- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
728

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horisontalvinkel - Horisontalvinkelmaaling - Horitter - Hořitz - Hork - Horkios - Horma - Hormayr, Josef, Friherre af - Hormisdas (se Ormazd) - Hormisdas (Pave) - Hormogonier - Hormonal - Hormuz - Hormuzan - Horn (Udvækster)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Benævnelsen bruges alm. i Geodæsien om de
Vinkler, som maales mellem forsk. Genstande
(Trekantpunkter) ved Anvendelse af Teodolit
(s. d.), altsaa Rumvinklerne mellem
Vertikalplaner, der indeholder Standpladsens Lodlinie,
og hvoraf hver især gaar igennem en af
Genstandene.
M. S.

Horisontalvinkelmaaling, se
Vinkelmaaling.

Horitter, egl. Choritter, nævnes som
Edoms Urindbyggere, der blev udryddede af
Edomitterne.
J. P.

Hořitz [’hårзets] (Hořice), By i Böhmen,
22 km NV. f. Königgrätz ved Bistritz, en
Biflod til Elben, ligger ved Udløbere fra
Riesengebirge, ved Jernbanelinien
Königgrätz—Wostromer, og har c. 6000 tschekkiske Indb.,
Bomuldsvæveri og Sandstensbrud. 1423 sejrede her
Hussiterføreren Ziska over den bøhmiske Adel.
G. Ht.

Hork, se Aborrefamilien.

Horkios (gr.), Tilnavn til Zeus sam Værner
om Edens Hellighed. Det samme Tilnavn
tillægges stundom ogsaa andre Guder.
H. A. K.

Horma [kår’ma.], egentlig Chorma, en
kana’anæisk By i Landets sydligste Del, ved
hvilken Israelitterne led et Nederlag under
Ørkenvandringen; senere erobrede de den og
ødelagde den. Dog omtales den ogsaa under
David.
J. P.

Hormayr [’ho.rma^ir], Josef, Friherre af,
østerr. Historieskriver, f. 20. Jan. 1782 i
Innsbruck, d. 5. Novbr 1848. Han studerede Jura,
ansattes i det østerr. Udenrigsministerium og
fik i en meget ung Alder overdraget Ledelsen
af Gehejmearkivet, i hvilken Stilling han
udgav talrige mod Napoleon rettede
Flyveskrifter. I sin Ungdom havde han været Officer i
det tyrolske Landeværn og organiserede 1809
Tyrolernes Rejsning mod Napoleon; da han
senere uden Regeringens Samtykke søgte at
rejse Folket paa ny, arresteredes han en kort
Tid. 1816 udnævntes han til kejserlig Rigs-
og Hushistoriograf, men gik (1828) over i den
bayerske Statstjeneste og døde som Direktør
for Rigsarkivet i München. Bl. hans
mangfoldige Skr kan nævnes: »Gesch. d. gefürsteten
Grafschaft Tirol« (1806—08), en Samling
Biografier: »Oesterreichische Plutarch« (20 Bd,
1807—14), »Allgem. Gesch. der neuesten Zeit
vom Tode Friedrichs des Grossen bis zum
zweiten Pariser Friede« (3 Bd, 1817—19),
»Wien, seine Gesch. und Denkwürdigkeiten«
(9 Bd, 1823—25), »Lebensbilder aus dem
Befreiungskriege« (3 Bd, 1841—44), »Das Land
Tirol und der Tirolerkrieg von 1809« (2 Bd,
1845).
M. M.

Hormisdas, se Ormazd.

Hormisdas, Pave fra 514—23, fik 519
Skismet mellem Rom og Konstantinopel bilagt,
idet Patriarken i Konstantinopel underskrev en
en af ham udkastet Formel. Han var ret
tolerant og udtalte, at der ogsaa kunde findes
gode Ting i hæretiske Skr. Under hans Papat
begynder rimeligvis Affattelsen af Liber
pontificalis
, en rom. Pavehistorie, der først
afsluttedes i 9. Aarh.
L. M.

