- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
843

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huitfeldt, Ivar - Huitfeldt-Kaas, Henrik Jørgen - Huitzilopochtli - huius - Huk - Hukas - Hukkert

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den store nordiske Krig nedkaldtes han til
Danmark og fik Kommandoen over et Linieskib.
1710 førte han et af Flaadens bedste Skibe,
Linieskibet »Dannebrog« paa 82 Kanoner, i
Gyldenløve’s Flaade, i hvilken Pesten s. A.
havde hærget frygteligt. Denne Flaade laa 3.
Oktbr til Ankers paa Kjøgebugt efter at have
gjort et mislykket Forsøg paa at bringe en
Transportflaade til Libau. Det blæste frisk af
Sydost, og Skibene laa til Ankers uden nogen
egl. Slagorden, da den sv. Flaade, anført af
Greve Wachtmeister, viste sig staaende ned
mod de Danske. Hurtig lettede disse og stræbte
nu efter bedste Evne hver især at krydse ud
af Bugten, der herved blev ganske opfyldt af
Sejlere. »Dannebrog« kom som et af de bedst
sejlende Skibe først i Kast med Fjenden og
indvikledes i Kamp med det sv. Admiralskib.
Efter kort Tids Forløb udbrød der Ild i H.’s
Skib, antændt fra dets egne Kanoner; han lod
da ankre, men fortsatte Skydningen, saa længe
det var muligt. Et Tilbagetog vilde have været
en let Sag, men den danske Flaade vilde
herved være blevet udsat for stor Fare; at H.
blev paa sin Post og uden Haab om Hjælp
fortsatte Slaget, var en opofrende Handling,
der sikrer ham en værdig Plads bl. Nationens
Søhelte. Klokken 4 sprang »Dannebrog« i
Luften, og hele Besætningen paa 2 Mand nær
omkom i Bølgerne. H.’s Lig opfiskedes kort efter
og førtes til Hudrum Kirke i Nærheden af hans
Fædrenegaard Throndstad i Norge. Fra
Vraget af Skibet opfiskedes en Del Kanoner, Ankre
o. a. 1872—75, og en Del af dem har senere
faaet en passende Anvendelse ved det 1888 for
Helten oprejste smukke Mindesmærke ved
Langelinie i Kbhvn.
C. W.-S.

