- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
830

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huggekrog - Huggepibe - Huggert - Huggins, William og Margaret Lindsay - Huggins, Williams - Hughenden - Hughes, Arthur - Hughes, Charles Evans - Hughes, David Edward - Hughes, Thomas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Huggekrog, se Fiskeredskaber.

Huggepibe, et hult, kegledannet Staal med
oftest kredsrund Æg, som bruges til at hugge
Huller i Læder, navnlig Spændehuller i
Remme, i Pap, Papir, Tøj o. l., hvorved
Genstanden er lagt paa et Underlag af Endetræ ell.
Bly, og der virkes med Hammerslag mod H.’s
ensidig stillede ofte firkantede Stilk.
Undertiden er det det udhuggede, Papir ell. Filt o.
l., som er Brugsgenstanden.
F. W.

Huggert (Søv.), et Haandvaaben med kort
bred Klinge og godt beskyttet Hefte, der
tidligere anvendtes i Orlogsskibe af
»Entregasterne«.
C. B-h.

Huggins [’haginz], 1) William, engelsk
Astronom, f. 7. Febr 1824 i London, d. 12. Maj
1910 smst., byggede sig 1856 et
Privatobservatorium (Upper Tulse Hill). Her observerede H.
i Beg. Dobbeltstjerner og Planeter; fra 1862
har han saa godt som udelukkende beskæftiget
sig med Astrofysik og paa det Omraade været
Banebryder. Til Dels sammen med William
Allen Miller (1862—64), senere udelukkende
sammen med sin Hustru (se nd.), har H.
anstillet fundamentale Spektralundersøgelser af
Solen, Planeter, Kometer, Stjernetaager (han
var den første, som paaviste Forskellen mellem
Stjernetaager og Stjernehobe), ny Stjerner etc.
og offentliggjort sine Resultater dels i
Fagskrifter, dels i Royal Society, hvis Medlem han
var siden 1865 og dets Præsident 1900—05; det
gav ham sin Royal- (1866), Rumford- (1880) og
Copley Medaille (1898). 1867 og 1885 har Roy.
Astron. Soc.
, hvis Præsident han var 1876—78,
givet H. sin Guldmedaille for hans
astrofysikalske Arbejder, og det fr. Akademi bl. a.
Janssen-Prisen (1888). 1901 fik han Henry
Draper Medaillen, 1904 Bruce-Medaillen.
Sammen med sin Hustru Margaret Lindsay H. har
han udg.: Publications of Sir W. H.
Observatory
. I; Atlas of representative stellar
spectra together with a discussion of the
evolutional ordre of the stars and the interpretation of
their Spectra
, II; The scientific papers of W. H.
(1899, 1909). Af hans øvrige Publikationer
nævnes: The Royal Society of science in the state
and in the schools
(smst. 1906). H. var
Medarbejder i The Astrophysical Journal siden dets
Beg. 1895.

2) Margaret Lindsay H., ovenn.’s
Hustru og Medhjælperske, f. 1848 i Dublin, d. 24.
Marts 1915 i London, ægtede 1875 W. H. og
har siden arbejdet sammen med ham saavel i
Laboratoriet (Undersøgelser over
Kalciumlinierne H og K, Magnesiumlinien 4481 o. s. v.) som
ved Kikkerten (Spektret af Oriontaagen,
fotografiske Spektra af Saturn og Uranus, Nova,
Aurigæ, Wolf-Rayet-Stjerner o. s. v.). Fl. af sine
Afhandlinger har W. H. udgivet sammen
med hende. 1903 blev hun Æresmedlem af
Royal Astronomical Society. Af selvstændige
Publikationer kan nævnes The astrolabe, a
summary: Astronomy and Astrophysics
(1894),
hendes Monografi over Gio. Paolo Maggini,
desuden Artikler i Encyclopedia Britannica. De
fleste af Observ.’s Instrumenter, Dagbøger o. s. v.
testamenterede hun til Wellesley Coll.
Observatory, Mass.
(H.’s Memorial Collection).
J. Fr. S.

