Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holmgren, Frithiof Alarik - Holmgren, Hjalmar Josef - Holm-Hansen, Johan - Holmium - Holmquist, Hjalmar Frederik - Holmsbu - Holmsen, Andreas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skandinaviske Fysiologer 1889 begyndte Udgivelsen
af »Skandinavisches Archiv für Physiologie«,
og han var dets Redaktør indtil sin Død.
Med sin eksakte videnskabelige Begavelse
og sin reale Forskning var H. et poetisk
modtageligt Sind og i Besiddelse af ikke ringe
formende Evne, der prægede hans Stil og hans
Tale. Som sin store Lærer Claude Bernard har
han endog skrevet en Rk. Digte (»En samling
tillfällighetsdikter och tal« [1882]). Som
Universitetslærer var han en varm Ven af den
akademiske Ungdom og som varm
Fædrelandsven interesserede han sig for den svenske
Ungdoms fysiske Opdragelse. Han var en af
Stifterne af og 1865—82 Ordfører for Upsala
Studenters Skarpskytteforening og stiftede 1874
Upsala Studenters Gymnastikforening. Sit
Program for Legemsøvelsers og Idrættens Bet. for
Nationens Udvikling nedlagde han i sit Skrift
»Tankar om kroppsöfningar« (1881). — Hans
Hustru, Ann’ Margreta, f. Tersmeden (f.
17. Febr 1850), har været virksom som
Journalist i mange liberale Blade navnlig som
Forkæmper for Kvindesagen og i de senere Aar
tillige vakt Opsigt og delvis Modsigelse ved
sine under Pseudonymet Märta Bolle
udgivne Romaner »Fru Stråhle, tidsbilder ur tre
släktled« (1894, overs. paa Tysk, 1896) og »När
Riddar Alf suckar. Ur familjkrönikan på
Högsberg« (1. og 2. Del, 1896).
S. T.
Holmgren, Hjalmar Josef, sv.
Matematiker, ovenn.’s Broder, f. 22. Decbr 1822, d.
29. Aug. 1885 i Sthlm. H. var 1855—57 Lærer i
Matematik og Mekanik ved det teknologiske
Institut i Sthlm, derefter ord. Prof. smst. og
senere (efter 1878) i fl. Aar tillige Lærer ved
Sthlm’s Højskole; i disse Stillinger udmærkede
han sig ved sine fortrinlige, klare
Forelæsninger. Foruden Matematiker var han ogsaa ivrig
Botaniker. Af hans videnskabelige Arbejder
maa fremhæves: »Om Differentialkalkylen med
indices af hvad natur som helst« (i »Svenska
Vet.-Akademiens handlinger«, Bd 5, 1864). 1866
blev han Medlem af nævnte Akademi.
Chr. C.
Holm-Hansen, Johan, dansk Skuespiller
og Forfatter (1841—1919). Faderen, der var
Snedkermester i Ribe, vilde, at Sønnen skulde
lære Snedkeriet; men da han var bleven 18
Aar gl., forlod han Værkstedet, gik til Kbhvn
og meldte sig som Debutant ved det kgl.
Teater, men antoges ikke. Efter at have
deltaget i Krigen 1864 som frivillig opholdt H. sig
i nogen Tid paa Island og opnaaede endelig
ved Fru Heiberg’s Hjælp at komme til det kgl.
Teater 1868. Som Skuespiller viste han
umiskendelige Evner, men det lykkedes ham
alligevel ikke at vinde nogen fremskudt Stilling som
dram. Kunstner, og 1874 tog han derfor sin
Afsked. Nu kastede han sig over litterær
Produktion, udgav 1875 Fortællingen »En katolsk
Familie« og fik s. A. sit historiske Skuespil
»Kejserfesten paa Kreml« opført paa det kgl.
Teater. Siden sin Debut har han stadig
udgivet større og mindre Prosaarbejder (bl. a.
