Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 755 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horten - Hortense - Hortensie - Hortensius, Quintus og Quintus H. Hortalus

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Arbejdere. — Skilt fra H. ved en Park ligger
Marinens Hovedstation Karl Johansværn omkring
den af Fastlandet og de N. f. liggende Øer
Løvø, Mellemø og Ostø dannede Havn. Til
Værftets Forsvar er anlagt Fortet »Norske
Løve« paa den nordligst ved Indløbet liggende
lille Ø Vealøs; inde ved selve Værftet paa
Kyllinghovedet et lidet Citadel samt Batterier paa
Møringen, i Parken og paa H.-Stangen. Havnen
har indtil 1896 tjent som Oplagssted for
Marinens samtlige Fartøjer; nu er disse fordelte
paa fl. forsk. Steder. Stationen har de fornødne
Værfter til Bygning af ny Skibe, mek.
Værksted, stor Dok. Magasiner m. m. Paa Østsiden
ligger Kirken, Museet, Barakker,
Søkrigsskolen, Skoler for de milit. Korpser,
Observatorium og Marinemuseum. Traadløs Telegraf.
Antagen Formue for 1917 var 8,3 Mill. og
Indtægt 5764815 Kr. (Litt.: »Lidt af H.’s Historie«
i Bladet »Gengangeren« [1896 og 1897];
»Beskrivelse over Bygninger og Befæstninger paa Karl
Johansværn« [Kria 1870]; J. Beck, »Fra H.
og Værftets Historie« [H. 1898]; Tillæg til do.
»N. t. f. sjøv.« [1914]; Samme, »H., kort
Omrids af Stedets Historie« [Kria 1909—11]).

Situationskort over Horten.

1. Sjömilitære Samfund.
2. Middel skole.
3. Privatbank.
4. Sparebank.
5. Folkeskole.
6. Telegraf.
7. Post.
8. Sörbyeshotel.
9. Tekniske Skole.
(J. F. W. H.). M. H.

Hortense [år’tã.s], Dronning af Holland,
Napoleon III’s Moder, Napoleon I’s Stifdatter
og Svigerinde. Eugenie H. de Beauharnais, f,
i Paris 10. Apr. 1783, d. paa Slottet Arenenberg
i Schweiz 5. Oktbr 1837, var Datter af
Alexandre de Beauharnais (s. d.) og Josephine (s.
d.) de Tascher de la Pagerie. Da Moderen, som
hun elskede højt, men som næppe har vist
hende særlig Omsorg under sin urolige, letsindige
Enkestand, havde ægtet Napoleon Bonaparte,
fik hun en omhyggelig Opdragelse af Mme
Campan i Saint Germain og kunde snart indtage en
Førsteplads ved Konsulhoffet ved sin Ynde, sin
Livfuldhed og sine smaa Talenter (Kejsertidens
populære Melodi Partant pour la Syrie
tillagdes hende). Napoleon fik stor Forkærlighed for
hende og fremmede Josephine’s Plan om at
forene hende med Yndlingsbroderen Louis og
derved forsone Beauharnais’erne med
Bonapartefamilien (1802). Louis synes i Øjeblikket
at have været forelsket; men de to passede
saa slet som muligt sammen og levede mest
adskilt (se Louis Bonaparte), H. i sin
Bolig i Paris, i Malmaison ell. senere i Saint
Leu. Efter den sidste Søns Fødsel 1808 fandt,
der en definitiv Separation Sted, og H., der
efter Napoleon’s og Josephine’s Skilsmisse kom
Hoffet paa fjernere Hold, traadte i Forhold til
sin Staldmester Flahault (s. d.), ved hvem hun
blev Moder til den senere Hertug af Moray;
men den Letfærdighed, Rygtet tillagde hende
baade under og før hendes Ægteskab,
betvivles af den indsigtsfuldeste Gransker af
Napoleon’s Familieliv, Masson. Som Fraskilt fik hun
en stor Aarpenge af Kejseren; men at hun
under den første Restaurationsperiode hævdede
sin Stilling, takket være Alexander I’s Yndest,
og modtog Titlen Hertuginde af Saint Leu,
behagede ikke Napoleon, der dog tog hende til
Naade i de 100 Dage. Efter Waterloo maatte
hun forlade Frankrig, og Louis havde aftvunget
hende deres ældste Søn, der fulgte ham til
Italien, medens hun fik Tilflugt i Schweiz og
Bayern, sysselsat med den senere Napoleon
III’s Opdragelse i sværmerisk Beundring for
den store Farbroder. Efter Julirevolutionen fik
hun Haab for Napoleoniderne og drog med
Sønnen til Italien, hvor baade han og den
ældre Broder deltog i Revolutionsforsøg; da
disse strandede, og den ældre Søn døde, førte
hun med stor Resoluthed den yngre frelst til
Frankrig. Her fik hun heller ikke Lov at blive
og rejste over England tilbage til sin Bolig
i Schweiz, hvor hun endte sine Dage. (Litt.:
H.’s uudgivne Memoirer er benyttede af
Masson: Napoléon et sa familie, I—XI [Paris
1897—1914]. Afsnittet om Italiens-Færden er udg.
1833 og 1867 (La reine H. en Italie, en France
et en Angleterre), og om Aarene 1815—17
foreligger Optegnelser af Mlle Louise Cochelet
(Mém. sur la reine H. [1836]); om 1836—37 af
Mlle Masuyer (i Revue des deux Mondes [1914]).
P. L. M.

Hortensie, se Hydrangea.

Hortensius, 1) Quintus, gennemførte som
Diktator i Rom 286 f. Kr. en Lov (lex
Hortensia), hvorved tidligere Bestemmelser om, at
Plebiscitter skulde have Lovskraft, blev
indskærpede. Han skal ogsaa (maaske netop
derved) have bevæget de udvandrede Plebejere til
at vende tilbage til Rom.

2) Quintus H. Hortalus, f. 114, d. 50
f. Kr., anset rom. Taler og som saadan Cicero’s
nærmeste Forgænger og en Tid lang hans
Rival, indtil Cicero fordunklede ham. Han
tilhørte i politisk Henseende Optimatpartiet og
optraadte Aar 70 som Forsvarer for Verres,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>