Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holbæk Amt - Holbæk Fjord - Holbø, Kristen - Holbøll, Carl Peter - Holbøll, Frederik Ludvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og derover) med 4908 Tdr, 3914 Bøndergaarde
(1—12 Tdr Hartkorn) med 15356 Tdr og 9560
Huse med 2056 Tdr. Amtet bestaar af
Købstæderne Holbæk, Kalundborg og Nykjøbing og
Herrederne Merløse, Tudse, Løve, Arts,
Skippinge og Ods. Det udgør en Del af 2.
Landstingskreds og har 4 Folketingskredse. I gejstlig
Henseende hører det til Sjællands Stift,
undtagen Samsø (der sammen med Tunø af
Aarhus Amt hører under Aarhus Stift), og
omfatter 3 Provstier: Merløse og Tudse, Arts og
Løve, og Ods og Skippinge Herreders Provsti.
I jurisdiktionel Henseende omfatter det,
foruden de 3 Købstadsjurisdiktioner, flg.
Landjurisdiktioner: Arts og Skippinge Herreders,
Merløse og Tudse Herreders, Løve Herreds,
Dragsholm Birk (Ods Herred) og Samsø Birk;
desuden hører en Del af Sorø Birk under
Amtet. Amtet hører til 2. Udskrivningskreds
og danner eet Amtstuedistrikt og een
Amtslægekreds (4 Lægekredse). H. A., der i
Middelalderen hørte til Sjællands Vestersyssel, bestod
fra 1660 af 4 Amter, nemlig Kalundborg
Amt (Arts og Skippinge Herreder samt Samsø),
Sæbygaards Amt (Løve Herred),
Dragsholm Amt (Ods Herred med Sejrø) og H. A.
(Merløse og Tudse Herreder), hvilke fra 1707
styredes under eet, indtil det nuv. H. A.
oprettedes 1793. (Litt.: J. H. Larsen, »H. A.
topogr. beskr.« [Kbhvn 1832—1842]; J. H. Th.
Hasle, »H. A. beskr. efter Opfordr. af det
kgl. danske Landhusholdningsselsk.« [Kbhvn
1844]; C. St. A. Bille, »Fra H. A.« i
Galschiøt, »Danm. i Skildr. og Billeder«, II [Kbhvn
1893]; »Beskr. til geol. Kort over Danm.,
Kortbladene Sejrø, Nykjøbing, Kalundborg og
Holbæk«, ved K. Rørdam og V. Milthers
[Kbhvn 1900]; Povl Hansen, »Strejftog
gennem H. A.« [Holbæk 1906]; H. V. Clausen,
»Fra H. A., topogr.-hist. Skildringer« [Kbhvn
1918]).
H. W.
Holbæk Fjord udgaar mod V. fra
Inderbredningen i Isefjord, Sjællands Nordkyst.
Fjorden er c. 4 Sm. lang og 1 Sm. bred. Paa
Sydsiden ligger Holbæk Havn, der har en
Dybde af c. 6 m. Længere inde er Fjorden
meget flak; her udmunder Tudse Aa.
G. F. H.
Holbø, Kristen, norsk Maler, f. i Vaage
13. Septbr 1869. Han fik sin første
Undervisning Vaaren 1890 paa Knut Bergslien’s
Malerskole i Kria sammen med et Par af de
dygtigste af hans Slægtled, Thv. Erichsen og Halfd.
Egedius, og gik saa Vinteren 1891 paa den kgl.
Kunst- og Haandværksskole smst. Derefter var
han hjemme i Vaage 1891—92, malede kraftige
Naturstudier og udviklede især sit selvstændige
Farvesyn. Vinteren 1893—94 gik han paa Eilif
Peterssen’s og Harriet Backer’s Malerskole i
Kria og malede Sommeren 1894 i Vaage
sammen med en Række af sine Samtidige af den
begyndende nyimpressionistiske Retning — et
Samarbejde, der blev af Bet. for dem alle.
