- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
651

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holmblad - Holmblad, Lauritz Peter - Holmblad's Mørtelprøve - Holmbo - Holmboe, Bernt Michael - Holmboe, Christopher Andreas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Etatsraad Lauritz Peter H. (s. d.),
hvis ældste Søn, Grosserer Jacob Arnold
Christian H.
(1839—1904), og dennes yngre
Søn, Andreas Christian H.
(1874—1907), blev Chefer for Handelshuset L. P. H.,
der nu indehaves af sidstnævntes Enke.
Etatsraadens yngre Søn, Generalkonsul Andreas
Julius Lauritz H.
(1852—96), blev Chef
i Handelshuset J. P. Suhr & Søn. Ovenn. C. F.
H.’s Fabriksvirksomhed overgik til Sønnen,
Poul Lauritz H. (1823—1909), der afstod
den 1892 (H. & Co.’s Efterfølger). (Litt.:
Elvius og Hiort Lorenzen, »Danske
patriciske Slægter« [Kbhvn 1891]).
P. B. G.

Holmblad, Lauritz Peter, dansk
Industridrivende, f. 8. Juli 1815 i Kbhvn, d. smst.
16. Novbr 1890, blev 1833 Eksaminand ved
Polyteknisk Læreanstalt, 1837 polyteknisk
Kandidat i anvendt Naturvidenskab. Derefter kom
han straks i praktisk Virksomhed, idet hans
Fader. Agent Jacob H., s. A. døde. For sin
Moder tiltraadte han Bestyrelsen af Faderens
efterladte Fabrikker, en Spillekort-, Sæbe- og
Lakfabrik samt et Marvoliekogeri. Han
forøgede Virksomheden med et Trankogeri (1841),
og da Moderen 1842 overdrog ham Fabrikkerne,
gik han straks i Gang med Anlægget af en
Stearinlysfabrik, der slog saa godt an, at den
faa Aar efter væsentlig maatte udvides (1847).
Han havde tillige anlagt en Dampoliefabrik,
saaledes at han nu stod i Spidsen for en
virkelig stor Forretning, hvorfor han 1858 tog
Borgerskab som Grosserer. Hans store
Forretningsdygtighed blev desuden tagen i Brug
mange Steder. Han blev Borgerrepræsentant
(1846—59), Medlem af Vajsenhusets Bestyrelse
(1857), af Kommissionen til Overvejelse af
Foranstaltninger i Anledning af Pengekrisen (1857),
af Komiteen for Frederiksborg Slots
Genopførelse (1861), af Sø- og Handelsretten (1860—65)
og af Privatbankens Bankraad (1863). Navnlig
ved denne sidste Stilling blev han ført ind i
den betydelige økonomiske Udvikling, som
fulgte efter de ulykkelige Begivenheder 1864.
Han blev Medlem af Bestyrelserne for en Rk.
Aktieselskaber: Det forenede Dampskibsselskab,
det store nordiske Telegrafselskab, Burmeister
& Wain’s Maskin- og Skibsbyggeri, de danske
Sukkerfabrikker o. s. v., og overalt var han
virksom. Det skal ogsaa nævnes at han 1876
blev Formand1 for Foreningen for Erhvervelsen
af Kunstnerboliger med Atelier’er
(Kunstnerhjemmet), og at han fra sin Bolig paa Amager
øvede stor Indflydelse paa denne Ø, hvis
Asyler, Skoler og Kirker han betænkte rundelig.
(C. N.). R. B.

