- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
501

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hirth, Georg - Hirth, Theodor Andreas - Hirtius, Aulus - Hirudin - Hirudo - Hirundo - Hirzel, Salomon - His (Tone) - His (Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Kulturhistorie. Uddannet paa Perthe’s
geografiske Institut i Gotha, var han Medredaktør
(fra 1871) af »Annalen d. Deutsch. Reichs« og
Forf. af »Freisinn. Ansicht. d. Volkswirtschaft«
(1876; fl. Opl.). Som kunsthistorisk Forf. blev
H. kendt ved en Del livlig og med letløbende
Pen skrevne Værker, men særlig ved
Udgivelsen af billige Billedværker og
Faksimileproduktioner: »Ciceroner«, udgivet sammen med
Muther, til Berlins og Münchens Kunstgalerier,
»Formenschatz« (1877 fl.), »D. deutsche Zimmer
d. Gotik u. Renaissance« (4. Opl. 1899),
»Kulturgesch. Bilderbuch« (6 Bd, 1883—90),
»Kunstgeschichtl. Bilderb.« (2. Opl. 1896—1901, ogsaa
i fr. Udg.), »Liebhaber-Bibliothek alter
Illustratoren« (1880 ff.), »Meisterholzschnitten aus
vier Jahrh.« (1890—91; med Muther); endelig
skrev H. »Aufgaben d. Kunstphysiologie« (2
Dele, 1891, 2. Opl. 1897), »Das plastische Sehen
als Rindenzwang« (1892), »Kleinere Schriften«
(2 Bd, 1902—03). H. var med i Münchens
Kunstner-Secession og grundlagde det førende
Tidsskrift »Jugend«, hvis Stil dog efterhaanden
forfladigedes til ret tarvelig Banalitet.
A. Hk.

Hirth, Theodor Andreas, dansk
Arkitekt, f. i Kbhvn 14. Marts 1862, gennemgik
Teknisk Skole og blev uddannet i
Murerhaandværket, blev Elev paa Kunstakademiet, hvorfra
han fik Afgangsbevis 1889. Efter at have
assisteret Martin Nyrop 1886—88 med
Konstruktionerne til Udstillingsbygningerne i Kbhvn
1888 og udført Beregningerne hertil, blev
Bygningskonstruktioner (særlig Trækonstruktioner)
H.’s Speciale, og han har i Aarenes Løb bl. a.
udført Konstruktionerne til Raadhuset,
Glyptoteket, Udstillingsbygningerne ved
Landsudstillingen i Aarhus 1909 m. m. H. har bl. a.
opført Udstillingstaarnet i Zool. Have, forsk.
Fabriksanlæg: Maribo Sukkerfabrik, »Malmö
Stora Walsqvärn« i Malmö etc. H. har virket som
Lærer i Statik ved Tekn. Selskabs Skole siden
1889. Han har været Akademisk
Arkitektforenings Delegerede ved Ingeniørkongresser og
i forsk. Udvalg af tekn. Art.
C. B-r.

Hirtius, Aulus, rom. Statsmand og
Tilhænger af Cæsar, i hvis galliske Krigstog han
tog Del, dog uden at indlægge sig synderlig
Berømmelse; derimod benyttede Cæsar sig ved
fl. Lejligheder af hans Hjælp ved
Forhandlingerne med sine politiske Modstandere, da H.
stod i et venskabeligt Forhold til fl. af disse,
f. Eks. Cicero. Da efter Cæsar’s Mord Antonius
optraadte som hans Arvtager og herskede med
stor Vilkaarlighed i Rom, var H. ikke i Stand
til at følge ham, men nærmede sig mere til
Senatspartiet. Som Konsul Aar 43 f. Kr.
anførte H. i Forbindelse med Octavianus, Cæsar’s
Adoptivsøn, og den anden Konsul, Pansa, den
Hær, som af Senatet var udsendt mod
Antonius. I Slaget ved Mutina (27. Apr.), hvor
Antonius blev slaaet, faldt H. — H. antages
sædvanlig at være Forf. til Slutn. (8. Bog) af
Cæsar’s Gallerkrig, saavel som til det Skr. om
Cæsar’s alexandrinske Krig, der er os
overleveret sammen med Cæsar’s Værker. Derimod
er Skr. om den afrikanske og den sp. Krig ikke
af ham, uagtet Forf. af Gallerkrigens 8. Bog
siger, at han ogsaa havde til Hensigt at
behandle dem; snarere indeholder de
underordnede Officerers Optegnelser, som H. havde
tænkt at benytte, hvis Døden ikke havde
hindret ham.
H. H. R.

