Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hæffner, Johann Christian Friederich - Hæftehaar - Hæftelade - Hæftelse - Hæfteplaster - Hæfter - Hæfterod - Hæftning - Hæg, Hægebærtræ - Hægebostad - Hægeland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Oberschönau ved Schmalkalden, d. 28. Maj
1833 i Upsala. Efter sin første Uddannelse i
Tyskland kom han 1780 til Sthlm, blev
Organist ved den tyske Kirke og Syngemester ved
Operaen, senere 1793—1808 Hofkapelmester ved
samme, og har komp. Operaerne »Electra«,
»Alcides« og »Renaud«. Hans Idealer i Musikken
fremgaar af hans Valgsprog: »Händel, Gluck
og Seb. Bach er Gud Fader, Søn og den
hellige Aand i Musikken«. Han passede dog ikke
med alle sine Egenheder for Operaforholdene
i Sthlm, bl. a. ikke med Du Puy ell. med Abbed
Vogler, men havde sine Venner mest i
Digterkredsene, bl. a. Bellman og Selskabet »Par
Bricole«. Hans Hovedvirksomhed knyttede sig
derfor til Upsala, hvortil han blev kaldet 1808,
og hvor han forblev indtil sin Død. Han
skaffede Universitetsstaden sit første Orkester og
sit første Studenterkor og blev efterhaanden
en højt skattet Personlighed, støttet af
Atterbom og Geijer, udgav Melodier til sv.
Folkeviser (1814—17), fremdeles en »Koralbok« (1808),
en »Mässbok« (1817), og paa Tilskyndelse af
Geijer en ny »Svensk Koralbok« (1820—21).
Samtidig blev han Organist ved Domkirken i
Upsala og stod som et Mønster for Sveriges
dalevende Organister. Af hans andre
Kompositioner skal nævnes hans »Svenska sånger«
m. Pf. (1822), »Svenska folkvisor« for
Mandskor, Mandskvartetter og en Mængde
akademiske Festkompositioner (Biblioteket i Upsala).
Desuden har han komponeret to Oratorier,
»Försonaren på Golgatha« (1809) og
»Försonaren på Oljoberget« (1810) til Tekster af S.
Ödman. (Litt.: C. A. Forssman, »Om H.’s
verksamhet for tonkonstens utveckling i
Sverige« [1872]; L. Lagerbielke, »Svenska
tonsättare« [1908]; A. Lindgren, »Svenska
hofkapellmästare« [1882]).
A. H.
Hæftehaar, se Hæfter.
Hæftelade, se Bogbinderi, S. 539.
Hæftelse, se Behæftelse.
Hæfteplaster er et til Fastholdning af
Forbindinger, Bandager o. l. meget anvendt
Plaster. Af de forsk. Slags H. benyttes særlig sv.
H. og Kautsjuk-H. i nævnte Retning, medens
eng. H. hyppigere benyttes til Dækning af
mindre Rifter etc. Svensk H. er Blyplaster
med en Tilsætning af Kolofon. Den dannede
Masse stryges paa Lærred, Kautsjuk-H.,
der alm. kaldes amer. H., bestaar af
Kautsjuk og Harpikser, opløste i Æter ell. et andet
Opløsningsmiddel. Massen stryges paa
Shirting, der skæres i Strimler.
E. K.
Hæfter (Haptér, bot.) betegner i
Biologien et saadant Fasthæftningsredskab (paa
Løvet, Stængelen ell. Roden), der ved
Udsvedning af en i Vand uopløselig Kitmasse fæstner
vedk. Plantedel til Underlaget. Det er især hos
Algerne, at H. optræder i deres reneste
Skikkelse, enten (som hos visse Grøn- og Rødalger)
i Form af Haar med skive-, fod- ell.
fingerformede Ender ell. (som hos de større
Brunalger) som paa lgn. Vis formede, nederste Dele
af Løvet, hvormed dette hæfter sig med
meget betydelig Kraft til Havbundens Stene ell.
