- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
78

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hægeland - Hägg, Axel Herman - Hägg, Gustav Wilhelm - Hägg, Jakob Adolf - Hægstad, Kristofer Marius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hører Høgeheia (500—550 m), Robstadknuten
(478 m), Trogsbotn (463 m), Himmerigsheia
(348 m) m. fl. — Ottra med dens Tilløb er det
vigtigste Vasdrag og danner inden for
Herredet fl. Fossefald og Stryk (Røiknesfoss,
Nomelandsfoss, Skjøfosserne, Gulandsfoss). Af det
samlede Areal er kun 4,4 km2 dyrket Mark, 80
km2 er Skov, 8.8 km2 Ferskvand og Resten
Udmark, Snaufjeld, Indsøer og Myr. Jordbrug og
Fædrift samt til Dels Skovdrift er
Hovednæringsvejene; af industrielle Anlæg findes kun
Savbrug og et Høvleri. Bebyggelsen er
væsentlig spredte Heigaarde, med stor Udstrækning,
men forholdsvis liden Avling; Kirken er
opført 1830. Herredets Kommunikationer er gode,
idet Sæterdalsbanen gaar gennem Distriktet
med Station ved Røiknes og Hægeland og
Holdepladser ved Beinestveid og Gaaseflaa;
endvidere gaar den sæterdalske Hovedvej
gennem Herredet, der desuden har adskillige
Bygde- og Gaardveje. Den antagne Formue og
Indtægt var for 1906 opførte med henh. 746300
Kr og 140818 Kr, og for 1917 resp. 2,0 Mill. og
279585 Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«: A.
Helland
, »Lister og Mandals Amt« [Kria
1903]).
(N. S.). M. H.

Hägg [hæg], Axel Herman, sv.
Akvarelmaler og Raderer, f. i Katthammarsvik
(Gotland) 10. Novbr 1835. H. kom 1850 til
Skibsbyggeriet i Karlskrona, derefter over Glasgow
til London, hvor han først fortsatte som
Konstruktionstegner, derefter studerede Arkitektur
(især Gotik). England (London, senere i
Surrey) blev hans andet Hjem (han skrev sig
Haig). Han malede Akvareller med
Arkitekturmotiver og kom med de mange Tegninger
for The Architect ind paa
Raderervirksomheden. Ikke mindst denne bragte ham
Laurbær. Hans store Raderinger med den sikre
arkitektoniske Opbygning er djærve og elegante
i Teknikken, maleriske i Tonen: Efter
»Aftenklokken« (1879) kom »Den stille Time«,
Domkirken i Chartres (4 Motiver), Mont St Michel,
Toledo, Reims (1892), Notre Dame (1900),
Katedralen i Barcelona (1907) o. m. a. Nationalmus.
i Sthlm ejer c. 80 af H.’s Raderinger og
Litografier. 1882 blev han Medlem af det sv.
Kunstakademi. (Litt.: E. A. Armstrong, A.
H. Haig a. his work
[1905]).
A. Hk.

Hägg [hæg], Gustav Wilhelm, sv.
Komponist, f. 28. Novbr 1867 i Visby paa
Gotland, Elev af Konservatoriet i Sthlm, 1893
Organist ved Klarakirken smst., siden 1904 Lærer
ved kgl. Konservatorium, 1906 Medlem af
Musikal. Akad. Paa sin Stipendiumsrejse 1898 til
Tyskland og Frankrig studerede han
Orgelkunsten og regnes bl. de mest fremragende
Orgelspillere i sit Fædreland. Bl. hans
Kompositioner kan mærkes for Orgel »Fünf Stücke«
(Op. 22) samt Quatre morceaux, fremdeles fl.
Pianokompositioner, deriblandt Sonate D-moll,
endvidere Piano-Trio G-moll, Strygekvartet,
Strygesekstet, Sørgemarsch over Gustaf
Fröding, Symfoni D-dur, fl. Kantater og
Sangkompositioner. Har udg. »50 svenska folkvisor«
samt »Finlands skönaste folkvisor«.
A. H.

