- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
681

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holtei, Karl von - Holtekilen - Holten - Holten, Anna Marie Johanne Sofie og Suzette Cathrine - Holten, Carl Valentin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

godmodig, drastisk Humor og rask
Personskildring findes stor Løshed i Sammenføjningen og
en plump, undertiden raa Realisme i
Forbindelse med en uovervindelig Sentimentalitet,
som han selv beklager. Af hans Romaner maa
især nævnes: »Die Vagabunden« (4 Bd 1851, 8.
Opl. 1894), »Christian Lammfell« (5 Bd 1853,
4. Opl. 1878), »Ein Schneider« (3 Bd 1854, 2.
Opl. 1858), »Hans Treustein« (3 Bd 1856), »Eine
alte Jungfer« (1869); disse og andre Skr er
samlede i »Erzählende Schriften« (39 Bd
1861—66). Endelig maa anføres hans autobiografiske
Værk »Vierzig Jahre« (8 Bd 1843—50, 2. Opl.
6 Bd 1859), der indeholder mange værdifulde
Bidrag til Tysklands litterære Liv i 19. Aarh.
I Danmark blev hans Navn kendt som
Tekstforfatter til Gläser’s Opera »Ørnens Rede«.
(Litt.: »K. v. H., Biographie« [Prag 1857];
Kurnick, »K. v. H., ein Lebensbild« [1880];
F. Wehl, »Zeit und Menschen« [1889]).
(C. A. N.). C. B-s.

Holtekilen, trang, 2 km lang Bugt V. f.
Kria mellem Høvik og Stabæk Station og
Fornebolandet. Her afholdes ofte Kaproninger.
M. H.

Holten, 1) en fra Holsten stammende Slægt,
af hvilken Johann H. (1689—1760) 1717
kom til Kbhvn, hvor han vandt Borgerskab
som Snedker og siden blev Hofsnedker. Hans
Søn, Apoteker og Toldkontrolør i Helsingør,
Kammerraad Johannes (Hans) H.
(1741—1816), blev Fader til Zoologen, Bibliotekar
hos Arveprins Frederik Johan (Hans)
Severin H.
(1770—1805), der var den senere
Christian VIII’s Lærer i Naturvidenskaberne,
til Medlem af Direktionen for Statsgælden,
Direktør for Øresunds Toldkammer,
Gehejmekonferensraad Nicolai Abraham H. til
Krabbesholm (1775—1850), der skildres som en
samvittighedsfuld Embedsmand, offervillig Patriot,
rundhaandet Mæcen for Litt. og Kunst og
human Godsejer, til Inspektør ved Holden
Jernværk Peter Joachim Diederich H.
(1779—1843) og endelig til Mægler i Kbhvn
Mathias H. (1783—1867). De tre sidstnævnte
Biødres Efterslægt blomstrer stadig.
Gehejmekonferensraadens Sønnesøn, Sognepræst Hans
Nicolai H.
(1829—71), var Fader til
Malerinden Anna Marie Johanne Sofie H.
(s. d.), til Oberstløjtnant Immanuel H. (f.
1866), til kgl. Skovrider Aage Isebrand
H.
(f. 1870), der 1897—1901 var Direktør for
Skovbrugsskolen i Vytina i Arkadien samt
tillige Inspektør for Skovene i Grækenland, og til
Grosserer Hans Nicolai H. (f. 1871), gift
med Malerinden Suzette Cathrine H.
(s. d.), f. Skovgaard. Sognepræstens
Broder, Etatsraad, Kammerjunker Just Johan
H.
(1831—1916), var 1876—83 Dommer ved de
blandede Domstole i Ægypten og derefter
Birkedommer i Hørsholm; en Søster ægtede
Departementschef i Krigsministeriet,
Oberstløjtnant Christian Axel Nielsen, hvis Børn antog
Navnet H.-Nielsen. Den ovenn.
Jernværksinspektørs næstældste Søn, Oberst,
Kammerjunker Hans Edvard H. (1809—85), var
ved Oprørets Udbrud 1848 den eneste af
Kaptajnerne ved 5. Jægerkorps, der holdt sin
Faneed. Han blev 1840 adopteret af sin Svigerfader,
Generalmajor, Friherre v. Mauchenheim,
kaldet Bechtolsheim, og føjede da
dennes Navne til sit eget. Ogsaa hans
Efterkommere fører det sammensatte Navn. Af Mægler
M. H.’s Sønner skal nævnes Amtmand paa
Færøerne, senere paa Bornholm, Kammerherre
Peter H. (1816—97) og Fysikeren, Professor
Carl Valentin H. (s. d.). — 2) En anden
Slægt H. føres tilbage til den vistnok fra
Holland indvandrede Skibskaptajn Reinholdt
Jacob Isebrandtsen H.
, der var død
1635. Hans Sønnesøn, Joachim Melchior
H.
(1671—1708), blev Guvernør paa Skt
Thomas. Fra sidstnævntes ældre Broder, Jacob
H.
til Skibstedgaard (1660—1716), nedstammede
Brødrene Generalmajor, Kammerherre
Christian Ludvig H. (1774—1829), hvis
Efterslægt nu er bosat i Udlandet, og
Konferensraad Carl Henrik H. (1775—1862), der
var norsk Kammerherre hos Kong Christian
Frederik og 1840—48 dennes
Gehejmekabinetsarkivar. Hans Søn, Generalmajor Christian
Frederik H.
(1817—98), fra 1858 Adjutant
hos Kong Frederik VII og 1880—82 Chef for
Kong Christian IX’s Adjutantstab, er kendt som
Forf. til nogle efter hans Død udgivne
Livserindringer, der ved en ret utilsløret Omtale
af Frederik VII vakte megen Opsigt. (Litt.:
Haneh-Fausbøll og Hiort Lorenzen,
»Patriciske Slægter«, II [Kbhvn 1911];
Lengnich, »Stamtavle over Familien H.«).
P. B. G.

Holten, 1) Anna Marie Johanne
Sofie
, dansk Malerinde, f. i Skuldelev. 12. Aug.
1858, Elev af Dalsgaard og Carl Thomsen,
derefter (1879) af Barias og Stevens i Paris.
Begyndte 1883 at udstille navnlig Portrætter og
Interiører, hvoraf nogle vakte Opmærksomhed,
saa hun fl. Gange opnaaede
Rejseunderstøttelse af Akademiet. Men alt i en Aarrække har
hun væsentlig ophørt med at udstille.

2) Suzette Cathrine, f. Skovgaard
Datter af Maleren P. C. S., f. i Kbhvn 29. Jan.
1863, begyndte 1885 at udstille, fra 1891 paa
den fri Udstilling, og har siden malet baade
Portrætter, Genrebilleder og Landskaber,
ligesom hun har givet sig af med dekorative
Arbejder.
P. J.

Holten, Carl Valentin, dansk Fysiker,
f. 18. Maj 1818 i Kbhvn, d. smst. 1. Decbr 1886.
Efter at have været i Smedelære i
Frederiksværk gik H. 1837 til den polytekniske
Læreanstalt, hvor han 1841 blev Kandidat
(Mekaniker). Kort efter blev han Assistent hos H.
C. Ørsted, kom til at hjælpe denne ved fys.
Forsøg og holdt tillige Forelæsninger i
»Selskabet til Naturlærens Udbredelse«. 1846 fik
han Videnskabernes Selskabs Sølvmedaille for
en Afh. om Ebbe og Flod ved Bandholm, og
1847 blev han konstitueret som Docent i
Matematik ved polyteknisk Anstalt. For at kunne
blive ansat ved Univ. tog H. 1849 en
»Konferens«, hvorved han blev Student, og s. A.
blev han ekstraordinær Docent i Fysik ved
Univ. Fra 1852 var han ord. Prof. 1853 blev
han tillige Lærer ved den milit. Højskole og
1857 Lærer i Fysik ved polyteknisk Anstalt.
Samtidig blev han Medlem af Anstaltens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0689.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free