Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holstein, Johan Ludvig - Holstein, Johan Ludvig Carl Christian Tido
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
heraf kort efter sin Tronbestigelse (1730) lod
ham gaa fra Hoffets over i Statens Tjeneste,
idet han efterhaanden betroede ham en Rk.
vigtige Embedshverv, som H. alle røgtede med
en Duelighed
og
Pligttroskab, der har
gjort ham til
en af de mest
udmærkede
Embedsmænd,
Danmark har
ejet. Nogen
særlig højt
begavet Natur
var han vel
ikke, men han
var en
grundhæderlig og
humant
tænkende Mand,
der med sin
store
Arbejdskraft forenede
en besindig og rolig Optræden; naar hertil
kommer, at han sjælden lod det mangle paa
Velvilje og Hjælpsomhed, er det forstaaeligt, at
han blev Genstand for baade Højagtelse og
Hengivenhed. Han fandt sin Glæde i at gøre
vei mod alle og særlig ved at komme de
»fortrængte« til Hjælp, som der siges i en
Takskrivelse til ham. Skønt tyskfødt nærede han
stor Kærlighed for dansk Historie og Sprog og
betragtede sig i eet og alt som Dansk, hvorfor
han ogsaa solgte sine mecklenburgske Godser
og i St. f. købte Lejregaard (ved Roskilde), der
1750 oprettedes til et Grevskab, Ledreborg. Her
tilbragte han helst sin Fritid, samlede et stort
Bibliotek med mange Haandskrifter og anlagde
en stor Have med nordiske Mindesmærker.
Det vigtigste af de mange Embeder, H.
beklædte, var Posten som Oversekretær
(Præsident) i det danske Kancelli, hvortil han blev
udnævnt 1735 samtidig med, at han fik Sæde i
Konseilet. Som Chef for Kancelliet fik han en
overvejende Indflydelse paa de indenrigske
Forhold, idet han meget vel forstod at hævde
sit Kollegiums selvstændige Stilling uden dog
derfor at støde den pirrelige Christian VI for
Hovedet; han arbejdede tværtimod særdeles
godt sammen med Kongen, der tog ham paa
Raad med i de forskelligste Anliggender,
hvorom en Rk. Breve fra Christian VI til H. bærer
Vidne. Med den udenrigske Politik fik han
derimod sjældnere Lejlighed til at beskæftige
sig. Hans Forhold over for Kancelliets
Embedsmænd var fortræffeligt; ogsaa her forstod han
at gøre sin Myndighed gældende uden dog
derfor ved smaalig Magtsyge at hindre sine
Undergivnes selvstændige Optræden, hvor deres
Embedsstilling berettigede dem dertil. Med
Styrelsen af Kancelliet forenede han 1737
Præsidiet for det nyoprettede
General-Kirkeinspektionskollegium, der gav ham et udstrakt
Tilsyn med alle kirkelige Anliggender; i
Christian VI’s Øjne maatte H. være særlig skikket
til denne Post, da Ministerens dybe
Religiøsitet ligesom Faderens ikke stod fjernt fra
Pietismen. Til Universitetet kom H. til at staa i et
nærmere Forhold, da han 1740 blev dets Patron,
og som saadan vaagede han over dets Velfærd
med den største Omhu, overværede
Forelæsninger og Eksamener og arbejdede med Kraft
paa at fjerne gammel Slendrian. Ogsaa
Herlufsholms Skole kunde takke ham for, at den
atter kom paa ret Køl; vanrøgtet og halvt
ødelagt, som den var, da han modtog den,
blomstrede den hurtig op, da han som
Skoleherre kom til at styre den gl. Stiftelse. H.’s
grundige Dannelse og hans flersidige
videnskabelige Interesser maatte gøre ham Arbejdet
for Universitetet og den lærde Skole kært, og
det var ham derfor en stor Glæde, at det faldt
i hans Lod at forøge de lærde Institutioners
Tal, idet det nærmest skyldes ham, at
Videnskabernes Selskab paa Forslag af Gram blev
oprettet 1742. Han var, saa længe han levede,
dets Præsident, og Selskabets Medlemmer
samledes i hans Hus. Det var sikkert ogsaa med
hans fulde Tilslutning, at det straks blev
bestemt, at Selskabets Skr skulde udgives paa
Dansk. Det er et smukt Vidnesbyrd om den
urokkelige Tillid, man nærede til ham, at han
uanfægtet kunde bevare sin høje Stilling
gennem baade Christian VI’s og Frederik V’s
Regeringstid lige til sin Død. (Litt.: E. Holm,
»Danmark-Norges Historie 1720—1814«, II—III
[Kbhvn 1894—98]; A. Busching,
»Nachrichten von dem Zustande der Wissenschaften o.
s. v.« [Kbhvn og Leipzig 1753, I, S. 239 ff.];
F. Becker, »Danske Herregaarde«, I [Kbhvn
1844, »Ledreborg«]; »Kong Christian den
Sjettes egenhændige Breve til J. L. Holstein« [H.
Rørdam, »Historiske Samlinger og Studier
vedrørende danske Forhold og Personligheder
især i 17. Aarh.«, II—III, Kbhvn 1895—96]).
(C. F.). C. A. T.
 |
| J. L. Holstein. |
 |
| J. L. C. C. T. Holstein. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
