- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
811

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huarte, Juan - Huascan, Nevado de - Huasco - Huasteca - Huaylas - Hubaý, Jeno - Hubbard, Nicolas Gustave - Hube, Romuald - Huber, Alfons - Huber, Charles

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mærkelig didaktisk ell., om man vil,
pædagogisk Bog Examen de ingenios para las
ciencias
, der indeholder lige saa meget Fysiologi
som Psykologi — i Retning af moderne
Psykofysik ell. Psykoteknik — og gaar ud paa at
forklare, hvordan man skal opdrage Børns
Anlæg for aandelig Udvikling i bestemte
Retninger. Originale, undertiden sære Tanker og et
livligt Sprog udmærker dette Skrift, der i
ældre Tid er blevet ofte udgivet og meget læst,
saavel paa Spansk som paa andre Sprog; det
er blevet overs. paa Latin, Fransk, Italiensk,
Engelsk og Tysk (af Lessing med Titel
»Prüfung der Köpfe«). Af Originalen udk. 1. Udg.
1575. Bogen er optrykt i 65. Bd af Biblioteca
de autores españoles
(1873). (Litt.: R.
Salillas
, Un gran inspirador de Cervantes: El Dr.
J. H. y su Examen de ingenios
[Madrid 1905]).
E. G.

Huascan [’waskan], Nevado de, Bjerg i
de peruanske Kyst-Cordillerer (Dept Ancachs).
Dets Top naar 6721 m o. H. og er et af de
højeste Punkter i Sydamerika.
G. Ht.

Huasco [’waskå] (Guasco), Havneplads i
Chile (Prov. Atacama). Udførsel af Sølv- og
Kobbermalme.
G. Ht.

Huasteca [wa’stæka], gl. indiansk
Kulturfolk af Maya-Folkenes Æt. De boede i Meksiko
N. f. Vera Cruz, helt afskaaret fra deres
Stammefrænder i Yucatán, og var aabenbart i
meget tidlig Tid skilt fra disse. Man har ingen
Haandskrifter fra H. selv, men i aztekiske
Codices omtales de fl. Steder. Med Aztekerne var
de ved Midten af 15. Aarh. indviklet i Krige,
der endte med deres Nederlag. De dyrkede
Majs og boede i befæstede Byer. Deres brogede
Vævninger var berømte. Inden for deres
Omraade finder man i vore Dage talrige kunstige
Høje, formodentlig Underbygninger for
Templer, men derimod ingen Ruiner; man har kun
opført Bygninger af Bambus o. l. Alt i alt
synes H. at have ejet en ret høj Kultur, som dog
stod under baade de egl. Mayaers og
Aztekernes, men i øvrigt var en Del paavirket af de
sidstnævntes. H.’s opr. Kultur er nu helt
forsvundet, men deres Sprog tales fremdeles i
enkelte Landsbyer. (Litt.: D. G. Brinton,
The Maya Chronicles [Library of Aboriginal
American Literature
, I. Philadelphia 1882];
Ed. Seler, »Gesammelte Abhandlungen zur
amerikanischen Sprach- und Alterthumskunde«,
II [Berlin 1904]).
K. B-S.

Huaylas [’wa^ilas], se Ancachs.

Hubaý [’hubåi.], Jeno, ung. Violinist og
Komponist, f. 14. Septbr 1858 i Budapest, Elev
af sin Fader, Karl H., der var Prof. ved
Pest-Konservatoriet, og senere af Jos. Joachim,
koncerterede fra 1876 i Ungarn og optraadte 1878
i Paris og gjorde overalt stor Lykke. 1886
ansattes H. ved Konservatoriet i sin Fødeby.
Foruden at være en fremragende Virtuos og
Lærer har H. gjort sig bekendt som Komponist,
særlig ved glimrende og nationalt farvede
Kompositioner for sit Instrument: 4 Koncerter,
»Sonate Romantique«, »Scenen aus der Czarda«
etc. Han har endvidere komponeret en
Symfoni, nogle Operaer, af hvilke »Der Geigenmacher
von Cremona« fremhæves, og Sange.
W. B.