Hägg [hæg], Jakob Adolf, sv.
Komponist; f. i Östergarn paa Gotland 27. Juni
1850. Hans musikalske Talent viste sig tidlig,
i 10 Aars Alderen sendtes han i den Anledning
til Sthlm. 15 Aar gl blev han Elev af det
musikalske Akademi og udvikledes hurtig. Han fik
Jenny Lind’s Stipendium for 4 Aar, opholdt
sig 1870—71 i Kbhvn, i hvis Musikliv han tog
levende Del under Niels W. Gade, senere i
Leipzig og Berlin. Af hans talrige
Kompositioner fra denne Periode er udkomne 20
Gotlands-Polskor samt Miniaturer for Piano, endvidere
Sonate for Piano og Violoncel. Af større
Værker mærkes hans »Nordisk Symfoni« af den
Mendelssohn-Gade’ske Stilretning. Kort efter
blev han imidlertid angreben af Sygdom, der
brat skulde bryde denne lovende kunstneriske
Løbebane. Først i de senere Aar har han atter
ladet høre fra sig som Komponist (Suite og
Sonate for Piano, endvidere Sange og forsk.
Klaverstykker). (Litt.: G. Hetsch, »I. A. H.,
ein schwedischer Komp. und sein Verhältnis
zu N. W. Gade« [Leipzig 1903]; »Svensk
Musiktidn.« 1898 Nr 10).
A. H.

Hægstad [’hægstad], Kristofer Marius,
norsk Sprogforsker, f. i Borgund (Søndmør) 15.
Juli 1850. Han tog Artium 1869, Andeneksamen
1871, opholdt sig 1872 ved Univ. i Oxford, hvor
han studerede Angelsaksisk og Fonetik under
Henry Sweets Ledelse, og var derefter
beskæftiget dels med Studiet af germanske Sprog,
dels med Privatundervisning. 1874—84 var han
Bestyrer af Namsos Borger- og Almueskole. Da
Skolen sidstnævnte Aar blev nedlagt, oprettede
han s. A. en Folkehøjskole i Nærheden af
Namsos, som han ledede, indtil han 1892 blev ansat
som Bestyrer af Stenkjær Middelskole og
Inspektør af Folkeskolen smst. Denne Stilling
indehavde han, indtil han 1899 udnævntes til
Prof. ved Univ. i Kria i Landsmaal og dets
Dialekter. Under sit Ophold i det
Nordenfjeldske deltog H. med Iver i det kommunale og
politiske Liv. 1883—92 var han saaledes
Redaktør af »Nordtrønderen« paa Namsos, og han
var i en Aarrække Medlem af Byens
Kommunestyre, ligesom senere i Stenkjær. 1892—94
og 1898—1900 var han valgt til
Stortingsrepræsentant for Nord-Trøndelag Fylke (tidligere
Nordre Trondhjems Amt). Han har været
Medlem og Formand i en Række af offentlige
Komiteer og Kommissioner. Siden H. 1899 blev
udnævnt til Prof., har han ofret sin Tid paa
videnskabeligt Arbejde og forsk. Spørgsmaal
vedrørende Skolen. Han har altid været en
ivrig Forkæmper for Landsmaalet. Som Medlem
af Stortinget arbejdede han med Energi og
Held for Landsmaalets retslige Ligestilling med
Bogmaalet dg er den første Prof., som har
holdt sine Forelæsninger paa Landsmaal. I fl.
Aar var han Formand i Det norske Samlaget.
Som Skolebogsforfatter har han bl. a. udgivet
den første norske Grammatik paa Landsmaal
(»Norsk maallæra« [1879, 11. Udg. 1920]). I den
Kommission, som blev nedsat 1898 til
Fastsættelse af Retskrivningsregler for Landsmaalet,
var H. Formand, og de 1901 autoriserede
Regler, som endnu er gældende, er væsentlig efter
hans Forslag. Lige saa var han Medlem paa
Landsmaalssiden af den Kommission, som har
udarbejdet de ny nugældende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free