»En fri Mand« [1877], »Vikingeblod« [1879],
»Barbara« [1882], »Karen Hav« [1887], »Groa
eller Oldemoder«, en dram. Skildring fra
Islands Forfaldsperiode [1900]), men ogsaa som
Forf. har han, til Trods for sit Talent og sin
Alvor og Energi, haft Vanskelighed ved at slaa
sig igennem. 1892 fik han det Ancker’ske
Legat. En morsom Bog er H.-H.’s Erindringer
»Hvad jeg oplevede« (1911), som navnlig
indeholder gode Bidrag til Skildringen af Fru
Heiberg’s Instruktions-Virksomhed og det kgl.
Teaters Historie omkr. 1870.
(S. Bz.). J. Cl.
Holmium, Ho = 163,5, et Metal henhørende
til »de sjældne Jordarters Metaller«, og her
igen nærmest hørende under Yttriumgruppen,
og ret nær beslægtet med Erbium (se
Metaller, de sjældne Jordarters).
R. K.
Holmquist [-kvist], Hjalmar Frederik,
sv. Kirkehistoriker, f. 28. Apr. 1873 i Sunnemo i
Värmland. Efter teologiske Studier i Upsala
blev han 1903 Docent i Kirkehistorie der, men
siden 1909 har han virket som Prof. i samme
Fag ved Lunds Univ. Hans omfattende
videnskabelige Forfattervirksomhed vidner baade
om særdeles grundige Studier og en ypperlig
Fremstillingskunst. Han har leveret
Specialundersøgelser indenfor sv. Kirkehistorie som
»Johannes Matthiæ Gothus« (1903) og »De
svenska domkapitlen 1571—1687« (1908), og
han har paabegyndt en Fremstilling af hele
Kirkens Historie, der ubestridt staar som
den ypperste indenfor nordisk Litteratur;
hidtil er udkommet: »Gamla kyrkans historia«
(1907), »Medeltidens kyrkohistoria« (1910),
xDen senare medeltidens kyrkohistoria« (1914).
Desuden har han udgivet »Luther, Loyola,
Calvin i deras reformatoriska genesis« (1912,
2. udvidede Udg. 1917) og adskillige populære
Smaaskrifter, af hvilke to (»Martin Luther«
1917 og »Den katolske Kirkes Styrelse i det
sidste Aarti« 1917) foreligger oversatte paa
Dansk.
H. M.
Holmsbu, Ladested ved Drammensfjordens
ydre Dels østre Side med (1910) 406 Indb., har
en højst uregelmæssig Bebyggelse af lave
Træhuse, hvis Antal 1. Jan. 1916 var 100 med en
samlet Assurancesum af 455420 Kr.; straks
uden for H. ligger det nyopførte H. Kapel,
der hører under Hurum Præstegæld.
Indbyggerne ernærer sig væsentlig som Sømænd og
Fiskere. Af industrielle Anlæg mærkes H. Slip-
og Motorværksted. Den vakre Beliggenhed
fører en hel Del Sommergæster til H., navnlig
fra Drammen. H. blev Ladested 1847, men
hører fremdeles i kommunal Henseende under
Husum Herred.
(J. F. W. H.). M. H.
Holmsen, Andreas, norsk Bjergmand og
Hydrolog, f. paa Røros 23. Maj 1869, Student
1888, tog Bjergeksamen 1893. Han var først en
Tid ansat ved Røros Kobberværk og blev 1895
ansat i Statens Vasdragsvæsen, hvor han
arbejdede, indtil han 1916 gik over som
bjergkyndig Sekretær i det kgl.
Handelsdepartement. 1918 udnævntes han til Bjergkonsulent i
samme Departement. 1905—09 var han knyttet
til Univ. som Forelæser i fys. Geografi. Af hans
litterære Arbejder kan nævnes »Dybden af
Øieren« (»Arkiv f. Math. og Naturv.«, Bd 25),
»Seiohes i norske indsjøer« (smst., Bd 20) og
»Isforholdene ved de norske indsjøer« (»Kria
Vid. Selsk. Skr«, 1901). Det sidste Skr. er en
forøget Udg. af en Afh., som 1900 indbragte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
