- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
855

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Humboldt, Friedrich Wilhelm Heinrich Alexander von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(alene af Plante- og Dyreriget 6000 Genstande).
Det udkom under Titlen Voyage aux régions
équinoxiales du nouveau continent
(30 Bd med
i alt 1425 Kobberstik). Det første Afsnit,
Rélation historique (3 Bd, 1811—25), af H. selv blev
dog aldrig fuldendt og ender med hans
Ankomst til Peru 1802. Af de andre Afsnit har
H. særlig interesseret sig for Plantegeografien,
Essay sur la géographie des plantes (1805) og
De distributione geographica plantarum etc.
(1815—25). I den lange Tid, H. var bosat i
Paris, foretog han fl. mindre Rejser, saaledes
besøgte han sin Broder Wilhelm i Italien og
foretog sammen med sin Ven L. v. Buch en
Undersøgelse af Vesuv. Ogsaa til fl. politiske
Hverv blev han benyttet af den preuss.
Regering, saaledes bistod hans Prins Vilhelm af
Preussen ved dennes besværlige Mission til
Paris 1807.

1827 forlod han Paris for at tage varigt
Ophold i Berlin, hvor han Vinteren 1827—28 i
det derværende »Singakademie« holdt sin
berømte Serie (61) af Forelæsninger over fysisk
Geografi, hvis Indhold blev omhyggelig
udarbejdet i det monumentale Værk »Kosmos«. 1829
tiltraadte han sin anden store Rejse, idet han
deltog sammen med Ehrenberg og Rose i den
af Kejser Nikolaj I beordrede Undersøgelse af
Ural og Centralasien. Siden sin Tilbagekomst
fra Amerika havde han aldrig tabt det asiatiske
Fastland af Syne som Maal for sin næste store
Rejse; men først paa Opfordring af den russ.
Minister, Grev Cancrin, og efter Forsikringen
om, at denne Rejse ikke skulde tjene til
materielle Formaal, men kun til videnskabelige,
bragte han sit gl. Forsæt til Udførelse. Over
Moskva og Kasan drog de 3 Videnskabsmænd
til Jekaterinburg, benyttede Tiden fra
15. Juni—11. Juli til Strejftog i Ural, gennemrejste
herpaa fra Tobolsk den barabinsiske Steppe til
Barnaul, hvor de besigtigede de berømte
Gruber i Slange-Bjerget. Over Buchtarminsk begav
de sig til Dsungariet og overskred den kin.
Grænse ved den mongolske Post Baty, hvor de
befandt sig i det asiatiske Fastlands Midtpunkt.
19. Aug., allerede paa Hjemrejsen, gik de ned
ad Irtish til Ust Kamenogorsk, derpaa til
Semipalatinsk og over Stepperne til Omsk og
Orenburg (21. Septbr). De besøgte derpaa
Astrachan, besejlede det Kaspiske Hav og
indtraf atter 13. Novbr til Petrograd, saa at de i
9 Maaneder havde tilbagelagt næsten 18000 km.
H.’s vigtigste Resultater af denne Rejse var,
foruden bjergmandsmæssige Undersøgelser af
Guld- og Platinlejerne, en Mængde astron.
Stedsbestemmelser, magnetiske Observationer,
geognostiske og bot. Samlinger og navnlig et
nyt Syn paa Bjergkædernes Retning og
Centralasiens plastiske Udformning i det hele.
Gustav Rose overtog Beretningen om de egl.
Rejseoplevelser, medens H. leverede sit andet
store Værk, nemlig den fys. Beskrivelse af
Centralasien, Fragments de géologie et de
climatologie asiatique
(1831) og Asie Centrale,
recherches sur les chaines de montagnes et la
climatologie comparée
(1843). — Kongen af
Preussen satte stor Pris paa H. og havde længe
ønsket at knytte ham nærmere til sin Person,
hvilket ogsaa skete i Egenskab af
Kammerherre fra 1830, fra hvilket Aar han havde fast
Bolig i Berlin. I de flg. Aar blev han benyttet
til fl. diplomatiske Sendelser og ledsagede ofte
Kongen paa dennes Rejser, saaledes til
England 1841; Aaret efter blev han sendt til Paris,
og 1845 besøgte han Kbhvn.

