Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 931 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huy - Huydecoper, Balthasar - Huygens, Christiaan - Huygens, Constantijn - Huysmans, Joris Karl

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Huy [yi] (flamsk Hoey [hu.j]), By i belgisk
Prov. Liège, ved Maas, som her optager Hoyoux,
og ved Jernbanelinierne Liège—Namur og
Landen—Ciney, ligger mellem høje Skrænter,
har en smuk got. Kirke fra 14. Aarh. og et
1822 opført Citadel. (1912) 14427 Indb. H.
havde før Verdenskrigen betydelig Industri
(Papir, Jernblik, Støbegods). I Omegnen findes
Vindyrkning samt Mineralkilder, Jern-, Zink-
og Stenkulsgruber. I Forstaden til H. i det
tidligere Abbedi Neuf-Moustier ligger Peter af
Amiens begravet. H. blev 1595 erobret af
Harauguière for Generalstaterne, 1675 af
Franskmændene under Crequi, 1693 atter af disse
under Villeroi og 1703 indtaget af Hertugen
af Marlborough og Coehoorn.
G. Ht.

Huydecoper [’hö^yd_əko.p_ər], Balthasar,
nederlandsk Digter, (1695—1778), studerede
Jura og indtog derpaa forsk. Embedsstillinger.
Han skrev en Mængde lat. og nederlandske
Digte, overs. fl. af Horats’ Værker, udgav Melis
Stoke’s »Rijmkronijk« og P. C. Hooft’s Breve
og var desuden Forf. af et Par originale
Tragedier: »Achilles« (1719) og »Edipus« (1720).
A. I.

Huygens [’hö^yg_əns], Christiaan, holl.
Matematiker, Astronom og Fysiker, nedenn.’s
Søn, f. 14. Apr. 1629 i Haag, d. smst. 8. Juni
1695. 1646—48 studerede han Jura i Breda,
men ved
Siden af tillige
Matematik og
Mekanik, som
han tidlig
havde faaet Smag
for. Derefter
ledsagede han
Grev Henrik af
Nassau til
Danmark (1649)
og begyndte
at udg. mat.
Arbejder.
Sammen med
sin Broder
Constantijn
gav han sig
til at slibe
Kikkertglas,
og i denne Kunst drev han det meget vidt.
1655 lykkedes det ham at paavise, at Saturn’s
hidtil gaadefulde Udseende skyldtes en Ring,
og han opdagede en Saturn-Maane. 1656 fandt
han paa at regulere et Ur ved Hjælp af
Pendulet. Han meddelte Generalstaterne sin
Opfindelse 1657 og beskrev den s. A. paa
Hollandsk. 1658 udkom Beskrivelsen som et lille
lat. Skrift Horologium, der senere fulgtes af
et større Værk Horologium oscillatorium (1673),
der er det betydeligste Værk over Mekanik før
Newton’s Principia. Heri findes bl. a. den mat.
Behandling af det legemlige Pendul, dets
Anvendelse til at bestemme Faldvejen ved det
fri Fald samt Læren om de Kræfter, der
virker paa et Legeme, som bevæger sig i en
Cirkel. Efter fl. Rejser i England og Frankrig tog
H. 1666—81 Ophold i Paris, hvor Ludvig XIV
bød ham gode Vilkaar. Her arbejdede han
flittig og skrev bl. a. sin berømte Traité de la
lumière (1690, men meddelt Paris-Akademiet
allerede 1678), hvor han udvikler en
Bølgeteori for Lyset og giver en genial Forklaring
af den isl. Kalkspats Dobbeltbrydning. 1681
rejste H., rimeligvis p. Gr. a.
Hugenot-Forfølgelserne, tilbage til Holland, hvor han
fortsatte sine Arbejder med Kikkerten og opfandt
det næsten akromatiske »H.’s Okular«. (Litt.:
Gravesande udgav 1724 H.’s Værker i 2
Bd under Titlen Opera varia, hvorpaa 1728
fulgte 2 Bd Opera reliqua. H.’s samlede
Værker [Œuvres complètes, Haag 1888—1901, 9
Bd] er udg. af det holl. Videnskabernes
Selskab. Biografi: J. Bosscha, »Chr. H.«
[1895, ogsaa paa Tysk, Leipzig]).
K. S. K.

C. Huygens.

Huygens [’hö^yg_əns], Constantijn,
nederlandsk Forf., f. 4. Septbr 1596 i Haag, d. smst.
28. Marts 1687. Hans Fader var Statsraadets
Sekretær og opdrog ligeledes sin Søn til at
indtage en fremragende Stilling i Statens
Tjeneste. Han foretog fl. Rejser med holl.
Gesandtskaber saavel til Italien som til England;
1625 udnævnte Prins Frederik Hendrik ham
til sin Privatsekretær, og 1630 gjorde han ham
tillige til Raadsherre og Regnemester, og i
denne Egenskab tjente han Huset Oranien
under vekslende Regenter indtil sin høje
Alderdom. H.’s første litterære Arbejde: »Doris oft
Herdersklachte« var et Digt i Hyrdestil, men
farvet af personlige Oplevelser. Saa fulgte »Ses
boecken van de ledighe uren« (1625) og forsk.
religiøse Betragtninger, saaledes en Forklaring
af de 12 Artikler i den kristelige Tro. Skønt
han var indført i den Hooft’ske Kreds, viste
han dog en afgjort Forkærlighed for Jacob
Cats, hvem han stod nærmere i Anskuelser og
Følelser saavel paa det religiøse som paa det
borgerlige Omraade. Af hans senere Skrifter
nævner vi: »Eufrasia Oogh-en-troost aen
Parthenine, bejaerde maeghd: over de
verduijsteringh van haer een ooghe« (1647) og »Heijlige
dagen« (1648). Ogsaa et Lystspil »Trijntje
Cornelis« og en Samling Bryllupsdigte skyldes
ham. Han er ofte noget plat og usikker i sin
Smag; hans Flugt gaar ikke højt, men i et
Stykke som »Trijntje Cornelis«, hvis Fabel er
laant fra Decameron, udfolder han en djærv
og bred folkelig Lystighed. Hans Mémoires
udgaves af Jorissen (1883); en fuldstændig Udg.
af hans Digte udkom i Groningen 1892 ff.
(Litt.: Jorissen, »C. H.« [Amsterdam
1871]).
A. I.

Huysmans [_yis’mã.s], Joris Karl, fransk
Forf., af flamsk Afstamning, f. i Paris 5. Febr
1848, d. smst. 12. Maj 1907. Efter at have
studeret Jura og en Tid lang (indtil 1897) haft
Ansættelse i Indenrigsministeriet helligede H.
sig efterhaanden helt Litt. 1874 udgav han
en Skitsesamling Le drageoir aux épices, 1876
Romanen Marthe, 1879 Romanen Les sæurs
Vatard (illustr. Udg. 1909) og 1880 en
Samling Croquis parisiens. H. hørte til den Kreds
af unge Forf., der samlede sig om Zola og
1880 i Fællesskab udsendte Soirées de Médan,
hvori H. repræsenteredes ved Novellen Sac au

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>