landbrugsskolen i Aas 1865, var 1866—69
Gaardsfuldmægtig ved nordre Bergenhus Amts
Landbrugsskole i Førde, derefter privat Landmaaler
i det Throndhjemske. 1871 begyndte han for
egen Regning Landbrugsskole paa Jönsberg i
Romedal, fra 1877 af igen som tidligere
Amtslandbrugsskole for Hedemarkens Amt. H. viste
sig snart som en dygtig Skolemand, der forstod
at vække og fængsle sine Elever, og Jönsberg
Landbrugsskole fik stærk Søgning.
Skolegaarden drev H. for egen Regning, og ved at
opdrætte en Besætning af Østerdalskvæg søgte
han at fastslaa, at Østerdalen ligesom fl. andre
Egne af Landet havde »stedegne« Kvægslag,
som for vedk. Egne var de mest skikkede, —
en Lære, som han efterhaanden holdt stærkt
frem i den offentlige Diskussion, og som vandt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0505.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free