Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hof (Herred, Solør Fogderi, Hedemark Fylke) - Hofacker, Johann Daniel - Hofacker, Ludwig - Hofberg, Herman - Hofburg - Hofdijk, Willem Jacobsz - Hofer, Andreas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Elvens Sider, og Kørevej fører ind i Sverige.
Herredets Areal er 420,5 km2. H. Sparebank,
oprettet 1863. Antagen Formue 1910 var
5110000 Kr og Indtægt 625285 Kr og 1917 resp.
8,6 Mill. og 946390 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Hofacker [’ho.fakər], Johann Daniel,
tysk Læge, f. 1788 i Worms, d. 1828 i
Tübingen, hvor han virkede som Prof. i
Veterinærvidenskab. I en »Dissertatio« fra 1826 (overs.
paa Tysk 1828) forfægtede H. den Teori, at
Aldersforskellighederne mellem Mand og
Hustru virker bestemmende ind paa
Kønsdannelsen saaledes, at der, naar Manden er ældre
end Kvinden, bliver født fl. Drenge end Piger,
og omvendt. Denne H.-Sadler’ske Hypotese har
vakt megen Opsigt og givet Anledning til mange
statistiske Undersøgelser, men anses nu for
uholdbar.
Sv. N.
Hofacker [’ho.fakər], Ludwig, Præst i
Württemberg, f. 15. Apr. 1798, d. 18. Novbr
1828. H. oplevede som Student en stærk
kristelig Vækkelse og blev afgjort Pietist. Kun 4 1/2
Aar var han Præst, Vikar i Plieningen og
Stuttgart, og Sognepræst i Rielingshausen, men
fremkaldte en meget betydelig Vækkelse i den
korte Tid, og hans Postil er i
Hundredtusinder af Eksemplarer blevet udbredt over den
halve Verden. Hans Styrke som Prædikant er
hans Umiddelbarhed og det, at han altid
taler om det centrale, Synd og Naade
(»Predigten«, Stuttgart 1827). (Litt.: A. Knapp,
»L. H.’s Leben« [Heidelberg 1883]).
(H. O-d.). A. Th. J.
Hofberg [’ho.vbærj], Herman, sv.
Oldgransker og Leksikograf, f. 11. Juni 1823, d. 28. Apr.
1883, blev 1843 Student, 1852—68 Distriktslæge
i Edsberg i Nerike, ansattes 1874 som
Amanuensis ved Nationalmuseet og 1880 som Direktør
for »Livrustkammaren« i Sthlm. 1887 blev han
Dr. phil. i Jena. Af hans mange Arbejder skal
nævnes: »Nerike’s gamla minnen« (1868),
»Genom Sveriges bygder« (1872, 2. Udg. 1882),
»Svenskt biografisk handlexikon« (1873—76, ny
Udg. 1906), »Skildringar ur svenska folklifvet«
(1879), »Svenska folksägner« (1882). Han var
desuden Redaktør for Publikationerne
»Sverige, fosterländska bilder« (1876—78) og
»Läsning i hemmet« (1880—83).
A. M. D.
Hofburg [’ho.fbork], se Wien.
Hofdijk [’håfdæ^ik], Willem Jacobsz,
nederlandsk Digter, f. 27. Juni 1816, d. 29.
Aug. 1888, viste tidlig Kunstnertilbøjeligheder
og vilde være Landskabsmaler, hvortil han blev
opmuntret af den berømte Maler J. Bosboom;
men hans Talent slog ikke til. Samtidig var
han imidlertid begyndt at skrive, og hans
»Kennemerland Balladen« (5 Dele, 1850—52, 3. Opl.
1876) vakte Opmærksomhed ved deres friske
Landskabsskildring. 1849 skrev han en hist.
Roman paa Vers »Jonker van Brederode«, der
udkom med en Fortale af Van Lennep, efter
hvis hist. Romaner han havde uddannet sig.
1850—86 var han Lærer i nederl. Historie og
Litt. ved Amsterdams Gymnasium. Af hans
Skr maa særlig nævnes »Geschiedenis der
Nederlandsche letterkunde« (1856, 7. Opl. 1886).
Han kastede sig ogsaa med Begejstring over
Studiet af det gl. Holland (»Historische
Landschappen« [1856, 2. Opl. 1873], »Ons
Voorgeschlacht« [6 Dele 1858—64, 2. Opl.
1873—75], »Leijdens wee en zegepraal« [1876] o. a.).
Som dram. Forf. er han ogsaa optraadt, men
uden at opnaa store Resultater. Hans Evne
ligger i det lyriske og malende. Hans Biografi
er skrevet af ten Brink.
A. I.
Hofer, Andreas, Tyrolernes Fører 1809,
f. 22. Novbr 1767 i Skt Leonhard i
Passeyer-Dalen. d. 20. Febr 1810 i Mantua. Han blev
1789 Værtshusholder i sit Fødested, Værtshuset
»am Sand«
(kaldtes derfor
»Sandwirth«),
og drev
desuden Vin- og
Hestehandel.
Allerede 1796
førte han en
Afdeling
Tyrolerskytter i
Kampen mod
de fr. Tropper
ved
Garda-Søen og viste
1803 stor Iver
for
Landstormens Ordning.
Som ivrig
Katolik og tro
Tilhænger af
det habsburgske Hus delte han sine
Landsmænds Uvillie mod Tyrols Tilknytning til
Bayern 1805, og da han nød stor Anseelse uden
dog at være særlig begavet, kaldtes han 1808
til Wien for at raadslaa om en Opstand under
Hormayr’s Ledelse. Opstanden udbrød April
1809, og H. blev dens Fører; efter to tapre
Kampe ved Bjerget Isel 25. og 29. Maj gjorde
han sig til Herre i Innsbruck og fordrev de
fremmede Tropper fra Tyrol. Efter Slaget ved
Wagram og Vaabenstilstanden i Znaim, som
prisgav Tyrol til Franskmændenes Hævn,
trængte disse paa ny ind i Landet; men det
lykkedes H. at drive dem ud efter en ny Sejr
ved Isel 13. Aug., og nu kaldte han sig med
Rette Overkommandant i Tyrol og fik 4. Oktbr
til Løn af den østerr. Kejser en Guldkæde med
Fortjenstmedaille og dermed Adels Rang. 10
Dage senere stadfæstede Freden i Wien
Tyrols Afstaaelse, og H. underkastede sig derfor
2. Novbr; men skuffet ved falske Rygter om
Krigens Fornyelse og ophidset af den
fanatiske Munk Haspinger kaldte han 12. Novbr
paa ny Landstormen til Vaaben. Han maatte
dog snart vige for Overmagten, men i St f.
at flygte til Østerrig som de andre Førere holdt
han sig i to Maaneder skjult i en Alpehytte
ved Brantoch, indtil en Landsmand Raffl
forraadte ham 27. Jan. 1810 for at vinde den
udsatte Belønning herfor. Han blev ført til
Mantua og efter Kejser Napoleon’s udtrykkelige
Paalæg dødsdømt af Krigsretten og skudt 20.
Febr. Medens han til det sidste havde haabet
paa Frelse ved sin Kejsers Hjælp, gik han i
Døden som en Helt. 1818 ophøjedes hans Børn
i Adelsstand, og 1823 førtes hans Lig til
Innsbruck’s Hofkirke, hvor en Statue rejstes 1834.
 |
| A. Hofer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