Huitfeldt-Kaas [’vitfælt-], Henrik
Jørgen
, norsk Historiker, f. i Kria 2. Febr 1834,
d. smst. 18. Maj 1905. H. blev 1852 Student
sammen med sin Broder Emil H. (1835—58),
med hvem han et Par Aar læste Jura, indtil
de i Fællesskab ofrede sig helt for det Studium
af nordisk Historie, som Befatningen med
deres gl. Æts Saga havde vakt. deres Trang til
at tage under videnskabelig Behandling.
Broderens Død afbrød det smukke Samarbejde,
der allerede havde afsat meget lovende
Frugter. Samtidig blev H. Assistent i Rigsarkivet;
1868 rykkede han op til Arkivfuldmægtig og
Sommeren 1896 til Rigsarkivar. Allerede efter
sin Lærer, Rigsarkivar Lange’s Død (1862)
havde H. overtaget dennes Hverv som Udgiver
(sammen med Filologen Unger) af
Diplomatarium Norvegicum. Til Supplering af dette
omfattende Kildeværk har H. tilvejebragt
udførlige Samlinger til det store norske Sigilværk,
hvis Udgivelse paabegyndtes 1898. Foruden de
sidste 10 Bd af Diplomatariet har H. tillige
Æren for Udgivelsen af flg. betydelige
Kildeværker: »Biskop Eysteins Jordebog« (1873—80),
»Norske Regnskaber og Jordebøger fra 16.
Aarh.« (3 Bd, 1885—96), »Nils Stubs
Optegnelsesbøger fra Oslo Lagting 1572—80« (1895) samt
»Statholderskabets Extraktprotokol af
Supplikationer og Resolutioner 1642—52« (1896 ff.),
Ved Siden af dette om en utrættelig Flid
vidnende Udgiverarbejde og sin aldrig hvilende
Embedsvirksomhed fandt H. jævnlig Tid til
at udarbejde grundige
Tidsskriftafhandlinger af genealogisk og personalhistorisk
Indhold. Af større hidhørende Arbejder maa
nævnes: »Bernt Ankers Forfatterskab« (i »Hist.
Tidsskr.«, 2. Rk., I) og »De nulevende
Adelsslægter i Norge« (smst., 2. Rk., V),
»Efterretninger om Familien von Zernichow i Norge«
(i »Personalhist. Tidsskr.«, III),
»Generalløjtnant H. J. Huitfeldt og hans to Fruer« (smst.
VI), »Om Familien Brochmann i Norge« (smst.,
3. Rk., IV), ligesom han var en søgt
Medarbejder i »Danmarks Adels Aarbog«. Meget
fortjenstfuld er den som Manuskript trykte
Monografi »Efterretninger om Familien Sibbern«
(1890) og »Katalog over malede Portrætter i
Norge« (1885), den sidste sammen med C. J.
Anker. Fra Ungdommen af dyrkede han
Musikken med en varm Interesse, der gjorde
ham til en skattet Kritiker i hans Ven P.
Botten Hansen’s »Illustreret Nyhedsblad«. H.’s
Sans for Teatrets Kunst har givet sig Udtryk
ikke alene i talrige Bidrag til Dagspressen, men
ogsaa i et stort Værk af varig Bet., »Kria
Teaterhistorie« (1870). Efter hans Død udkom
et Slægtsarbejde af ham, »Efterretninger om
Familien H.«. (Litt.: »Folkebladet« [1898]).
(C. Br.). Edv. B.

Huitzilopochtli [witsilå’påt∫li], en af de
mest ansete Guder i det gl. Meksiko. H. havde
et stort Tempel i Byen Meksiko, hvor der
afholdtes storartede Fester til hans Ære med
Danse, Processioner o. l. ligesom med
Ofringer, ved hvilke der ikke sjælden ofredes
Mennesker, endog i større Antal. H. er nærmest en
Krigsgud. Om hans Herkomst og Slægtskab
med de andre Guder var der fl.
Overleveringer. Efter en Fortælling fødtes han fuldt
væbnet, og hans Undfangelse skulde skyldes en
fra Himlen kommende Fjederbold, som hans
Moder gemte i sin Barm. H. fremstilledes med
Ansigt ell. Maske med Kolibrinæb. Hans
Legeme er hvidt, undertiden stribet. Efter
Sagnet skal H. fordum have ført Atztekerne til
Meksiko; men det er ikke klart, om H. opr.
tilhører dem ell. et af deres Nabofolk.
Spanierne omdannede H. til Uchilobos. (Litt.:
Seler, »Alt mexik. Studien« [Berlin 1889]).
V. S.

huius (lat.), Genitiv af demonstrativt
Pronomen hic, haec, hoc; h. mensis (h. m.) = i
denne Maaned; h. anni (h. a.) = i dette Aar;
h. loci = paa dette Sted.
H. H. R.

Huk, et mere ell. mindre højt og brat Næs,
som springer frem fra Landet ud mod det
aabne Hav.
G. F. H.

Hukas, ind. Vandpibe, der adskiller sig fra
den sædvanlige Nargileh ved en større Opsats,
der forfærdiges af Barken af en særlig
Birkeart, Bhurdsha.
K. M.

Hukkert (Søv.), en Handelsskibstype, som
tidligere anvendtes i Holland og Skandinavien.
H. var flad i Bunden, rundgattet agter, havde
stort Spring og var omtr. af Størrelse som
en større Jagt. Den var taklet som en Galease
(to smaa Master), men havde paa Stormasten
i St f. Bramsejl et Raasejl med Bonnetter,
der benævnedes Storsejlet. Naar den paa den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 31 03:26:05 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0853.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free