Holmblad’s Mørtelprøve er en dansk
Metode til Kontrolering af Kalkmørtels
Kalkhydratindhold. Det er en Titreringsmetode,
ved hvilken man bestemmer, hvormange cm3
af en »Normalvædske« der kræves til at
neutralisere Kalkhydratet i en tørret og afvejet
Prøve af Mørtlen. Normalvædsken (en
Blanding af Salt- og Rosolsyre) er gul, men bliver
rød, naar den neutraliseres med Kalkhydrat,
og man ved, hvor mange cm3 af Vædsken 1 g
Kalkhydrat kan farve rød. Mørtlen anbringes
paa Bunden af et Glas (se Fig.), hvis Stilk er
inddelt, og der paafyldes Vand indtil
Nulmærket. Vandet har ingen Indflydelse paa
Prøvens Forløb, men skal blot fylde det tomme
Rum under Nulmærket. Den gule Vædske
sættes derpaa til og farves straks rød. Ved
yderligere Tilsætning (sluttelig
draabevis) naas et Punkt, hvor den gule
Farve holder sig trods Rystning, og
Apparatet aflæses da. Af det tilsatte
Antal cm3 kan Kalkhydratmængden
i den afvejede Mørtelprøve
beregnes. Den paa en Byggeplads
besværlige Tørring og Vejning af Prøven
undgaas ved Brug af en cylindrisk
Prøvetager af Messing (øverst i
Fig.) med bevægeligt Stempel;
Mørtelen udbredes paa et fast
Underlag, og Prøvetager en trykkes ned i
den, saaledes at den bliver fast
stoppet med Mørtel; efter at
Undersiden er afstrøget glat, presses
Indholdet ned i Glasset. Den Vægt
Tørstof, der er i det saaledes udtagne
Mørtelvolumen, er tilnærmelsesvis
konstant u. H. t. Mørtelens
Blandingsforhold og Vandindhold og er
bestemt een Gang for alle,
hvorefter Glasset er inddelt saaledes, at
man direkte aflæser
Kalkhydratindholdet i % af den tørre Mørtels
Vægt. Som Regel forlanges et
Indhold af mindst 8 %.
E. Su.



Holmbo, i vestjysk Benævnelse
paa Indbyggerne af Holmsland.

Holmboe, Bernt Michael, norsk
Matematiker, f. 23. Marts 1795 i Vang i Valdres, d.
28. Marts 1850 i Kria, blev Student 1814, 1818
Adjunkt og 1821 Overlærer ved Kria
Katedralskole. 1826 blev H. ansat ved Universitetet som
Lektor (1834 Prof.) i ren Matematik. Ved
Siden heraf var han Lærer i samme Fag ved
den milit. Højskole fra 1826 til sin Død. 1842
deltog H. i Stiftelsen af »Den norske
Livrenteforening«. H. har Fortjeneste af at have
skrevet gode Lærebøger i den elementære
Matematik, hvilke brugtes i de højere Skoler lige til
omkr. 1865. Men H.’s største Fortjeneste er
den videnskabelige Opdragelse, han gav sin
Elev Abel, og den Pietet, hvormed han efter
Abel’s Død hegnede om dennes Værk og Minde
ved sin Udgivelse af Œuvres complètes de N.
H. Abel
(I—II, 1839).
(J. Fr. S.). Chr. C.

Holmboe, Christopher Andreas,
norsk Orientalist og Numismatiker, foreg.’s
Broder, f. i Vang i Valdres 19. Marts 1796, d.
i Kria 2. Apr. 1882, blev Student 1814, cand.
theol.
1818. 1821—22 studerede han i Paris,
særlig Arabisk og Persisk under de Sacy, og
blev 1822 Lektor (1825 Prof.) ved Univ. i Kria
i østerlandske Sprog; 1876 tog han Afsked. H.
var en lærd Mand, med Kundskaber og Studier
paa de fleste Omraader af østerlandsk og
germansk Filologi; men han manglede Kritik og
Metode og hans mangfoldige Skr og Afh.
mødte Modstand straks ved deres Fremkomst og
var glemte ved hans Død. Større Bet. havde
han som Møntkender, han var 1830—76
Bestyrer af Univ.’s Møntkabinet, hvis Ordning
skylder ham meget, og af hvis større norske Fund
han har udg. Beskrivelser, som endnu har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0659.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free