Hormogonier (Hormogoneæ), se
Blaagrønne Alger, S. 355.

Hormonal. Hormoner har man kaldet
nogle af Organismens Celleprodukter, der,
udsondrede af visse Organer, har en
stimulerende Virkning paa andre. Det i
Medicinen brugte H. kaldes ogsaa
Peristaltikhormon; det fremstilles af Milten og bruges til at
fremme Tarmens peristaltiske Bevægelse.
E. K.

Hormuz, se Ormus.

Hormuzan, pers. Feltherre fra den sidste
Sassanidetid. Han deltog i Slaget ved Kadesia
(636) og forsvarede siden Prov. Susiana.
Efter langt og tappert Forsvar af den befæstede
By Shuster maatte han overgive sig og
fremtraadte i al sin pers. Pragt for den i en pjaltet
Kappe klædte Kalif Omar. Denne vilde lade
ham dræbe, men H. fik Kalifens Ord paa, at
maatte beholde Livet, til han havde drukket et
Bæger Vand, hvorefter han hældte Vandet
ud paa Jorden. Kalifen benaadede ham, mod at
han gik over til Islam, og havde siden i ham
en klog Raadgiver, men efter Omar’s Mord
644 blev H. dræbt af dennes Søn Obeidallah,
der mistænkte ham for Medskyld i Faderens
Mord.
A. C.

Horn, et Fællesnavn for de store, meget
forsk. formede og dannede Udvækster, der
findes paa Hovedets Overside hos mange Hovdyr.
Efter deres Bygning falder de i 3
Hovedgrupper; af disse findes de to første hos
Drøvtyggerne og har altid deres Sæde paa
Pandebenene.

1) Egentlige H., saaledes som de findes
hos de skedehornede Drøvtyggere (Okser, Faar,
Geder og Antiloper), bestaar af en fast,
fortykket Hornskede omsluttende en indre
Benkerne, Stejlen, der er inderlig
sammenvokset med Pandebenet. Hele denne Benakse,
der navnlig hos unge Dyr bestaar af en porøs,
blodrig, marvholdig Benmasse, er hos de voksne
Dyr gennemsat af store, luftfyldte Hulrum, der
staar i Forbindelse med Pandehulerne. Ang.
Stejlens Oprindelse kan det anføres, at man
hos unge Lam har iagttaget, at der mellem
Pandebenet og Benhinden, paa det Sted, hvor
H. skal fremkomme, dannes en bruskagtig
Knude, der forbener og danner Hornknoglen,
os cornu, der vokser ud til den egl. Stejle; den
underliggende Del af Pandebenet hvælver sig
op og danner Stejlens Basis, der i Beg. er skilt
fra Hornknoglen ved en tydelig Indsnævring,
der senere forsvinder under Stejlens Vækst,
Stejlen er dækket af et blodrigt Bindevævslag,
og dens ydre Overflade, der er furet med
Mærker efter Blodkarrene, begrænses ved
Stejlens Basis af en svag Ringliste, der skiller den
fra Sokkelens glatte Overflade. Stejlen er
omgivet af en nerve- og blodrig Læderhud, hvis
Slimlag og Papiller stadig danner Hornsubstans,
der afsondres Lag efter Lag og derved stadig
tiltager i Tykkelse; ved denne Aflejring af ny
Hornlag indefra vokser Hornet stadig i Længde
og delvis i Tykkelse. Basalrandene af de enkelte
Hornlag, der altsaa ligger som Kræmmerhuse
inden i hinanden, viser sig paa H.’s Overflade
som fine Ringe. Den øverste Del af H. er en
massiv Kegle, der bestaar af de af
Slimpapillerne dannede marv- og luftholdige Hornrør,
der enten som hos Okserne ligger umiddelbart
op ad hverandre ell. er forbundne ved en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0736.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free