- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
808

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hrimfakse - Hrimthurser - Hringhorne - Hrísey - Hrist - Hroar - Hrodvitne - Hrok - Hrokkinskinna - Hrolf Krake - Hrollaug - Hromundr Greipsson's Saga - Hrungner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Hrimfakse (Rimfakse, egl. »Rim-Manke«),
i nord. Mytologi Navn paa Nattens Hest, den
Hest, som drager Natten hen over Verden.
G. K-n.

Hrimthurser (ɔ: Rimens ell. Frostens
Trolde) nævnes i Nord. Myt. gerne sammen med
»Bjergriser« ell. med »Jætter« (der da er =
Bjergriser) og tænkes som en stor og
omfattende Afdeling af det hele Jættefolk, nærmest
hjemmehørende langt mod Ø.
(A. O.). H. El.

Hringhorne (Ringhorne), i nord. Myt. Navn
paa Balder’s Skib, hvorpaa hans Baalfærd
fandt Sted.
G. K-n.

Hrísey [’hrisæ^i], en Ø midt i Eyjafjörður
(Øfjord) paa Islands Nordkyst, 9 km2 stor, var
i Oldtiden bevokset med Krat, der nu er
forsvundet (deraf Navnet; hrís = Krat). Fra H.
drives et betydeligt Torske- og Sildefiskeri.
Th. Th.

Hrist, »den rystende, spydsvingende«, i nord.
Myt. Navn paa en af Valkyrierne.
G. K-n.

Hroar (Roar, Ro), dansk Sagnkonge af
Skjoldungslægten, Søn af Halvdan og
Broder til Helge. H. omtales i de angelsachsiske
Oldkvad »Vidsid« og »Beovulf«, og maa have
levet i sidste Halvdel af 5. Aarh.; hans Navn i
de angelsachsiske Digte er Hrodgar. Hans
Kampe med Danernes Fjender, Hadbarderne,
nævnes, men disse Kvad interesserer sig
særlig for hans prægtige Kongeborg Hjort og det
rige Liv, som udfoldede sig der. H. herskede
her længe i god Forstaaelse med sin
Brodersøn Rolf Krake, og synes at have overlevet sin
Broder Helge. — I de yngre Kilder mindes
ikke længere H.’s Kampe, men han skildres
som den fredsommelige Lejrekonge og
fordunkles af Broderen Helge, hvis Vikingetog og
Kampe skildres, da Sagnene viser mere
Interesse for denne som Rolf Krake’s Fader. Nu er
det H., der bukker under for fjendtlig
Overmagt, og Helge, der optræder som hans
Hævner. Om Navnet paa H.’s Banemand er
Kilderne uenige: Hodbrodd (Sakse), Hrørik, Erik
ell. Hrok (norsk-isl. Kilder). De yngre Sagn
findes i dansk Overlevering i Sakse’s 2. Bog, i
norsk-isl. i Sakse’s 7. Bog, i Hrólfssaga og i den
isl. Skjoldungasaga, som den kendes af
Arngrim’s Udtog og Bjarkarimur. — Iflg. sene
danske Sagn skal H. have grundlagt Roskilde, men
Sagnet synes opstaaet som en
Stednavnforklaring. Fortællingen om, hvorledes H. og Helge
som Smaadrenge forfulgtes af Farbroderen
Frode og skjules for hans Efterstræbelser, men
til sidst hævner Faderens Død ved at
indebrænde Frode, er digtet i Beg. af
Middelalderen, muligvis under Paavirkning af
Amled-Sagnet, maaske ogsaa fra Romulus og Remus
og gr. Tvillingbrødresagn. (Litt.: A. Olrik,
»Danmarks Heltedigtning«, I, 11, 167, 175).
G. K-n.

Hrodvitne (ɔ: Stor-Uhyre), i nordisk
Mytologi en Ulv (Fenresulven?), der er Fader til
Solulven Hate.
(A. O.). G. K-n.