Hubbard [y’ba.r], Nicolas Gustave, fr.
Nationaløkonom og Historiker, (1828—88), blev
1849 Sagfører og 1851 Sekretær ved
Nationalforsamlingens Kvæstur og tillige for Komiteen
til at fremme gensidige
Understøttelsesselskaber. Han flygtede efter Statskuppet til
Spanien, kom først tilbage 1868 og blev
Medarbejder ved fl. Tidsskrifter. Han skrev bl. a.
L’organisation des sociétés de prévoyance (1852)
og Histoire contemporaine de l’Espagne (6 Bd,
1869—83). — Hans Søn Gustave H., f. 22.
Maj 1858 i Madrid, blev 1879 fr. Sagfører og
ved Gambetta’s Hjælp Sekretær for
Deputeretkamrets Finansudvalg. Han valgtes 1884 til
Medlem af Paris’ Byraad og 1885 til
Deputeretkamret, hvor han hørte til det radikale Parti.
Han var en afgjort Modstander af Toget til
Tonkin, dadlede senere Floquet for at vise
Svaghed over for Boulanger og stillede 1891
Forslag cm Adskillelse mellem Kirke og Stat.
E. E.

Hube, Romuald, polsk Retshistoriker, f.
7. Febr 1803 i Warszawa, d. 6. Aug. 1890 smst.
Han studerede i sin Fødeby og senere i Berlin,
hvor han blev paavirket af Hegel og Savigny.
1825 ansattes han ved Univ. i Warszawa som
Docent i Retshistorie, 1829 udnævntes han til
Prof. i Strafferet, 1832 blev han kaldt til
Petrograd for at tage Del i Revisionen af
Kongeriget Polens Lovgivning, og nu steg han stadig
højere ad Embedsstigen, indtil han 1877 blev
Medlem af Statsraadet. H. har indlagt sig stor
Fortjeneste ved sine Undersøgelser over de
slaviske Landes, især Polens Lovgivning.
Epokegørende blev hans Granskninger af
gammelpolsk Ret, Retsformer og Retspraksis fra 13.
til 16. Aarh., som han har nedlagt i tre
omfangsrige Arbejder, der fortsætter og supplerer
hverandre (»Prawo polskie w wieku
trzynastym« [1874], »Prawo polskie w XIV wieker,
ustawodawstwo Kazimierza Wielkiego« [1881],
»Sady, ich praktyka etc. ku schylkowi XVI
wieku« [1886]). Bl. hans andre Arbejder bør
fremhæves »Den russiske Strafferets Historie«
(1870—72), der støtter sig til tidligere ukendt
og for andre end H. utilgængeligt
Arkivmateriale, samt »Zbiór przysiąg sądowych« (1883),
en Samling Edsformularer (c. 1000) fra omkr.
1400, yderst vigtige for det polske Sprogs
Historie.
(St. R.).

Huber [’hu.bər], Alfons, østerr.
Historieskriver, f. 14. Oktbr 1834 i Tyrol, d. 23. Novbr
1898, blev 1863 Prof. i Historie ved Univ. i
Innsbruck, og forflyttedes 1887 til Univ. i Wien.
Hans Hovedværk er »Gesch. Österreichs« i
Heeren og Ukert’s »Gesch. d. europ. Staaten«,
af hvilket der er udk. 5 Bd (til 1648)
(1885—96). Desuden har han udg. »Die Waldstätte
Uri, Schwyz und Unterwalden bis zur festen
Begründigung der Eidsgenossenschaft« (1861),
»Gesch. d. Vereinigung Tirols mit Österreich«
(1864), »Gesch. d. österr.
Verwaltungsorganisation bis zum Ausgange des 18. Jahrh.« (1884),
»Österreichische Reichsgesch.« (1895, 2. Udg.
1901).
M. M.

Huber [y’bæ.r], Charles, fr. Orientalist og
Rejsende, f. 1837 i Strassbourg, myrdet 29. Juli
1884 i Arabien paa Vejen fra Djidda til det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0821.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free