H.’s Vandringer faldt i den lykkelige Tid,
hvor de første Frugter af de forsk.
Naturvidenskaber havde vist sig, og i en ualmindelig Grad
beherskede han sin Tids naturvidenskabelige
Viden paa de forskelligste Omraader, Geologi,
Meteorologi, Botanik, Hypsometri etc.; da han
tydelig forstod en geogr. Rejsendes
Hjælpeløshed, naar han ikke formaaede at bestemme en
sin Plads astron., øvede han sig, før han brød
op paa sin store Rejse, ved
Paris-Observatoriet og udrustede sig med de kostbareste
Instrumenter. Han var en omhyggelig Samler og
en skarp Iagttager med et sjældent Blik for
Naturens Fysiognomi og Evne til hurtig at
opfatte det væsentlige ved sine Iagttagelser og
forklare deres Sammenhæng og Indflydelse paa
andre Fakta. Han forenede dermed en
glimrende og livlig Fremstillingsevne, der særlig
kommer til sin Ret i hans »Ansichten der
Natur«, hvad enten han gav sine uforlignelige
Skildringer af Orinoco-Faldene ell. beskrev de
natlige Røster i Urskoven ell. fremfor alt
Steppernes og Ørkenernes stivnede Natur, alt med
en malerisk Kraft og glimrende Veltalenhed,
der blev farlig for hans Efterlignere. Hans
Arbejder i de enkelte Fag er forbavsende ved
deres Omfang og forskelligartede Retninger,
saaledes har han leveret betydelige Bidrag i
Astronomi, Jordmagnetisme, Geologi,
Klimatologi, Oceanografi, Botanik, Statistik, Etnografi og
Historie. Hans mange Temperaturmaalinger
ledte ham til Fremstillingen af de første
Isotermer, han er Grundlæggeren af den
sammenlignende Klimatologi og af Plantegeografien. Til
Trods for denne Mangesidighed tabte han dog
ikke det hele, det almene af Syne, men søgte
stadig at fremstille Sammenligninger mellem de
enkelte Størrelser og Fakta og at bevise deres
Indflydelse paa Naturen og Menneskelivet. Han
bliver derfor sammen med Karl Ritter
Skaberen af den moderne Geografi. Foruden hans
større Monografier over sp. Amerika og
Centralasien, der allerede er nævnte, kan af hans
talrige Skr særlig fremhæves »Ansichten der
Natur« (1808), hvori han giver en populær
Oversigt over sin Videnskabs Resultater, og
»Kosmos, Entwurf einer physischen
Weltbeschreibung« (4 Bd, 1845—58), i hvilken han har
villet nedlægge hele sin Viden i systematisk
Sammenhæng; dette Arbejde, som blev ufuldendt,
er nu naturligvis i mange Henseender forældet
p. Gr. a. Naturvidenskabernes hastige
Udvikling, men vilde dog ved sin Genialitet alene
have været tilstrækkeligt til at gøre hans Navn
berømt; det er overs. paa de fleste europ. Sprog,
paa Dansk af Schumacher (1.—3. Bd,
1847—53) og Petersen (4. Bd 1859). I sine sidste
Leveaar begyndte han en samlet Udgave af sine
»Kleinere Schriften«, hvoraf dog kun 1 Bd er
udkommet (1854). (Litt.: Karl Bruhn,
»Alex. v. H., eine wissenschaftliche
Biographie« [Leipzig 1872], hvori en Fortegnelse over
hans samlede Skr; Ule, »Alex. v. H.« [Berlin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0865.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free