Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 866 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Humoralpatologi - humor aqueus - Humoreske - Humorist - Humperdinck, Engelbert - Humphrey - Humphrey, Ozias - Humphreys, W. J. - Humulus - Humus - Humussandsten - Humussyrer - Humør - Hun - Húnaflói - Hunain ben Ishak

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mange andre i Medicinen, var alt for
spekulativ. De nyeste Tiders Forskning og
Bakteriologiens Fremskridt har paa mange Punkter givet
H. et videnskabeligt Grundlag, men Navnet
bruges kun om de gl. Teorier.
G. N.

humor aqueus [-’a’kveus] (lat.),
Vandvædske, se Øje.

Humoreske, en humoristisk Fortælling ell.
et humoristisk Digt i Ord, Toner ell. Billeder.

Humorist, en, der besidder Lune ell. den
humoristiske Grundstemning, og særlig en Forf.,
hvis Frembringelser er prægede af denne.

Humperdinck [’homp_ərdeŋk], Engelbert,
tysk Komponist, f. 1. Septbr 1854 i Siegburg
ved Rhinen, er Elev af Konservatoriet i Köln,
opnaaede forsk. Stipendier og foretog flere
omfattende Studierejser. I Rich. Wagner’s
sidste Leveaar var H. nær knyttet til denne
Mester, hvem han navnlig bistod ved
Indstuderingen af »Parsifal« i Baireuth. 1885—87 var H.
ansat ved Konservatoriet i Barcelona, 1890 blev
han Lærer ved det Hoch’ske Konservatorium
i Frankfurt a. M.; 1900 blev han kaldet til
Berlin som Leder af den akademiske
Mesterskole. H. havde udg. forsk. Kompositioner, af
hvilke dog kun Balladen: »Die Wallfahrt nach
Keevlaer« havde fundet nogen Udbredelse, da
han pludselig slog igennem med sin to Akts
Eventyropera »Hänsel und Gretel«, der
opførtes første Gang i Weimar 1893 og meget hurtig
gik over paa de fleste tyske Scener og derfra
videre til Skandinavien, London etc. Dette
Arbejde, hvortil Teksten (efter et Grimm’sk
Eventyr) var forfattet af H.’s Søster, og som opr.
kun var bestemt til at opføres i hjemlige
Kredse, forener en indtagende Simpelhed og
Naturlighed (med Benyttelse af Børnesange)
med en kunstfuld Udarbejdelse, navnlig et
efter Wagner’s Forbillede rigt polyfont
Orkesterparti, og dets store Sceneheld er
forstaaeligt paa en Tid, da Operafrembringelserne
ellers var faa og tarvelige. Med sit flg. Arbejde,
»Die Königskinder«, ligeledes et Eventyrsujet,
melodramisk behandlet af Pseudonymen Ernst
Rosmer (dog mere symbolsk end naivt), har H.
ikke haft tilnærmelsesvis samme Held som med
»Hänsel und Gretel«, og det samme gælder de
flg. Operaer: »Dornröschen«, »Die Heirath
wider Willen«, »Die Marktenderin«. Af H.’s
øvrige, ikke meget frodige Produktion er særlig
Orkesterstykket »Maurische Rhapsodie« blevet
kendt. (Biografi af O. Besch [1915]).
W. B.

Humphrey [’hamfr_i], Atol i
Mahiniki-Gruppen i det stille Ocean, paa hvis Koralrev
ligger fl. smaa, smalle Øer, bevoksede med
Kokospalmer. 10 km² med knap 400 Indb., kristne
Polynesiere. 1889 blev Øen taget i Besiddelse
af Englænderne.
M. V.

