- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
812

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huber, Charles - Huber, Eugen - Huber, François og Jean Pierre - Huber, Hans - Huber, Johann Josef - Huber, Johannes - Huber, Ludwig Ferdinand og Therese og Victor Aimé

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indre. H. foretog 1878—82 en Rejse gennem det
indre Arabien, paa hvilken han opdagede fl.
aramaiske Indskrifter og hjembragte gode
Afskrifter af andre tidligere kendte (se hans
Rejsebeskrivelse i Bulletin de la Société de
Géographie
[1884]). 1883 sendtes han af den fr.
Stat atter til Arabien for at erhverve det
vigtige Mindesmærke »Stelen ved Teïma«, som
det lykkedes ham at føre velbeholdent til
Djidda, hvorfra det let naaede til Louvre-Museet;
men da han fra Djidda var brudt op for at
begynde en ny Opdagelsesrejse, faldt han for
Morderhaand. Hans efterladte Optegnelser er
udgivne i Journal d’un uoyage en Arabie
1883—84 (med Atlas, 1891). En Del af sin Rejse
foretog han sammen med I. Euting fra
Strassburg.
V. S.

Huber [’hu.bər], Eugen, schweiz. Retslærd,
f. 13. Juli 1849 i Alstetten, 1872 Dr. jur. i
Zürich, Privatdocent i Bern 1873—75, Dommer
i Appenzell og Basel, ekstraord. Prof. i Basel
1880, ord. Prof. smst. 1881, i Halle a. S. 1888,
1892 i Bern. Medlem af den permanente
Voldgiftsret i Haag og af Institut de droit
international
. H., vistnok Schweiz’ mest
fremragende Jurist i den nyere Tid og en af Europas
ypperste Civilretslærere, har ved sit Livs
Hovedværk — den schweiziske Civillovbog af 10.
Decbr 1907 — skaffet sig et uforgængeligt Navn
i sit Lands Historie. Efter ved en rig og
omfattende Forfattervirksomhed — bl. a. »System
und Gesch. des schweizerischen Privatrechtes«
(I 1886, II 1888, III 1889, IV 1893) — at have
dokumenteret sin store jur. Begavelse, fik H.
1892 af Regeringen Opfordring til at udarbejde
en fælles civil Lovbog for Schweiz, der skulde
træde i St f. de tidligere kantonale Love. Det
var den rette Mand paa rette Plads, det
omfattende Lovarbejde blev modtaget med
enstemmig Anerkendelse baade i og uden for Schweiz
— ogsaa i friretlige Kredse — og har givet
Anledning til en blomstrende Litt., baade i
Kommentarens og Monografiens Form, bl. a.
»Erläuterungen« med H.’s Forord (I—II, 2. Udg.
1914). 1919 afsluttede H. et ham af Regeringen
overdraget Arbejde med at forfatte et Udkast
til Lov om Handelsselskaber o. a. H., der er
Medlem af det schweiziske Nationalraad, har
endvidere bl. a. skrevet: »Die Bedeutung der
Gewere im deutschen Sachenrecht« (1894), »Die
Eigentümerdienstbarkeit« (1902), »Zum
schweizerischen Sachenrecht« (1914) og en Del
retsfilosofiske Afh., bl. a. i »Zeitschrift für
Rechtsphilosophie«.
Fz. D.

Huber [y’bæ.r], 1) François, schweiz.
Naturforsker, f. 2. Juli 1750 i Genève, d. 21. Decbr
1831. Hans Fortjenester i Videnskaben bestaar
navnlig i en Række Bidrag til Kundskaben om
Biernes Levemaade og Livsforhold. Dette er
saa meget mærkeligere, som han i en ung
Alder blev blind og derved udelukket fra selv at
gøre Iagttagelser; imidlertid forstod han at
instruere sine Omgivelser saa godt, at han ved
deres Hjælp fik at vide, hvad der foregik i hans
af Glas byggede Bistader. Navnlig var det hans
Tjener, Franz Burnens, og dennes Søn, senere
hans egen Hustru og Søn, der trofast stod ham
bi. Hans Hovedværk er Nouvelles observations
sur les abeilles
, der udkom 1792 og senere i
fl. Udg. og Overs.