Hirudin, Ekstrakt af Hovedet af Blodiglen;
det hindrer, selv i ret svag Koncentration
Blodets Koagulation. Det anvendes derfor ved
fysiologiske og eksperimentalpatologiske
Undersøgelser, idet det indsprøjtes paa det Dyr, hvis
Blod man af en ell. anden Grund ønsker at
forhindre i at koagulere.
O. T.

Hirudo, se Lægeigle.

Hirundo, Svale.

Hirzel [’hertsəl], Salomon, tysk
Boghandler, f. 13. Febr 1804 i Zürich, d. 8. Febr
1877 i Halle, grundede først 1853 et eget
Forlag i Leipzig efter i 23 Aar at have været
Associé i den Weidmann’ske Boghandel. H. var
en af de fineste Goethe-Kendere og Ejer af
det mest fuldstændige Goethe-Bibliotek. 1842
udgav han anonymt og kun for Venner
»Verzeichniss einer Goethe-Bibliothek« (3. og 4. Opl.
1874 og 1884). Endvidere udgav han »Der
junge Goethe. Seine Briefe u. Dichtungen
1764—76« (3 Bd, 1875, 2. Opl. 1887). 1865 blev H.
udnævnt til Æresdoktor i Filosofien af Univ. i
Leipzig, til hvilket han testamenterede hele sit
Goethe-Bibliotek. H.’s Forlag omfatter næsten
kun fremragende videnskabelige Værker som
Grimm’s store tyske Ordbog, Marquardt og
Mommsen’s »Handb. d. röm. Altertümer«,
Mommsen’s »Römische Staatsrecht«, det
monumentale Værk »Staatengeschichte des
neunzehnten Jahrhunderts«, Treitschke’s Skr m. fl.
foruden Gustav Freytag’s samlede Værker.
Firmaet ejes nu (1920) af hans Sønnesøn, Georg
H.
, f. 11. Aug. 1867.
(I. S.). J. L. L.

His, det ved ♯ en halv Tone forhøjede h,
enharmonisk lig med c.
S. L.

His, Herred, Nedenes Fogderi, Aust-Agder
Fylke, (1910) 2522 Indb., er et lidet Øherred, lige
ud for Arendal By, dannet af den af Nidelven
ved dens Udløb omflydte H., den V. f. liggende
Gjervoldsø samt nogle Smaaholme. Den
største Del af den dyrkbare Mark findes paa
Kysten af H. og den indre Side af Gjervoldsø.
Her er ogsaa Bebyggelsen tættest, og paa fl.
Steder ligger bymæssige Fiskerlejer og
Strandsteder, de fleste paa H.’s nordre og østre Side;
mærkes kan Sandvigen med Lodsstation, her
laa 1807—14 to Batterier, Kolbjørnsvig og
Guldsmedengen samt Strømmen. Paa Sydsiden
af Øen ligger det kendte Udklækningssted for
Torsk, Flødevig. Indbyggerne tager for en stor
Del deres Næring fra Arendal, og en Flerhed
af Gaardene er Landsteder for denne Bys
Indbyggere. Nidelven deler sig ved
Herredsgrænsen, Hovedelven gaar mellem H. og
Fastlandet, den er kanaliseret. Indsejlingen til
Arendal foregaar langs H.’s Østkyst; her er paa en
liden Øgruppe opført store og lille Torungen
Fyr. Af Arealet er 0,8 km2 Ager og Eng, 5
km2 Skov, Resten Udmark. De vigtigste
Næringsveje er Fiskeri, Søfart og
Fabriksvirksomhed, hvoriblandt mærkes Arendals mekaniske
Værksted, Tangen Reberbane, fl. Skibsværfter
og Baadebyggerier, Dampsave, Kassefabrik,
Sæbefabrik, Stenhuggeri. Der er gjort

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0509.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free