Senere har han altid fordybet sig i Fjeldnaturen
her i Jotunheimens Nærhed. I Følelsen af at
mangle solidt Grundlag arbejdede han fra
Novbr 1897 i 4 Vintre paa Zahrtmann’s Skole
i Kbhvn, hvor han under en aandsbeslægtet
Lærer udviklede sit udpræget koloristiske
Anlæg med dets Trang til altid rigere Skønhed
og Kraft i Farven. Vinteren 1902—03 var han
i Paris, studerede impressionistiske fr. Malere
og de gl. Mestre i Galerierne. Jan. 1905 drog
han til Italien, studerede Renaissancekunsten
i forsk. Byer og malede sammen med
Zahrtmann i Civita d’Antino. Efter kortere Ophold
i Paris og enkelte tyske Byer kom han 2 Aar
efter hjem og har senere boet i sin Fødeegn
Vaage ell. i Sjoadalen, hvis Fjeldnatur med
sin Mystik og sin Farvepragt har fængslet ham
mere og mere. H. er en af de frodigste
Begavelser i den yngre Slægt af norske Malere.
Han stræber mod monumental Fasthed og
Holdning ved Siden af lys og intens
Farvekraft. Hans alvorlige og sorgtunge
Fjeldlandskaber er malede paa en egen bred og robust
Maade og kan med deres intime Naturmystik
stundom eje stor suggestiv Magt. Han har
efter 1896 jævnlig udstillet paa Statens aarlige
Udstillinger i Kria, paa
Stockholmsudstillingerne 1897 og 1904 og paa Separatudstilling i Kria
Kunstforening Vaaren 1909 og senere. Han har
fl. Malerier og Tegninger i Kunstmuseet i Kria.
Udg. 1899 Edv. Storm’s »Dölvisor« illustreret
og har tegnet en Række Fjeld- og
Kystlandskaber i Værket »Norge i 19. Aarh.«.
C. W. Sch.
Holbøll, Carl Peter, dansk
Kolonibestyrer i Grønland og naturhistorisk Samler, f. i
Kbhvn 1795, d. 1856. Han blev Sekondløjtnant
i Marinen 1821 og udsendtes 1822 med kgl.
Understøttelse paa en toaarig Rejse til
Grønland, dels for at gøre sig bekendt med
Hvalfangsten, dels for at gøre Indsamlinger til det
naturhistoriske Mus. 1825 afgik han som
Kaptajnløjtnant fra Marinen og ansattes som
Inspektør for Kolonierne og Hvalfangsten samt
Skifteforvalter i det nordre, 1828 i det sydlige
Grønland. 1856 sejlede han med et af den
grønlandske Handels Skibe hjem til Grønland,
men der blev aldrig senere hørt noget til ham
ell. Skibet. Han var en fortræffelig Samler,
hvem vort Mus. skylder overmaade meget Stof
og mange værdifulde Oplysninger; selv har
han derimod ikke publiceret stort mere end:
»Ornithologiske Bidrag til den grønlandske
Fauna« (1843).
R. H. S.
Holbøll, Frederik Ludvig, dansk
Gartner, f. 14. Oktbr 1765 paa Frydenlund, d.
30. Jan. 1829 i Kbhvn. H. blev 1788 sin Faders
Eftermand som Gartner paa Frydenlund og
bestyrede i 5 Aar denne for sine fortrinlige
Frugttrækulturer kendte Have, indtil Slottet
1793 blev solgt, og da Pladsen som Gartner
ved den bot. Have i Kbhvn samtidig blev ledig,
blev han kaldet til denne Post. Han overtog
dog først Pladsen Efteraaret 1794, efter at
han havde foretaget en længere Rejse til
Holland og England. Den bot. Have var paa
denne Tid i en temmelig maadelig Forfatning,
men det lykkedes H. forholdsvis hurtig at
hæve Havens Renommé til Ligestilling med de
bedre bot. Haver i Udlandet. Hans grundige
bot. Kundskaber og praktiske Sans satte ham
i Stand til at give Planterne en mere
formaalstjenlig Kultur, og hans store Ordenssans bragte
snart Frøindsamlingen ind i et langt bedre
Spor, end den før havde været. I 34 Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
