- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
605

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hofmeyr, Jan Hendrik - Hofnar - Hof- Og Stadsretten - Hof- og Statskalender - Hofors - Hofraad - Hofret - Hofsinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Uitlander«’s Krav paa Valgret, og under den
flg. Krig holdt han sig helt tilbage. 1902 fik
han »Afrikanderbond«’et fornyet paa et
bredere Grundlag, men holdt sig senere borte fra
personlig Indgriben i det offentlige Liv.
E. E.

Hofnar, se Nar.

Hof- Og Stadsretten var, indtil
Retsplejereformen 1. Oktbr 1919 traadte i Kraft, den
alm. Ret i første Instans for Kbhvn. Den var
oprettet ved Frd. 15. Juni 1771 og blev, da
Frd. 25. Jan. 1805 indførte Landsoverretter,
slaaet sammen med Landsoverretten for
Østifterne. Den derved fremkomne
Landsoversamt H. o. S. var altsaa dels den alm. Ret i
første Instans for kjøbenhavnske Sager, dels
Appelret for alle Sager fra Underretterne i
Østifterne uden for Kbhvn. Ved Retsplejeloven
af 1916 er H. o. S. afløst af »Kjøbenhavns
Byret«.
E. T.

Hof- og Statskalender, se
Statshaandbog.

Hofors [’ho.fårs], Ejendom ved Hoån i
Gefleborgs Amt i Sverige, tilhørende H.
aktiebolag
, har Smelteovne, mek. Værksted og Mølle.
Aktieselskabet ejer desuden en Del andre
Fabrikker i Gefleborgs Amt, hvor der tilvirkes
Raajern, Valsejern, Stangjern og Tømmer;
endvidere har det Jerngruber og Avlsgaarde.
H. er et gl. Bjergmandsværk, det har i to
Aarh. været i Slægten Petré’s Eje; efter at det
1873 gik over til H. og Hammarby
aktiebolag
, ramtes det som saa mange andre sv.
Jernværker af de uheldige Konjunkturer i
Slutn. af 1870’erne og gjorde Konkurs 1879.
Derefter dannedes 1880 efter to Ejerskifter H.
aktiebolag
, som nu sysselsætter over et
halvt Tusinde Arbejdere. Aktiekapital 2 Mill.
Kr. Hovedaktionærerne er Wallenberg’erne.
A. M. D.

Hofraad blev siden Slutn. af Middelalderen
i Tyskland Betegnelsen for de saavel ved det
kgl. (kejserlige) som ved mange fyrstelige
Hoffer indrettede centrale Regeringskollegier, ved
hvis Hjælp Kongen og Fyrsterne udøvede deres
Myndighed, baade den egl. Regering og den
dem tilkommende dømmende Myndighed. Et
Hofraad af denne Art oprettedes bl. a. 1497—98
af Maximilian I ved Kejserhoffet i Wien, vistnok
nærmest efter burgundisk Mønster. Det var
bestemt til at medvirke baade ved Rigsstyrelsen
og ved Styrelsen af de habsburgske Arvelande,
men da denne Ordning mødte Modstand hos
Rigsstænderne, deltes det kort efter Midten af
16. Aarh. i et Rigs-H. og et særskilt østerr.
H. Allerede forinden var dets Bet. for
Rigsstyrelsen blevet svækket ved, at der 1527
oprettedes et snævrere Geheimeraad, der fra nu
af blev Kejserens egl. Statsraad, medens H.,
bortset fra enkelte administrative Funktioner
vedrørende Bortforleninger af Rigslen, i det
væsentlige kun blev Domstol. Om H. i denne
Skikkelse, se nærmere Rigshofraad. Fra
at betegne selve Kollegiet blev H. ogsaa
Betegnelse for dettes Medlemmer og gik derigennem
over til at bruges som blot Titel, som hvilken
det i Tyskland paa Steder har holdt sig til
Nutiden. I Østerrig har det endnu i nyere Tid
været Benævnelse for virkelige Embedsmænd.
I Danmark blev H. i Frederik II’s og Christian
IV’s Tid undertiden anvendt om Personer,
særlig Udlændinge, der uden at høre til Rigsraadet
traadte i Kongens faste Tjeneste som hans
Raader særlig ved Behandlingen af udenrigske
Spørgsmaal og Spørgsmaal, der krævede
Kendskab til fremmed Ret. I samme Bet. brugtes,
i hvert Fald i 17. Aarh., Geheimeraad.
P. J. J.

