Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horváth, Michael - Horvendel - Horvotovic, Georg - Horwich - Horæ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hatvan, 1848 Biskop i Csanåd samt Medlem af
Magnatforsamlingen. I disse Stillinger vandt han
saa stor Popularitet, at han under Oprøret 1849
blev valgt til Kultusminister. Efter Opstandens
Undertrykkelse flygtede han til Paris, derfra
til Bryssel og til Zürich, hvor han var
Huslærer hos Fyrstinde Kårolyi. Efter at være
dømt til Døden in contumaciam 1851 blev han
amnesteret 1867, fik et doteret Abbedi og blev
efter Deák’s Død 1876 dennes Eftermand i
Deputeretkamret. Han var Præsident for det
ung. Akademis hist.-filos. Afdeling og er en af
de betydeligste ung. Historieskrivere. Han har
udg. »Gesch. der Ungarn bis zum Jahr 1823«
(3. Udg. i 8 Bd 1871—73), »Fünfundzwanzig
Jahre aus der Gesch. Ungarns, 1823—48« (2
Bd 1864), »Gesch. des Unabhängigkeitskrieges
in Ungarn 1848—49« (3 Bd, 2. Opl. 1872) samt
en Del hist. Afh., samlede i 4 Bd (1868).
1857—59 udgav han Monumenta Hungariæ historica.
(C. A. N.). K. S.
Horvendel, se Ørvendel.
Horvotovic [hår’våtåvit∫?], Georg, serbisk
General, f. 29. Jan. 1835 i Kroatien, d. 12. Marts
1895 i Belgrad, tjente i den østerr. Hær under
Felttoget i Italien 1859, i hvilket Felttog han
forfremmedes til Oberstløjtnant. 1862 traadte
han i serb. Tjeneste og havde kort før Krigen
med Tyrkiet ogsaa her naaet
Oberstløjtnantsgraden. I Kampen ved Knjazevac slog han det
tyrk. Centrum og assisterede ved Alexinac
General Tschernajew paa afgørende Maade,
hvorfor han forfremmedes til Oberst. Efter at have
deltaget i Krigen 1877—78 blev H. 1880 Gesandt
i Petrograd og fik saaledes ingen Indflydelse
paa Krigen mellem Serbien og Bulgarien. 1886
blev han Krigsminister, men traadte allerede
Aaret efter tilbage, da han p. Gr. a.
Finansvanskeligheder ikke kunde gennemføre den ny
Hærlov.
B. P. B.
Horwich [’hårit∫], By i det nordvestlige
England, Lancashire, 27 km NV. f. Manchester, har
store Lokomotiv-Værker og i Omegnen
Stenbrud. (1911) 16285 Indb.
G. Ht.
Horæ (gr. Ὡραι) var hos Oldtidens Grækere
Gudinder for Naturens regelmæssige Gang
(Hora = rette Tid), og især for Aarets
regelmæssig skiftende Tider, der bringer
Planteverdenen Trivsel og Frugtbarhed. I Homer’s
Iliade er de Zeus’ Tjenerinder, der ved at
drage Skyerne frem og tilbage lukker og
aabner Himlens Port; i Odysseen er deres Væsen
mere abstrakt; Homer nævner hverken H.’s
Navne ell. Antal, men i den ældste Tid
tænkes de dog vistnok som to sammen virkende
Gudinder. Hos Hesiodos er de Døtre af Zeus
og Themis og tænkes ligesom Moirerne og
Chariterne som tre Søstre, der har de betegnende
Navne Eunomia (lovlig Orden), Dike
(Retfærdighed) og Eirene (Fred). Idet deres
Virksomhed fra Naturen overføres til
Menneskelivet, tænkes H. tillige ofte som etiske
Magter, der dels sættes i Forbindelse med deres
Søstre, Moirerne, dels som Repræsentanter for
den ordnende og regulerende guddommelige
Indflydelse tænkes virksomme ved
Hovedtrinnene i Menneskets Liv, især Fødsel, Bryllup
og Død; Digterne, især Pindar, tegner os
deres Billede i Ord, idet snart den ene, snart
den anden af de to Hovedsider i deres Væsen
fremhæves. Medens H. i hele den ældre Tid
tænkes at virke i Fællesskab, bliver de
efterhaanden mere og mere individualiserede som
Gudinder for Aarstiderne; af disse havde man opr.
tre, Foraar, Sommer og Vinter; da senere
Inddelingen i 4 Aarstider indførtes, forøgedes
ogsaa H.’s Tal til 4. — I Athen dyrkedes fra gl
Tid af to Gudinder, Thallo (Blomstringens
Gudinde = Foraar) og Karpo (Gudinde for
Frugtens Modning = Sommer). Ligesom de
tænkes at bringe Planterne til Blomst og Frugt,
mentes de at drage Omsorg for den
opvoksende Ungdom og at bistaa Menneskenes
Gerning og bringe den til god Fuldendelse. Disse
Guddomme identificeredes snart med H., idet
der til de nævnte to føjedes Auxo som den,
der fremmede Væksten i al Alm.
Som Gudinder for Vejrliget strør H. Zeus og
Hera nær. Den gl., halvt sagnagtige
Hymnedigter Olén havde berettet, at Hera blev
opdraget af H.; som hendes Tjenerinder, der
spænder Hestene fra Vognen, omtales de flere
Gange i Homer’s Iliade. De sættes ligeledes i
Forbindelse med Afrodite og oftere med
Dionysos, Vinens Gud. Sammen med Demeter
bærer de Omsorg for Kornets Vækst; sjældnere
 |
| Horæ. Romersk Friserelief af Terrakotta. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
