Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hunain ben Ishak - Hunaland - Hunan - Húnavatn - Húnavatnssýsla - Hunblomst - Hundborg - Hunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bebejdede H. alle Medicinens Omraader, og han
skrev bl. a. Kommentarer til nogle af Galen’s
Værker, f. Eks. Isagoge Johannitii ad Tegni
Galeni (udgivet paa Latin 1483 og 1487) og
Isagoge in artum parvam Galeni (udgivet paa Latin
1534), to Arbejder, der Middelalderen igennem
var vigtige Lærebøger. I vor Tid har H.’s
Undersøgelser over Øjets Bygning og
Synsopfattelsen med Rette tiltrukket sig Opmærksomhed.
(Litt.: Bergsträsser, »H. und seine
Schule« [Leyden 1913]; Meyerhoff og
Prüfer, »Die Augenanatomie des H.« [»Arch. f.
Gesch. d. Med.« 1911]; Pergens, Les
fragments ophthalmologiques de Honein dans le
Hawi de Rhazes [Paris 1899]; Hirschberg,
»Die arab. Lehrbücher der Augenheilkunde«
[1905]).
J. S. J.
Hunaland, ɔ: Hunernes Land, opfattes i de
isl. Sagaer sædvanlig som liggende i Østeuropa.
Hunan [’ku-’nä] (»Syd for Søen«), Prov. i
Sydkina, S. f. Jangtsekiang, 216000 km2, med
en Befolkning, der anslaas til c. 20 Mill. Største
Delen af Prov. er opfyldt af lave Bjerge med
en Middelhøjde af 500—800 m, bestaaende af
palæozoiske og mesozoiske Bjergarter;
Kæderne er overordentlig hyppig gennembrudte af
Tværdale, hvorigennem Floderne uden at lide
Skaar i deres Sejlbarhed baner sig Vej,
saaledes at Vandskellene bliver lidet udprægede
og uden Sammenhæng med Terrainets største
Højder. Bjergene er meget rige paa Kul og
Malme af Jern, Kobber, Bly, Tin og Kvægsølv,
men Udbyttet svarer ikke til Forekomsternes
Rigdom. Mod N. forsvinder Bjergene og giver
Plads for udstrakte Alluvialsletter, der
grupperer sig om Søen Tungting-hu. Til denne
Sø, der ved Floden Tungting-ho staar i sejlbar
Forbindelse med Jangtsekiang, løber Floderne:
Linkiang, Yuenkiang og Hsiangkiang, af hvilke
de to sidste er sejlbare for mindre Fartøjer.
Klimaet er subtropisk, og Frost er sjælden.
Der dyrkes Ris, Te, Bomuld og Oranger,
Kamfer, Fernistræ (Rhus vernicifera). Skovene er
forsvundne fra Bjergene, kun enkelte smaa
Bevoksninger er tilbage af Eg og Naaletræer, bl.
hvilke Abies Kæmpferi. Store Strækninger
dækkes derimod af lavt Krat, bestaaende af Rosa,
Daphne, Azalea, Camellia, Glycine og andre
Buskvækster. Haandværket frembringer Staal,
Pottemagerarbejder, glasserede Tagsten.
Handelen er betydelig. Hovedstad er
Tshangsha.
M. V.
Húnavatn, en Sø i det nordlige Island i
Húnavatnssýsla. H., der gennemstrømmes af
Vatnsdalsá og har en Længde af 10 km og 1—2
km Bredde, er ikke dyb, saa at man paa et
Sted kan ride tværs over den. Om Navnets
Oprindelse fortæller Landnáma, at
Landnamsmanden Ingemund her fandt Isbjørneunger
(hünar). Af H. har hele Herredet, samt den
store Bugt, som her skærer sig ind i Landet,
taget Navn.
Th. Th.
Húnavatnssýsla [’hu-sisla], et Distr. (Syssel)
i det nordlige Island mellem Hrútafjörður og
Skagatá, Areal 7755 km2, (1914) 3855 Indb.