Hrok (isl. Hrókr) 1) H. den Svarte og
H. den Hvide er et Brødrepar, Sønner af
Haamund, to af den norske Søkonge Halv’s
12 Kæmper (halfsrekkar). H. den Svarte
overlever Halv’s og de øvrige Kæmpers Fald og
hævner dem, hvorefter han ægter den
skaanske Sagnkonge Hake’s Datter.

2) H. er i den isl. Rolf Krake’s Saga Navn
paa Hroar’s Banemand; han fældes af Helge.
H. er efter denne Fremstilling Søn af Hroar
og Helge’s Søster Signy og Regin Jarl. Uden
Tvivl er H. her en isl. Forvanskning af
Navnet Hrørik (s. d.).
G. K-n.

Hrokkinskinna [’hråkenskjena] er et
Haandskrift fra 15. Aarh. i det kgl. Bibliotek i Kbhvn,
1010 Fol. i gl. Samling; det indeholder de
norske Kongers Sagaer fra Magnus den Gode til
1177. Teksten er nærbeslægtet med Snorre’s,
men i høj Grad interpoleret med forsk.
Indskud.
F. J.

Hrolf Krake, dansk Sagnkonge, se Rolf
Krake
.

Hrollaug, 1) Sagnkonge i Garderige
(Rusland), som strides med Heidrek, 2) Frillesøn
af Rognvald Jarl paa Möre, en af de første
Landnamsmænd paa Island, 3) Konge i
Numedalen, der underkaster sig Harald Haarfager
ved at gaa op paa den Høj, hvor Kongerne
plejede at sidde, og derfra vælte sig ned i
Jarlesædet og give sig selv Navn af Kong
Harald’s Jarl.
H. El.

Hromundr Greipsson’s Saga — en
Fornaldarsaga — omtales allerede ved Aar 1119 som
eksisterende i mundtlig Fortælling. — Dens
Hovedperson, H. G., er en norsk Sagnhelt;
hans Elskede er Svanhvit; et andet Par er
Helge den Frøkne og Valkyrien Kaara; om dem
har der engang eksisteret Edda-Sangen
Káruljóð; se Helge Haddingskade.
Hovedindholdet bestaar i Fortællingen om H.’s Kamp
med Højboen Traaen og Deltagelse i Slaget
mod Kong Helge paa Vänerns Is, hvor Helge
og Kaara omkommer paa en tragisk Maade.
Sagaen selv er meget ung og daarlig. En
bedre Fremstilling haves i Rimerne om H. (trykt
i »Fernir forníslenskir rimnaflokkar«, Kbhvn
1896 og i Rimnasafn I), der kaldtes Griplur.
Indholdet er vigtigt i sagnhistorisk-mytologisk
Henseende.
F. J.

Hrungner, en mægtig Jætte, som Thor
overvandt i Tvekamp; dette nævnes som Gudens
største Sejr og er besunget i den ældste kendte
Gudedrapa, Skjalden Tjodolf’s »Haustlöng« (c.
900). Her skildres, hvorledes Thor kommer
agende hen over Jorden til Stævnemødet paa
Grænsen af Jotunheim (Grjótunagaard);
Himlen staar i Lue, og Bjerge brister, hvor han
farer frem. Jætten skyder sit store Skjold
under Fødderne, hvor han venter Angrebet, og
slynger sin store Slibesten; men den støder
mod Thor’s Hammer, der slynges i det samme;
Stenen springer, Hammeren trænger videre og
kaster H. død til Jorden; Thor rammes af en
Stump af Stenen, der bliver siddende i Kanten
af hans Pande, indtil Troldkvinden Gro tryller
den til at springe ud. Myten findes i Snorre’s
Edda med endnu fl. Omstændigheder:
Forfølgelse af Odin, hvorved H. uforvarende slipper
ind i Asgaard. Drikkelaget og H.’s Trusler om
at flytte Valhal til Jotunheim og dræbe alle
Aser, men bortføre Freja og Sif; Jætten
Mökkrkalve (»Taage-Ben«), som Jætterne laver af Ler
til at være H.’s Hjælper; og at Jættens Ben

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0818.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free