Humphrey [’hamfr_i], Ozias, eng. Maler,
f. 1742 i Honiton, d. 1810 i London. H., Elev af
S. Collins i Bath, slog sig 1864 ned i London,
havde her det Held at male Portrætter af den
kgl. Familie, men havde dog vanskeligt ved at
gøre sig gældende. Efter længere Rejser,
delvis af Helbredshensyn (efter Fald fra en Hest)
til Syden og Ostindien, tog han 1788 varigt
Ophold i London, blev 1791 Akademimedlem,
1792 Kongens Portrætmaler, men maatte p. Gr.
a. svækket Helbred snart opgive sin
Virksomhed. I sin Kunst rivaliserede han med Romney
og Reynolds, men kunde dog, trods Dygtighed,
ikke naa op paa Siden af dem. Særlig hans
Portrættegninger sattes højt. (Litt.: G.
Williamson, Life a. work of O. H. [London
1918]).
A. Hk.

Humphreys [’hamfr_iz], W. J., amer.
Fysisiker og Meteorolog, f. 1862, blev 1897 Prof.
ved Virginia-Univ. og 1905 Prof. i meteor.
Fysik i Washington og Fysiker ved Mount
Weather Observatory smst. Han opdagede
(1896) sammen med Mohler
Spektralliniernes Trykforskydning, den overordentlig ringe
Flytning hen imod større Bølgebredder, som
Stoffernes Spektrallinier lider, naar Trykket i
den lysende Damp forøges. H.’s senere
Arbejder beskæftiger sig først med nøjere
Undersøgelser af denne Virkning, derefter især med
aerologiske Problemer.
H. M. H.

Humulus, se Humle.

Humus, se Muldstoffer.

Humussandsten, Betegnelse for Sand, der
af Humusstoffer er sammenkittet til en
Sandsten (Eks. Al).
J. P. R.

Humussyrer udgør en Del af de
Muldstoffer, der findes i Muldjord, Tørv o. l., og findes
enten som fri Syrer ell. som Salte, af hvilke
Alkalimetallernes er opløselige, Kalciumsaltet
derimod, uopløseligt. Syrerne selv er, saavidt
man kender dem, brune, amorfe, i fugtig
Tilstand gelatinøse, kolloidale Stoffer af stærkt
vekslende Sammensætning efter de Forhold,
hvorunder de er dannede; deres Konstitution
er ganske ubekendt, trods de i den nyeste Tid
optagne Undersøgelser.
R. K.

Humør (fr.), Sindstilstand, Sindsstemning,
Lune. — Munterhed. Smlg. Humor.

Hun, Konge over Hunerne, i Sakse’s Sagn
om Frode Fredegod.

Húnaflói [’hunaflo_ue], en stor Bugt, 100 km
lang og 50 km bred, i det nordlige Island
mellem Hornstrandir og Skagi. H. afsætter mod
SØ. den korte, men brede Húnafjörður
(Handelsplads Blönduós og Skagaströnd), mod S.
Miðfjörður og Hrútafjörður (Handelsplads
Borðeyri); den sidste Fjord er meget lang og smal
og skærer sig længst ind i Landet af alle
Nordlandets Fjorde; mod V. afsætter H.
Bitrufjörður, Kollafjörður, Steinsgrímsfjörður,
Bjarnarfjörður og Reykjarfjörður, ved den sidste er
der en Handelsplads af s. N. Naar den
grønlandske Drivis blokerer den isl. Nordkyst,
kommer den ofte først til Hornstrandir, driver
ind paa H. og bliver ofte længe liggende i den
smalle Hrútafjörður; derfor er ogsaa Egnene
V. f. H. temmelig stifmoderlig behandlede af
Naturen; p. Gr. a. den kolde og klamme
Istaage og Foraarskulden kommer Planterne først
sent frem. Sommeren er meget kort og
raakold, saa at Bønderne har mange
Vanskeligheder at kæmpe med.
Th. Th.

Hunain ben Ishak (Johannitius),
arabisk Læge, f. 809 i Hira, Mesopotamien, d. 30.
Novbr 873 i Bagdad. H. foretog lange Rejser
for at studere Sprog og Medicin, praktiserede
i Bagdad og blev Livlæge hos Kalifen, for hvem
han virkede som Oversætter. Litterært

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>