- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
573

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjärne, Urban - Hjærpe - Hjørdis - Hjørleifsson, A. - Hjörleifsson, Einar - Hjørne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1674 hjemkommen til Fædrelandet ofrede H.
sig for privat Praksis, blev 1675 ekstraordinær
Assessor i Bjergværkskollegiet og valgtes 1676
til Medlem af den Kommission, som skulde
undersøge og dømme i de dengang verserende
Hekseprocesser. Snart opdagede han, at der
ikke forelaa andet end Sindsforvildelser, og
fremsatte uforfærdet sine Anskuelser med en
saa overbevisende Kraft, at
Trolddomsprocesserne fra den Tid ophørte. H. opdagede og
oparbejdede med Held Medevi Hälsobrunn, hvor
hans Buste rejstes 1878 (paa 200 Aarsdagen for
Brøndkuranstaltens Oprettelse). Hans Ry som
Læge øgedes mere og mere. I Collegium
medicum
arbejdede han paa Medicinalvæsenets
Ordning og Udryddelse af Misbrug samt holdt
tillige Forelæsninger i Anatomi, anlagde 1694
en bot. Have paa Kungsholmen ved Sthlm o.
s. v. H. høstede ogsaa fuld Anerkendelse af
sine Fortjenester. 1684 udnævntes han til
fungerende første Livmedikus hos Kong Karl XI,
adledes 1689 samt udnævntes 1696 til
»Arkiater« og Præses i Collegium medicum. H. er
tillige berømt som Grundlægger af Kemiens
Studium i Sverige, og paa hans Forslag
indrettedes 1685 i Sthlm et kem. Laboratorium,
til hvis første Forstander han selv udsaas.
Hans kem. Arbejder og Opdagelser var for hans
Tid af stor Bet. I nær Forbindelse hermed
staar hans Arbejder i Bjergværksvidenskaben.
Efter at han 1683 var blevet udnævnt til
Assessor i Bjergværkskollegiet, foretog han 1685
en Rejse i Rigets nordlige Provinser for at
undersøge Bjergværksvæsenets Stilling og
fremsatte efter sin Tilbagekomst Forslag til ny
Bjergværkers Bearbejdelse og de ældres
Forbedring. For sine Fortjenester af
Bjergværksvæsenet forfremmedes H. 1713 til
Vicepræsident i Bjergværkskollegiet. H. optraadte med
stor Kraft mod Brændevinsdrikkeriet samt mod
Misbrug af Skovene. Han virkede ogsaa med
Iver for Frihed i Handel og Næringsdrift, for
Jordbrugets og Haandværkets Forbedring,
hvorhos han udtalte sig mod alt for høje
Grundskatter og tog Ordet for moderat
indirekte Beskatning. I høj Grad nidkær var H.
ogsaa for at sprede Kundskab bl. Folket og for
at udrydde Fordomme. Modersmaalets Røgt
laa ham meget paa Hjerte, og om
Retskrivningen førte han en heftig Strid med Biskop
Svedberg. H. har tillige gjort sig bemærket som
Digter og dram. Forf. (Han er Sveriges første
Romanforfatter [»Stratonicé«, 1665]). Hans
litterære Arbejder er optagne i P. Hanselli’s
»Samlade vitterhetsarbeten af sv. författere från
Stjernhjelm till Dalin« (3. Del 1856). Mod Slutn.
af sit Liv tog H. ogsaa Del i det politiske Liv.
Han fik tillige med Lagman Gyllencrantz det
Hverv kritisk at undersøge den ny Forfatning,
som Sverige havde faaet efter Karl XII’s Død.
Misfornøjet med Frederik I’s Valg til Konge
forlangte H. 1720 Afsked fra alle sine Embeder
og fik Titel af Amtmand. (Litt.: »Minne af
landshöfdingen m. m. U. H.« af B. von Beskow
i »Svenska Akademiens handlingar« [29. Del,
1859]).
A. M. D.

