Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holstein, Johan Ludvig Carl Christian Tido - Holstein, Ludvig - Holstein, Ludvig Henrik Carl Herman - Holstein, Ulrik Adolf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ministeriet traadte en Venstremand, som var
uberørt af de senere Aars Gruppestridigheder.
Det, som bestemte H. til at træde i Spidsen,
var ikke nogen udpræget Interesse for
denne eller hin bestemte Løsning af
Forsvarsspørgsmaalet, men Ønsket om at undgaa
den Falliterklæring for det parlamentariske
System og den dybtgaaende Splittelse indenfor
det gl. Venstre, som Forsvarslovenes
Stranding vilde have haft til Følge. 16. Aug.
dannede han sit Ministerium, i hvilket J. C.
Christensen indtraadte som Forsvarsminister og
Neergaard og de fleste Medlemmer af hans
Ministerium fik Sæde. Forsvarslovene
gennemførtes, hvorefter Christensen indgav sin
Afskedsbegæring, og H., som hidtil ikke havde
forbundet nogen anden Portefeuille med
Konsejlspræsidiet, midlertidig overtog hans
Stilling, men allerede 28. Oktbr traadte Ministeriet
tilbage. Ved Finanslovforslagets 1. Behandling
opstod der en Konflikt mellem Højre og H.,
foranlediget ved dennes skarpe Benægtelse af,
at han, som af Højres Ordfører i god Tro
paastaaet, havde gjort dette Partis Tilslutning til
Forsvarsoverenskomsten til Betingelse for at
danne Ministeriet. Konflikten mundede ud i et
af Højre stillet Forslag til en
Mistillidserklæring til Konseilspræsidenten, som vedtoges ved
de Radikales og Socialdemokraternes Hjælp og
medførte hele Ministeriets Afgang. Fra sin
Tilbagetræden deltog H. ikke mere i det politiske
Liv.
N. N.
Holstein, Ludvig, dansk Forf., f. 3. Decbr
1884. H. kan kun vise tilbage paa en i Omfang
beskeden Produktion: Debutarbejdet »Digte«
(1895), Samlingerne »Løv« (1915), Mos og
Muld« (1917) og »Æbletid« (1920) samt
Dramaet »Tove« (1898); men inden for denne
Begrænsning har han baade i Form og i det
særprægede og malende Ord vist en saa intim
poetisk Sans og et saadant Herredømme over
Poesiens Midler, at han staar i Anseelse som
en af vore Dages betydeligste Lyrikere.
J. Cl.
Holstein, Ludvig Henrik Carl
Herman, Lensgreve til Holsteinborg, dansk
Godsejer og
Politiker, f. 18.
Juli 1815, d.
28. Apr. 1892,
Søn af ovenn.
F. A. H. H.,
blev Student
ved Kbhvn’s
Univ. 1836 og
tiltraadte s. A.
Besiddelsen
af
Holsteinborg. Han viste
sig snart som
en dygtig
Godsejer, der
ikke alene
betydelig
oparbejdede sit
Gods, men
ogsaa kom til at
spille en ret væsentlig Rolle for sin Egns og
for hele Sjællands landøkonomiske Udvikling.
Senere opnaaede han de betydeligste
Tillidsposter inden for det samlede danske Landbrug
og var saaledes 1866—81 Præsident i
Landhusholdningsselskabet og ledede gentagne Gange
danske Landmandsforsamlinger. Det var ikke
alene H.’s sjældne repræsentative Evne, som
her gjorde sig gældende, men ogsaa hans
virkelige Kyndighed paa forsk. af Landbrugets
Omraader og hans store Kærlighed til
Landbrugsvirksomheden.
I det politiske Liv kom H. nærmest til at
spille en Rolle i Kraft af sin fremragende
sociale Stilling og sin store Interesse for offentlige
Anliggender. 1848 valgtes han til
Stænderdeputeret og var i de første konstitutionelle Aar en
af den konservative Godsejerbevægelses
Førstemænd. 1856 valgtes han til Medlem af
Rigsraadet for den sjællandske Kreds og sluttede sig
her nøje til den af Bluhme og David ledede
helstatlig-konservative Opposition mod det paa
ny frembrydende nationalliberale Regimente.
Han var saaledes med til at protestere mod
Kundgørelsen af 6. Novbr 1858 og var en af
dem, som 1859 ved at forlade Forsamlingen
gjorde Rigsraadet ubeslutningsdygtigt. Senere
ændrede hans Holdning sig en Del: 1863 stemte
han i Rigsraadet for Novemberforfatningen, og
da han 1866 valgtes ind i Rigsdagens Folketing
som Repræsentant for sin Hjemkreds, at hans
Stilling langtfra saa udpræget konservativ som
tidligere. Da det saakaldte »Mellemparti«
dannedes, sluttede han sig til det. H.’s Deltagelse
i Rigsdagsarbejdet var aldrig synderlig
fremtrædende, men til Gengæld var han p. Gr. a.
sine personlig elskværdige Egenskaber i høj
Grad afholdt baade af Venner og Modstandere.
Da Ministeriet Frijs faldt, overdrog Kongen det
ny Ministeriums Dannelse til H., og 28. Maj
1870 traadte han som Konseilspræsident i
Spidsen for et Ministerium, som dog langt snarere
prægedes af dets 3 fremragende nationalliberale
Medlemmer, Hall, Krieger og Fenger end af
ham. H. forbandt med Konsejlspræsidiet ingen
Portefeuille, og han gjorde sig ikke synderlig
gældende under de heftige Kampe, der nu
opstod mod det nydannede »forenede Venstre«.
Da Kampen tilspidsedes, veg Ministeriet H.,
som ikke følte sig tilstrækkelig stærkt i
Landstinget, Sommeren 1874 Pladsen, og senere
spillede H. ingen politisk Rolle af Bet. I sin
Valgkreds var han stærkt anfægtet af Venstre, og
gentagne Gange mistede og tilbageerobrede han
Kredsen under heftige Valgkampe, der fra hans
Side førtes baade med Dygtighed og Noblesse.
1872 var han den store nordiske
Industriudstillings Præsident, og 1876—81 var han
Overkammerherre. Ved sin Fratræden som Minister
dekoreredes han med Elefantordenen. Private
Forhold gav Anledning til, at han i sine sidste Aar
maatte opgive sin høje Hofcharge og i det hele
træde stærkt i Baggrunden i det offentlige Liv,
men af den Kreds, med hvilken han i
Egenskab af Godsejer traadte i nærmere personlig
Berøring, var han afholdt og skattet lige til det
sidste.
N. N.
 |
| L. H. C. H. Holstein. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