Klipper. Ogsaa paa mange Svampes, især
Snylteres, Mycelietraade findes hist og her
ejendommelige, som H. tjenende Udvækster (se i
øvrigt Haustorie), og paa visse snyltende
Blomsterplanter (Cassytha, Hørsilke, Skælrod
o. a. Rhinanthaceer) er en Del af
Snylteorganet omdannet til en (i Reglen knapformet) H.,
ud af hvilken de næringsoptagende Væv vokser
ind i Værtplanten. Enkelte klatrende Planter
(Ampelopsis, Glaziovia, visse Græskarplanter)
udvikler skive- ell. pudeformede H. paa deres
Slyngtraade, og hos Vedbenden og mange
Epifyter omdannes særegne Birødder
(Hæfterødder) til denne ene Funktion. Særlig stærke H.
findes paa de i Vandfald ell. stærkt rindende
Vand voksende, yderst mærkelige
Podostemaceers løvlignende Rødder. De egl. Rodhaar hos
næsten alle højere Planter saavel som Mossers
og Bregneforkimenes Rizoïder gør ogsaa
Tjeneste som Fæstningsorganer (Hæftehaar)
og er paa de Steder, hvor de berører Sand-
og Jordpartiklerne, uregelmæssig udvidede og
udposede og ligner heri H.
V. A. P.
Hæfterod, se Rod.
Hæftning, se Bogbinderi, S. 539.
Hæg, Hægebærtræ, se Kirsebærtræ.
Hægebostad [’hægə-], Herred, Lyngdal
Sorenskriveri, (1910) 1820 Indbyggere, et c. 42
km langt og 16 km bredt Indlandsherred
i Vest-Agder Fylke. Fylkets midterste Del
er et i sin Helhed kuperet Fjeldplalteau,
gennemskaaret af en Mængde mere og
mindre dybe Dalfører, hvis Bund næsten
overalt fyldes af Vande. Herredets
Hovedvasdrag er Lygneelven. De højeste Toppe
paa Hæksfjeld er Silferrenden (983 m),
Tindefjeld (872 m). Kun liden og sparsom er
Løvskoven mellem Kollerne, men Havnegangene er
fortrinlige, hvorfor her ogsaa om Sommeren
ligger store Kreaturdrifter. Hoveddalen kaldes
i sin søndre Del Lyngdalen ell. H.-Dalen, den
er her en trang Fjelddal. Den vestre Del af
Herredet fyldes af Kvinesheia, en saa godt som
træbar Vidde, opfyldt af mindre Vande,
Knauser og Myrer, de højeste Toppe ligger paa
Grænsen: Blaabjerg, Hatten. Herredet er et
Præstegæld med H. Hovedsogn og Eiken
Annekssogn, det sidste nordligst. Jordbrug og
Fædrift er de vigtigste Næringsveje. Af
Industrivirksomhed findes intet. Vej fører paa
Østsiden af Lyngdalen og Lygnedalen samt et
Stykke op i Lygnedalen, fra denne tager en
Sidevej af S. f. Eiken Kirke Ø. over til
Vaardalen og langs denne til Bjelland. Herredets
Areal er 461,6 km2, hvoraf 27,8 km2 Indsøer.
H. Sparebank oprettet 1864. Antagen Formue
1917 var 1,2 Mill. og Indtægt 155645 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Hægeland [’hægə-], Herred,
Kristianssand Politimesterdistrikt (henhørte tidligere
under Mandal Fogderi), Vest-Agder Fylke, (1910)
831 Indbyggere; Herredets Areal er 203 km2,
altsaa c. 4,1 Indb. pr. km2. Herredet udgøres
af H. Sogn af Øvrebø Præstegæld. —
Herredet, der ved kgl. Res. af 5. Novbr 1895
udskiltes af Øvrebø Herred, ligger paa Vestsiden af
Ottra (Otteraaen) og dens Udvidelse
Kilefjorden; det bestaar væsentlig af Heistrækninger,
gennemskaarne af Smaadale, der søger ned
mod Ottra’s Dalføre. Bl. de højeste Partier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