Hofret. Saaledes kaldtes 1682—1771 en i
Kbhvn bestaaende spc. Domstol, der opr. var
Værneting for de kgl. Betjente, der beklædte
ell. havde beklædt et Embede i Rangen og
boede i Kbhvn, samt for disses Hustruer og
Børn, men senere fik en noget ændret
Kompetence, idet saa godt som alle med Rang
benaadede ell. karakteriserede Personer, der ikke
drev borgerlig Næring og boede i Byen, alene
med Undtagelse af Militære i aktiv Tjeneste,
kom til at høre under den. Undtagne var dog
Livs- og Æressager samt Sager ang. Hus og
Jord. H. var desuden Appelinstans i Forhold til
Borgretten (s. d.). Den havde et stort Antal
Medlemmer, der kaldtes H.-Assessorer,
deriblandt alle de højeste Hofembedsmænd, og
det var altid en af disse, i Reglen
Overhofmarskallen, der præsiderede i Retten. Den
forsvandt ved Hof- og Stadsrettens Oprettelse
1771. Før 1682 blev Ordet H. undertiden brugt
om Gaardsretten paa Kbhvn’s Slot, og det var
ved en Deling af denne, at den senere H. tillige
med Borgretten fremkom. — Ved Sorø Akademi
bestod i en Periode af 18. og Beg. af 19. Aarh.
en H., der beklædtes af Overhofmesteren og
Professorerne og i personlige Sager var
Værneting for Akademiets Embedsmænd med deres
Hustruer og Børn og for de Studerende,
hvorhos der kunde appelleres til den fra Akademiets
Borgret (s. d.).

I Sverige er H. Benævnelsen for
Domstolene i 2. Instans. Af saadanne findes for
Tiden tre: Svea H. i Sthlm (oprettet 1614), for
Svealandene, Norrland og Gotland, bestaaende
af en Præsident og 40 Hofretsraader, fordelte
paa 8 Divisioner, hver paa 5 Medlemmer;
Göta H. i Jönköping (oprettet 1634), for
Östergötland, Vestergötland, Bohuslän, Halland
og Smaaland, bestaaende af en Præsident og
20 Hofretsraader, fordelte paa 4 Divisioner;
H. for Skaane og Blekinge i
Kristiansstad (oprettet 1820), for de nævnte Landskaber,
bestaaende af en Præsident og 9 Hofretsraader.
En Afdeling af Svea H. er
Krigshofretten. Til alle H. er foruden det nævnte
Personale knyttet et Antal Assessorer o. a.
Embedsmænd, derunder til Forfølgning af kriminelle
Sager en Advokatfiskal og nogle Fiskaler. Ved
Oprettelsen af Svea H. var det egl. Tanken, at
den skulde være Organ for Kongens
Domsmyndighed, altsaa øverste Instans, men der
blev dog aabnet Adgang til efter Bønskrift at
faa dens Domme reviderede af Kongen selv.
Nu sker denne Revision for alle H. i Högsta
Domstolen.

I Finland findes fra den sv. Tid H. i Åbo
og Wasa, hvortil senere er kommet en H. i
Viborg.
P. J. J.

Hofsinde var i Danmark i 15., 16. og til
Dels 17. Aarh. Betegnelsen for de Adelsmænd,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 8 23:46:06 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0613.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free