2) Jean Pierre, foreg.’s Søn, f. 23. Jan.
1777 i Genève, d. 22. Decbr 1840 i Yverdon,
arvede sin Faders Interesse og Iagttagelsesiver
paa Insektlivets Omraade og beskæftigede sig
hovedsagelig med Myrernes Levemaade. Hans
Arbejde Recherches sur les mœurs des fourmis
indigènes
(1810) vandt megen Anerkendelse og
betragtes endnu som et af Hovedværkerne i
denne Gren af Zoologien.
(J. C.). R. H. S.

Huber [’hu.bər], Hans, schweiz. Komp., f.
i Schönenwerd 28. Juni 1852, er Elev af
Konservatoriet i Leipzig og lever i Basel. H. har
udfoldet en overordentlig stor
Kompositionsvirksomhed (han er naaet langt ud over Op.
100), der omfatter Operaer, Symfonier,
Kantater, Koncerter, Kammermusik og adskillig
Klavermusik, deriblandt firhændige Præludier
og Fuger efter »Wohltemperirtes Klavier«’s
Mønster. Hans Arbejder har vundet
Udbredelse ogsaa i Tyskland; de omtales som
talentfulde, af sundt, kraftigt og nationalt Præg,
men synes at være af ulige Værdi.
W. B.

Huber [’hu.bər], Johann Josef, tysk
Maler, f. 15. Marts 1858 i Feldkirch i Vorarlberg.
H. uddannedes paa Münchens Akademi og hos
Julian i Paris. H.’s alsidige Kunst —
Staffelibilleder, Fresker (kgl. Residens i München,
Mus. i Bregenz m. v.), Glasmalerier,
Glasmosaik m. v. — viser Evner for den storladne
Linievirkning, med forstaaende Tilslutning til
ældre Kunst. I Glasmaleriet har han virket
fornyende (Arbejder i Bremens Domkirke,
Döhlau-Kirken i Østpreussen, Raadhuset i
Feldkirch etc.). Han har udført en Del Fresker
til den kgl. Residens i München, Museet i
Bregenz m. v.
A. Hk.

Huber [’hu.bər], Johannes, kat. Filosof
og Forf., f. 18. Aug. 1830 i München, d. 20.
Marts 1879 smst. H. studerede Teologi og
Filosofi i München, ved hvis Univ. han 1854 blev
Privatdocent, 1859 ekstraordinær Prof. og 1864
ordentlig Prof. i Filosofi. Han var en kendt
filosofisk Forf., da hans Monografi Johannes
Scotus Erigena
(München 1861) blev sat paa
Indeks. Da han ikke vilde tilbagekalde de
Meninger, han havde fremsat i Bogen, blev det
forbudt alle romersk-katolske Studenter at
høre hans Forelæsninger. 1867 begyndte han
sammen med Döllinger et Felttog mod
Ultramontanismen ved Artikler i »Augsburger Allg.
Zeitung«, og han var en af de betydeligste
Modstandere af det pavelige
Ufejlbarhedsdogme. H. blev en af Lederne i den
gammelkatolske Bevægelse, og i Skr af filosofisk-hist.
Indhold behandlede han Tidens brændende
Spørgsmaal. (Litt.: Zirngiebl, »Johannes
H.« [Gotha 1881]).
L. M.

Huber [’hu.bər], 1) Ludwig Ferdinand,
tysk Forf., f. i Paris 1764, d. i Ulm 24. Decbr
1804. Han kom to Aar gl til Leipzig og vandt
under en omhyggelig Opdragelse udmærkede
Sprog- og Litteraturkundskaber. Han traadte i
nær Forbindelse med Körner og dennes Kreds
i Dresden og forlovede sig med hans
Svigerinde Dora Stock, omgikkes ogsaa Schiller. 1787
blev han ansat som Sekretær ved det sachs.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0822.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free