Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hove (farvede Ringe) - Hoved (anat.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vandrette Højde som Solen resp. Maanen. I
Overensstemm. med 22° og 46° H.’s Dannelse
er deres Bisole røde paa den Side, der vender
mod Solen, og har deres Lysmaksimum i
Nærheden af det røde, ligesom de kan have en
(indtil 10° lang) Hale, der vender bort fra
Solen, og som i tidligere Tider ofte har sat
Beskuerens Fantasi i stærk Bevægelse.
For at Halo’er kan fremkomme, er det
nødvendigt, at de paagældende Ispartikler er
veludviklede som Krystaller med plane Plader, og
at de ikke blot er krystallignende Ismasser.
De rene Krystalformer dannes fortrinsvis, naar
Isdannelsen foregaar langsomt, medens en
hurtig Vækst af en Ispartikel som oftest
foraarsager en mere uregelmæssig Opbygning af
denne (se Sne). De rene Krystalformer dannes i
Luften derfor relativt ofte i streng Frost, thi
Luftens Indhold af Fugtighed er i saa Tilfælde
lille, og selv om en yderligere Afkøling af
Luften da foregaar ret hurtigt, vil Ispartiklernes
Vækst kun foregaa langsomt. Derfor er Halo’er
relativt hyppige i de arktiske Egne, hvor de
ofte dannes i de nedre Luftlag og ikke sjældent
ses helt nede ved Jorden, foran Bjerge o. l.
Paa lavere Bredder dannes de rene
Krystalformer som oftest i de højere Luftlag ved en
langsom opadgaaende Bevægelse af Atmosfæren.
Hermed staar det rimeligvis i Forbindelse, at
Fremkomsten af Halo’er ret alm. kan udtydes
som Tegn paa kommende Vejrforandringer (et
sig nærmende lavt Lufttryk).
D. la C.
Hoved (caput). H.’s Skelet dannes af
Hovedskallen, som bestaar af
Hjerneskallen, der som en Kapsel omslutter
Hjernen, og Ansigtsdelen med Øjenhulerne og
Næse- og Mundhulen.
Hjerneskallen ell. Kraniet i
snævrere Forstand danner en ægformet Benkapsel
med flad Bund, Basaldelen (basis cranii)
(Fig. 1, B B, Fig. 2, B), og hvælvet Laag,
Issedelen (fornix cranii) (F). Sidstnævnte,
der danner Loftet i Hjerneskallens Hulhed
(cavum cranii) (C), bestaar fortil af
Pandebenet (os frontis) (Fig. 2, P A), i Midten
af de to Isseben (ossa parietalia) (H) og
bagtil af Nakkebenet (os occipitis) (N A),
medens Hulheden ud til Siderne aflukkes af
Tindingebenet (ossa temporalia) (Fig. 1,
T I). — Sammensætningen af Basaldelen
forstaar vi bedst ved at betragte den fraoven,
altsaa efter at have afsavet Issedelen (Fig. 3);
vi ser da, at den danner 3 Gruber (foveæ
cranii), af hvilke den forreste (ved 1)
optager Hjernens Pandelapper, den
midterste (ved 10, 11) dens Tindingelapper, medens
den bageste, (ved 18) huser den lille
Hjerne.
Den forreste Grube dannes af Pandebenets
vandrette Del (1). I Midten ses en Del af
Sibenet (os ethmoideum) (Fig. 2, S’; Fig. 3,5)
med talrige Huller, hvorigennem
Lugtenerverne trænger ned til Næsens Slimhinde. I
Midtlinien danner Sibenet en fremstaaende
Benliste, Hanekammen (crista galli) (Fig. 2,
tk; Fig. 3,4), hvorpaa en Fold af den haarde
Hjernehinde tager Fæste. Længere bagtil ses
Kilebenet (os sphenoïdeum) (6), hvis lille
Vinge (ala parva) (2) danner Grænsen mod
den midterste Grube. Ved 7 ses den Aabning,
hvorigennem Synsnerven træder ind i
Øjenhulen. — Bunden i den midterste
Grube dannes dels af den store
Kilebensvinge (ala magna) (10), dels af
Tindingebenet, hvis Fjelddel ell. Pyramiden (pars
petrosa) (12, se ogsaa Fig. 1, p y) danner
Grænsen mod den bageste Grube. Gennem Hullerne
ved 15 forlader Ansigtets Følenerver Kraniets
Hulhed, medens Hjernens store Pulsaare
(carotis interna) træder ind ved 9. I den lille
Fordybning ved 13 har den mærkelige hypophysis
cerebri sit Leje. — Bunden i den bageste
Grube dannes væsentlig af Nakkebenet
(20—14), der omslutter det store Nakkehul
(foramen magnum) (2f), hvorigennem
Rygmarven træder ind til Hjernen, og foran hvilken
Nakkebehets Basilardel (14, se ogsaa, Fig. 1—2,
b a) vokser sammen med Kilebenet. Den dybe
Fure ved 16 er Flodseng for den store
Blodaare (sinus transversals), der danner det
væsentligste Afløb for Hjernens Blod, og som
forlader Hjerneskallens Hulhed gennem foramen
jugulare (ved 23). Mellem 12 og 22 ses den
indre Øreaabning, hvorigennem Hørenerven,
slaaende Følge med Ansigtets Bevægenerve,
trænger ind til det indre Øres Labyrint, der ligger
skjult dybt i Fjelddelens elfenbenshaarde
Masse.
De nævnte Knogler er for største Delen
opbyggede af to tynde kompakte Benplader, en
ydre og en indre, mellem hvilke der findes et
Lag af spongiøs Substans (se Ben). Knoglerne
er forbundne med hverandre ved stærkt
takkede Sømme (suturæ) (se Fig. 4, III, IV), af
hvilke maa nævnes den tværløbende
Kronesøm (III) mellem Pandebenet og Issebenene,
og Pilsømmen, der løber paa langs i
Midtlinien (fra III til I) mellem begge Issebenene.
Hos det nyfødte Barn støder Hjerneskallens
Ben ikke overalt tæt op til hinanden, men der
findes hindeagtige Partier mellem dem,
hvorved Hjerneskallen til en vis Grad bliver i Stand
til at forandre sin Form, naar den udsættes for
Tryk, hvilket er af stor Vigtighed under
Barnets Fødsel, naar dets Hoved skal passere den
snævre Vej ned gennem Moderens Bækken.
Enkelte Steder er disse bløde partier af større
Udstrækning og kaldes her Fonteneller,
saaledes den firkantede Fontenelle
(ved III) paa Sammenstødsstedet mellem de to
Isseben og de to Halvdele af Pandebenet,
hvilke sidste paa dette Tidspunkt endnu ikke er
voksede sammen til een Knogle saaledes som
senere; endvidere den trekantede
Fontenelle (ved I) paa det Sted, hvor
Pilsømmens bageste Ende møder Nakkebenet.
Gennem disse Fonteneller kan man føle Hjernens
Pulsation. De lukkes gerne i Løbet af 2.
Leveaar; ved visse sygelige Tilstande, navnlig eng.
Syge, holder de sig ualmindelig længe aabne.
Til Underfladen af Hjerneskallen slutter sig
fortil Ansigtsdelen, en Samling tynde
Knogler, der omslutter en Mængde til Dels luftfyldte
Hulrum. Lige under Pandebenet ligger
Øjenhulerne (orbitæ), hvis indre Væg fortil
dannes af Taarebenet (os lacrymale) (Fig. 4,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
