- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
932

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huysmans, Joris Karl - Huysum, Jan van - Huzvaresh - Hvalaat - Hvalbaad - Hvaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dos; sammen med Zola redigerede H. fra 1880
det naturalistiske Ugeskrift La comédie
humaine
. I sit første Forfatterskab er han en
dygtig og yderliggaaende Naturalist, der med
krasse Farver og haardhudet Psykologi
skildrer trivielle og smudsige Hverdagsemner,
saaledes fremdeles i Novellerne A vau-l’eau (1882)
og Un dilemme (1887, paa Dansk ved E.
Goldstein: »Bryderier« 1891) samt i Romanen En
mênage
(1881, paa Dansk ved P. Vogelius:
»Samliv« 1891 og 1911). I Romanen A rebours
(1884) har H. med stærk og bizar Kunst givet
Typen paa den moderne blaserede Dekadent,
Des Esseintes, der gennemløber hele Rækken
af æstetiske og sanselige Udskejelser og i et
raffineret Eneboerliv, træt af alle kunstige
Nydelser, til sidst fordyber sig i Studiet af den
gl. Kirkelære. Fra nu af foregaar Omslaget i
H.’s Forfatterskab. I Romanen Là-bas (1891)
skildrer han den moderne Magi, de okkulte
Videnskaber, Satanismens Mystik for endelig i
Romanerne En route (1895) og La cathédrale
(1898, illustr. Udg. 1909) at fuldbyrde sin
Omvendelse til den kat. Kirke. I L’oblat (1903)
giver han en Studie over Kirkemusikken hos
Benediktinerne i et sydfransk Kloster, Sainte
Lydwine de Schiedam
(1901) er en
Helgenhistorie i de gl. Krønikers naive Stil. Les deux
faces de Lourdes
(1905) er et Modstykke til
Zola’s Satire over samme Emne. I Bøger som
La bièvre et Saint-Séverin (1898, illustr. Udg.
1900) og Le quartier Notre-Dame (1905) skildrer
han det gl. Paris og dets Minder. Udslag af
H.’s entusiastiske Kunstdyrkelse findes i L’art
moderne
(1883, ny Udg. 1902) og Certains (1889),
der indeholder Studier over Kunstnere som
Gustave Moreau, Degas, Chéret, Whistler o. a.,
Félicien Rops (1906) og Trois primitifs (1905).
(Litt.: Céard og Caldain, H. intime
[1908—09]).
S. Ms.

Huysum [’hö^ysəm], Jan van, hollandsk
Blomster- (og Landskabs-)maler, f. i
Amsterdam 1682, d. smst. 1749, Elev af sin Fader,
Blomstermaleren Justus v. H. Han virkede i
Amsterdam og naaede allerede i levende Live
stor Anseelse for sit ypperlige Blomstermaleri,
der med enestaaende nænsom Omhu gør Rede
for hver nok saa lille Enkelthed i de farverige
med elegant og sirlig Pensel udførte
Pragtbuketter (paa lys Baggrund), som Tiden dog
gerne har bleget og blaanet (uholdbar grøn
Farve). Rijksmus. i Amsterdam ejer mange af
hans Billeder. Det smukke (men
farvemedtagne) Blomsterbillede i Kunstmus. i Kbhvn gav
Anledning til Wergeland’s »Jan van H.’s
Blomsterstykke«. Billeder af H. i Stockholms og
Göteborgs offentlige Museer. Hans
Smaalandskaber i »heroisk« Stil interesserer mindre.
A. Hk.

Huzvaresh, rettere uzvârishn, er
Betegnelsen for det semitiske (aramæiske)
Element i det mellempersiske Skriftsprog (Pehlevi,
se iranske Sprog). Disse aramæiske
Bestanddele tilhører kun det skrevne Sprog; i
St f. det skrevne aramæiske Ord læste man
det tilsvarende persiske.
A. C.

Hvalaat, se Vingesnegle.

Hvalbaad (Søv.), et mindre Rofartøj, i Alm.
af 5—8 m
Længde, som
anvendes i
Marinen, og
hvis
Særkende er, at det
er spidsgattet
og har et
ret stærkt
Spring for
og agter.
H. P. C.



Hvaler (Cetaceæ), en stor, formrig, særdeles
velafgrænset Pattedyrorden, hvis Medlemmer
alle er stærkt omformede og specialiserede til
stadigt og uafbrudt Ophold i Vandet, idet de,
skønt de maa afledes og nedstamme fra
rovdyragtige Landdyr, ganske har givet Afkald
paa at komme op paa Landjorden ell. dettes
Kyster. Da H.’s Bevægelsesmaade i Vandet og
en Del andre Livsforhold viser adskillige
vigtige Ligheder med Fiskene, maa det ikke
forundre, at disse fælles Livsvilkaar har medført
mange Ligheder i den ydre Legemsbygning.
Ligesom de typiske Fisk, har H. et tenformet,
glat Legeme, hvor det ofte store Hoved uden
tydelig afsat Hals gaar jævnt over i Kroppen,
der atter gaar jævnt over i den mægtigt
udviklede, muskuløse Hale. Baglemmer mangler,
Forlemmerne er omdannede til finneagtige
Luffer, Rygfinner findes oftest, og Halen ender i
en stor, brusket, kløftet Hudfold, Halefinnen,
der imidlertid i Modsætning til Fiskenes er
vandret stillet. I denne Legemsbygning har
baade de typiske Fisk og H. fundet den
Legemsform, der tillader dem den største
Bevægelseslethed og Hurtighed i Vandet. H. bevæger sig
fremad alene ved Halens Hjælp; Luffer og
Finner tjener blot som Styre- og Balanceredskaber.
Med disse nævnte Forhold for Øje, maa det
derfor ikke forundre, at de Gamle henførte
»Hvalfiskene« til Fiskene, en Anskuelse, hvortil
endnu Artedi, d. 1743, hældede. Linné viste
først i 10. Udg. af Systema naturæ, at han
erkendte disse varmblodige, lungeaandende
Havdyrs Borgerret mellem Pattedyrene.
Sammenlignende anatomiske Undersøgelser har vist, at
H. har deres Udspring fra Rovdyrenes opr.
Fam., Hyænodonterne; de oprindeligst byggede
H., hørende til Fam. Zeuglodontidæ, havde
endnu omtr. Tænder som Hyænodonterne,
egnede til Kødæden, med stærkt krogede For- og
Hjørnetænder og savtakkede Kindtænder. I
stadig stigende Grad har altsaa disse forlængst
uddøde Rovdyr søgt deres Bytte i Havet; de
ganske forandrede ydre Betingelser, som
Vandlivet byder, har da i en paafaldende stærk
Grad; omformet og udformet disse Havrovdyr,
saaledes at de til sidst, efter ganske at have
sluppet Forbindelsen med Landet, har naaet
de nulevende H.’s forunderlige Ydre, saa vidt
forsk. fra den alm. Pattedyrtype. Som det var
at vente viser Fostrene mange Bygningsforhold,
der nærmer sig Landpattedyrtypen, saaledes
kan de have Spor af ydre Baglemmer,
rigeligere Haarbeklædning, alm. byggede Næsebor,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:13 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0944.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free