Huggins [’haginz], Williams, eng.
Dyrmaler, f. i Liverpool Maj 1820, d. i Christleton
ved Chester 25. Febr 1886. H. vandt Navn som
Dyrmaler; naar han malede hist. Stykker,
spillede Dyrene ogsaa en væsentlig Rolle som
i »Kristne kastede for Løver« og »Daniel i
Løvekulen«.
A. Hk.

Hughenden [’hjuəndən], Hitchenden, By
i det sydøstlige England, Buckingham Shire.
(1911) 2134 Indb. I Nærheden ligger Lord
Beaconsfield’s Landsæde, og i dens Kirke findes
hans og hans Hustrus Grave med et smukt
Marmormindesmærke, rejst af Dronning
Victoria.
G. Ht.

Hughes [hju.z], Arthur, eng. Maler, f.
1832 i London, d. Decbr 1916. Med H. døde
den sidste eng. Prærafaelit. Hans Uddannelse
var foregaaet paa Londons Akademi, men han
sluttede sig til Ruskin’s maleriske
Grundsætninger og fulgte trolig i Prærafaelitternes, særlig
Holman Hunt’s, Spor med en til det yderste
gennemført Redegørelse for hver lille
Enkelthed i Billedet. Under al denne Myreflid med
hvert Arbejde blev han heller ikke en meget
produktiv Udstiller. 1852 udstillede han det
smukke »Ophelia«, med den fine, lidt sødlige
Ynde, der ofte præger hans Kunst. Derefter
bl. a. »Foraarskærlighed« (1856, et
Hovedværk), »Ved Havets Bred« (1863), The Font
(1864), The Property Room (1878), »Afskeden«
(1881) etc.
A. Hk.

Hughes [hju.z], Charles Evans,
nordamerikansk Politiker, f. 11. Apr. 1862 i Staten
New York, blev 1881 Sagfører her indtil 1906
og var 1891—93 jur. Prof. ved Univ. i Ithaca
og 1893—1900 ved Retsskolen i New York. 1906
valgtes han af Republikanerne til Guvernør i
sin Hjemstat (genvalgt 1908) og stræbte
alvorlig at bekæmpe Trusternes Misbrug; var 1908
paa Tale som Kandidat til
Præsidentværdigheden efter Roosevelt, men maatte vige for
W. Taft.
E. E.

Hughes [hju.z], David Edward,
eng.-amer. Opfinder, f. 16. Maj 1831 i London, d.
smst. 22. Jan. 1900. 1838 kom han til Virginia.
1853 opgav han sin Stilling som Prof. i
Bardstown i Kentucky for helt at beskæftige sig med
Opfindelsen af en Typetryktelegraf. 1855 fik
han Patent paa Opfindelsen, der siden har
fundet megen Anvendelse i Telegrafien. 1878
opfandt han Mikrofonen og meddelte
Opfindelsen til Royal Society i London, af hvilket
Selskab han blev Medlem efter 1880 at have
opfundet Induktionsvægten.
K. S. K.

Hughes [hju.z], Thomas, eng. Romanforf.
og Politiker (1823—96), gik i den berømte
Rugby Skole under Dr. Arnold, studerede derpaa
i Oxford og blev 1848 Advokat ved Lincoln’s
Inn
. Sit Ry grundlagde han med Romanen:
Tom Brown’s Schooldays (1856). Paa Grundlag
af sine egne Oplevelser i Rugby giver han her
et fortrinligt, virkelighedstro Billede af Livet
ved Englands store offentlige Skoler med dets
Blanding af Friluftsliv og streng Religiøsitet.
I en af Personerne Arthur har han tegnet et
Billede af den senere bekendte Dean Stanley.
Bogen gjorde megen Lykke og er overs. paa
fl. Sprog. 1861 kom der en Fortsættelse: Tom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0840.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free