Hjærpe, se Jærpe.

Hjørdis, Kong Sigmund’s Hustru, føder efter
hans Død Sønnen Sigurd Faavnesbane og
opbevarer det bristede Sværd Gram, bliver gift
med Kong Alf Hjalprekssøn i Danmark, hos
hvem Sigurd vokser op.
(A. O.). G. K-n.

Hjørleifsson, A., se Aron
Hjørleifsson
.

Hjörleifsson [’hjörlæ^ivsån], Einar (har
taget sig Slægtsnavnet Kvaran), isl. Digter
og Journalist, f. 6. Decbr 1859, Student 1881;
han opholdt sig nogle Aar i Kbhvn, derefter
i Amerika, beskæftiget med litterære
Sysler og journalistisk Virksomhed; fra 1895 tog
han fast Ophold i Reykjavik, hvor han som
Redaktionssekretær længe var knyttet til
Bladet »Isafold«, men opgav sin Stilling for paa
Akureyri at stifte et nyt Partiblad,
»Norðurland«; dette redigerede han fra Efteraaret
1901 til Efteraaret 1904, da han afstod Bladet
til sin Broder. H. tog da tilbage til Reykjavik
og overtog Redaktionen af »Fjallkonan« i
nogen Tid. H. er en af Islands betydeligste
Novellister og har i de sidste Aar udelukkende
levet for sin Digtning, understøttet paa den isl.
Finanslov. 1901 udgav han 3 Noveller, hvoraf
2 i øvrigt var tidligere trykte, under Titlen
»Vestan hafs og austan«. To af hans ældre
Noveller er overs. paa Dansk af H. Wiehe: »To
fortællinger« (1900), ledsagede af en
biograferende Indledning. H.’s første større Novelle
var »Ofurefli« (Overmagt), der udk. 1908, med
gode Karakterskildringer. Dernæst udkom
»Gull« (Guld) 1911, en Samling »Frá ýmsum
hliðum« (Fra forsk. Sider) 1913, og »Sálin
vaknar« (Sjælen vaagner) 1916, der roses for dens
psykologiske Fremstilling; Novellen er i øvrigt
et spiritistisk Tendensskrift. Sædvanlig er det
Livets Usselhed, som H. skildrer, ikke uden
Virkelighedssans. Ogsaa som Dramatiker er H.
optraadt. 1913 udkom »Ljenharður fógeti«
(Foged Ljenharður), hvis Hovedperson er en dansk
Foged paa Island i Beg. af 16. Aarh. Desværre
skæmmes dette Drama af den politiske
Nutidstendens, der gaar derigennem. Meget bedre er
»Syndir annara« (Andres Synder) 1915. Endelig
er H. en af Spiritismens ivrigste Forkæmpere
paa Island, der i Foredrag og Artikler har
agiteret for Sagen; desværre bærer hans
Digtning, som antydet, tydelig Præg af denne
Virksomhed. Som Bladmand udfoldede H. en
ret uselvstændig Virksomhed; han udgav en
Brochure om Islands formentlig hist.
Rettigheder. Han hørte som Politiker til afd. Björn
Jonsson’s Parti (Selvstyrepartiet). Som Stilist
er H. i det hele fortræffelig, fin og elegant,
hans Sprog er meget indsmigrende; dette
fremtræder ikke mindst i hans ikke meget
omfattende lyriske Digtning; en lille, men udsøgt
Samling, »Ljóðmæli«, udkom i Reykjavik 1893;
her mærker man de samme Egenskaber som
i Novellerne, Tilbøjelighed til at ironisere over
Livet og Medfølelse med dem, som lider.
F. J.

Hjørne kaldes i Stereometrien den Figur,
der dannes af et Antal rette Halvlinier,
Kanterne, der er trukne ud fra samme Punkt,
Toppunktet. Der maa for Kanterne være
opgivet en bestemt Rækkefølge, og man
forstaar ved en Side i H. Vinklen mellem en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0581.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free