- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
107

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høeg - Høegh - Høegh, Hans Jørgen Christian - Høegh-Guldberg, Christian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sølv Skjold og paa Hjelmen. Enkelte
Familiemedlemmer benyttede Tilnavnene Frost og Rød.
Hr. Bo H. til Ørum blev 1354 tilligemed sine
Brødre, Hr Lage Rød og Esge
Christiernsen
, lyst i Band af de danske
Biskopper for Vold, øvet mod Ribe Kapitels Gods;
1377 beseglede han Kong Olufs
Haandfæstning. Hans Sønnesøn og Navne skrev sig til
Tanderup og Astrup og var vistnok, d. c. 1484,
Slægtens sidste Mand. 3) De saakaldte »ny
H.’er« nedstammer fra Niels Eriksen til
Skaregaard paa Mors, som endnu levede 1435.
Han, der var af Slægten Banner (s. d.), og
som førte dennes af rødt og Sølv skraadelte
Skjold, paa Hjelmen 13 røde Palisader, hvoraf
opstaar 13 vekselvis røde og Sølv Faner,
ægtede Sophie Persdatter H.,
Sønnedatter af ovenn. Hr. Bo. Deres Søn, Hr. Peder
H.
til Eskær, antog sin Moders Slægtsnavn,
men beholdt sit nævnte fædrene Vaaben. Hans
Søn, Hr. Niels H. til Eskær (d. 1524), indtog
under Kongerne Hans og Kristiern II en
betydelig Stilling som Lensmand og Rigsraad,
ligesom han ofte blev benyttet til diplomatiske
Forhandlinger, berømt for sin store
Veltalenhed. Hr. Eskild Nielsen (d. c. 1493), en
Broder til Hr. Peder, var Oldefader til de to
Brødre Lensmand paa Skivehus Jacob H. til
Trudsholm (d. 1610) — hvis Sønnesøns Søn,
Ivar Juul H. til Kongstedlund og Meilgaard
(1652—83), ved Patent af 30. Marts 1681 blev
optaget i Friherrestanden som Baron af
Høegholm (de fædrene Godser Bjørnsholm,
Lykkesholm og Fæveile), hans eneste Søn døde ung
— og Stygge H. til Vang, Kjærgaardsholm
og Steensgaard (d. c. 1630). Bl. sidstnævntes
Sønner kan nævnes Rigskansleren Just H. til
Gjorslev (1584—1646), der efterlod Afkom, og
Rigsraaden Mogens H. til Kjærgaardsholm
(1593—1661), hvis Sønner døde unge. Just H.
blev 1623, efter et langt og frugtbringende
Ophold i Udlandet, udnævnt til Hofmester for det
nyoprettede adelige Akademi i Sorø optoges
1627 i Rigsraadet, blev 1634 Ridder og endelig
1640 Rigens Kansler. Han efterlod et stort
Bibliotek, særlig rigt paa sp. