- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
704

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Honan - Honckenya - Honda - Hondecoeter, Gilles Claesz d' og Gijsbert Gilles og Melchior d' - Hondius, Abraham og Hendrik og Hendrik - Hondo (Flod) - Hondo (Ø) - Hondschoote - Hondt - Honduras

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bjerge bestaar især af Granit, krystallinske
Skifere og Kalksten; de er overordentlig vilde,
stejle og gennemfarede af dybe Kløfter, men
fattige paa Passer. Herfra strømmer Floderne
Loho til Hoangho, Tangkiang og Tangho til
Hankiang, til Jangtsekiang, samt Hwaiho med
sin Biflod Shoho. Den østlige Del af Provinsen
hører til det store kinesiske Lavland.
Vinterens Middelvarme er c. 0°. Jordbunden er
navnlig i Lavlandet overordentlig frugtbar. Der
dyrkes: Hvede, Majs, Ris, Opium, Frugter og
Silke. Af Bjergværksprodukter vindes Kobber
og Cinnober, ligesom der mod S. findes
betydelige Lejer af Jern og Kul. H. er for øvrigt den
Prov., der plejer at lide mest ved Hoanghos
Oversvømmelser, da Digebrudene plejer at ske
oven for Kaiföngfu, Provinsens Hovedstad.
Navnlig 1887 blev Provinsen haardt medtaget,
da Digebrudet skete saa pludselig, at det endog
overraskede de nærmest boende.

2) By i Provinsen H., ligger 190 km V. f.
Kaiföngfu ved Hoanghos Biflod Loho. Den er rig
paa Ruiner af gl. Bygningsværker og vigtig i
hist. Henseende, da fl. af de ældre Dynastier
her har haft deres Residens. I Omegnen findes
store, endnu ikke benyttede, Kullejer.
M. V.

Honckenya, se Strandarve.

Honda [’ånda], 1) Havneplads ved Bahia
H.
(Bayahonda) paa Halvøen Goajira. 2)
(San Bartolomeo de H.), By i den
sydamerik. Republik Columbia, Dept Tolima, paa
venstre Bred af Magdalena-Floden, 885 km
ovf. dennes Munding, 215 m o. H. i en snæver
Dal. C. 9000 Indb. P. Gr. a. Strømhvirvler er
Floden ikke sejlbar til H., men en Jernbane
fører mod N. til Landingsstedet La Dorado,
hvor Damperen paa nedre Magdalena losser
og lader, og mod S. til Arrancaplumas, hvor
Sejladsen begynder paa Flodens øvre Løb. Ovf.
H. fører en Hængebro over Floden. Indtil 1908
gik største Delen af Trafikken til Bogota over
H.; nu fører en Jernbane fra Bogota til Havnen
Girardot ved øvre Magdalena. H. er anlagt i
Beg. af 17. Aarh.
G. Ht.

Hondecoeter [’hondəku.tər], holl.
Malerfam. 1) Gilles Claesz d’, f. i Antwerpen,
d. 1638 i Amsterdam, malede med fin Pensel
Skovlandskaber (et Par i Amsterdams
Rijksmus., et i dansk Privateje). 2) Sønnen
Gijsbert Gilles, f. 1604, d. 1653 i Utrecht,
Elev af Faderen, havde Fremstillingen af
Fjerkræ til Speciale (Kunstmus. i Kbhvn »Sirfugle«
m. v., i Amsterdams Rijksmus. bl. a. et
udmærket Billede »Hane i Kamp med en
Kalkun«, tidligere tilskrevet A. Cuyp). — Navnet
H.’s Ry er dog knyttet til Sønnen, 3)
Melchior d’, f. i Utrecht 1636, d. i Amsterdam,
1695, uddannet af Faderen og derpaa 1659—63
i Haag af Onkelen J. B. Weenix, fra 1663
knyttet til Amsterdam. Fjerkræet blev ogsaa
hans Domæne. Først malede han vel i sirlig
Form Vildt, Fisk, dødt Fjerkræ m. v., men
snart gik han over til at male store pragtfulde
Billeder med levende Fjerkræ,
Hønsegaardsbilleder, hvis smukke Linievirkning og fint
afstemte Farveskala gav et fortræffeligt
Helhedsindtryk. Disse Billeder, som han malede i
Mængde med let Pensel, fandt Vej til
hollandske Rigmandshuse og skaffede ham Tilnavnet
»Fuglenes Rafael«. H.’s Arbejder ses rundt om i
Europas Museer, i Amsterdams Rijksmus, bl.
m. a. det berømte »La plume flottante« (med
Vandfugle). H. er ogsaa repræsenteret i
Kunstmus. i Kbhvn (Hønsegaard), Malerisaml. paa
Gaunø, Sthlm’s og Kria’s Nationalmus. H. var
tillige Raderer.
A. Hk.

Hondius [’hondiøs] (Hondt), nederlandsk
Kunstnerfamilie. 1) Abraham H., holl.
Maler og Raderer, f. 1638 i Rotterdam, d. i
London 1691, hvortil han kom i en ung Alder,
og hvor han skal have ført et temmelig vildt
Liv. Han malede alle Slags Dyrebilleder, Løve-
og Vildsvinejagter og natlige Ildebrande; i
Udførelsen er de ofte natursande og dristige, men
ikke altid omhyggelige i Tegningen og noget
brune i Koloritten; hans Hovedværker er »Den
store Jagt« i Rotterdams Mus., fl. Jagter i
Eremitagen i Petrograd, en Vildsvinejagt i
Dresden-Galeriet, en natlig Karnevalsscene
(1660) og 5 Jagtbilleder i Schwerin-Galeriet.
Kunstmus. i Kbhvn ejer ogsaa et Billede af H.
Han har raderet fl. gode Dyrebilleder i samme
dristige og flotte Manér som hans Malerier.

2) Hendrik H. den Ældre, Kobberstikker,
f. i Duffel (Brabant) 1573, d. i Haag efter 1630,
var Elev af Wierix og af Vredeman de Vries
og stak fl. for sin Tid dygtige Blade efter C. v.
Mander den Ældre, T. Zuccaro, Dürer,
Holbein og L. van Leyden.

3) Hendrik H. den Yngre, Kobberstikker,
f. i London c. 1588, d. 1658, Søn og Elev af
Jodocus H., stak Landskaber, historiske Blade
og særlig Portrætter, bl. hvilke mange af
Datidens bekendte Personligheder, som Gustaf
Adolf og Marie Eleonore, Axel Oxenstjerna,
Wallenstein, Bernhard af Sachsen-Weimar,
Gustav Horn o. a. Kobberstiksamlingen i Kbhvn
har af H. H. den Ældre og den Yngre 275 Bl.,
af Abr. H. 4 Bl. (Litt.: Block, »H. H.«
[Danzig 1891]).
(A. Ls.). S. M.

Hondo [åndå], Rio Hondo, Flod i
Mellemamerika, opstaar ved Foreningen af Rio
Bravo fra Guatemala og Bouth River fra British
Honduras og løber paa Grænsen mellem
sidstnævnte Land og Yucatan. H., der er 160 km
lang, er sejlbar paa 100 km og udmunder i
Chetumal-Bugten i det karibiske Hav.
H. P. S.

Hondo (Honshiu), den største af de
japanske Øer, med Urette kaldet Nippon,
med hvilket Navn Japanerne betegner hele
Riget.
M. V.

Hondschoote [’hontso.tə, fr. åt’ko.t], By i
Nordfrankrig, Dept Nord, Arrond. Dunkerque, tæt
ved den belg. Grænse, 17 km ØSØ. f. Dunkerque,
med c. 3000 Indb. Ved en tre Dages Kamp her
6.—8. Septbr 1793 besejrede den fr. General
Houchard de Allierede under Hertugen af York
og tvang dem til at ophæve Belejringen af
Dunkerque. 1889 blev der rejst et Mindesmærke
herfor.
G. Ht.

Hondt, se d’Hondt.

Honduras [ån’duras], Republik i
Mellemamerika, omgivet mod N. af det caraibiske Hav
(Honduras Bugten), mod V. af Guatemala og
Salvador, mod SV. af Stillehavet (Fonseca
Bugten), mod SØ. af Nicaragua. Arealet er 114670

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0712.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free