Bebyggelsen er især knyttet til fl. Dale, der
strækker sig op fra Húnaflói, samt til
Kyststrækningerne langs Fjordene og Næssene. Fra
Højlandet strækker fl. lave og bakkede Bjergtanger
sig ud mellem Dalene, men hist og her hæver
Bjergene sig til en større Højde (750—800 m)
i særskilte Fjeldmasser, som f. Eks.
Vatnsnesfjall, Víðidalsfjall og Vatnsdalsfjall. Egnen
gennemstrømmes af fl. vandrige Floder, hvoraf
Blanda er den største; de fleste andre fører
Navn efter de Dalstrøg, de gennemløber. De
østlige Dale (Blöndudalur, Svínadalur,
Vatnsdalur og Víðidalur) er de frugtbareste og
temmelig tæt befolkede, og Vatnsdalur anses for
at være en af de frugtbareste og smukkeste
Dale i Island; disse Dale udmunder alle ned
imod et Lavland (þing) ved Bunden af
Húnafjörður, dette er nærmest Kysten sandet,
sydligere findes brede Engdrag mellem lave
Basaltaase, samt fl. Søer, hvoraf Hóp og
Vesturhópsvatn er de største.
Th. Th.
Hunblomst, se Blomst, S. 459.
Hundborg, Herred i det nordlige
Nørrejylland, Thisted Amt (Thyland), grænser mod
N. til Hillerslev og mod S. til Hassing Herred,
medens det mod V. begrænses af Vesterhavet
og mod Ø. af Limfjorden (Thisted Bredning).
Udstrækningen fra V. til Ø. er c. 21 km, fra
N. til S. indtil 15 km. Det er 228 km2 (22774 ha)
og havde 1. Febr 1916 med Købstaden
Thisted 14285, uden den 7452 Indb. (1801: 3271,
1840; 4375, 1901: 7348), ɔ: henved 33 paa 1 km2.
Overfladen er for det meste bølgeformet og
noget højtliggende, især mod Ø., hvor
Thylands Hovedvandskel ligger; omtr. i Midten af
Herredet hæver Bavnehøj sig til 71 m; den
vestlige Del har store Klitstrækninger og
enkelte lidt højere Punkter, som Tornbakke, 29
m. Jorderne er for en Del stærkt sandede med
Underlag af Kalk, blandet med Ler. Nogle
smaa Vandløb søger ud i Limfjorden. M. H. t.
Frugtbarheden hører det til Amtets middelgode
Herreder, i Gennemsnit gaar der henved 15 ha
paa 1 Td. Hartkorn. Af Arealet var 1912 c.
6860 ha besaaede (1917: 6400), 5690 Græsgang,
Eng og Brak, 300 Mose, 3900 Skov og Plantage
og 4970 ubenyttede. Der var (1919) 2566 Heste,
11200 Stkr Hornkvæg, 2427 Svin og 5038 Faar
(1914 henh. 2443, 12398, 8793 og 5058). Herredet
er delt i 11 Sogne; det samlede Hartkorn var
(1905) 1531 Tdr, og Antallet af Gaarde og Huse
var (1916) 1583. I Herredet ligger Købstaden
Thisted. I gejstlig Henseende danner Herredet,
med Undtagelse af Nørhaa Sogn, eet Provsti
med Hillerslev Herred, i verdslig Henseende
hører det under Retskredsen Thisted Købstad
m. m. — H. Herred, i Valdemar II’s
Jordebog kaldet Hunbjerghæreth, hørte i
Middelalderen til Thysyssel; senere hørte det
til Ørum Len og fra 1660 for største Delen til
Ørum Amt, indtil det 1793 lagdes til det da
oprettede Thisted Amt.
H. W.
Hunde (Canidæ) kaldes en stor, over hele
Jorden (undtagen Madagaskar, Ny-Guinea,
Celebes og Filippinerne) udbredt Rovdyrfamilie,
der selv i sine mest afvigende Arter er let
kendelig; den omfatter Ræve, Ulve, Sjakaler
og de typiske Hunde, men disse Grupper gaar
jævnt over i hinanden. Den udgør alene den
ene af Rovdyrenes tre Hovedgrupper, de
hundeagtige (Cynoidea), der staar mellem de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
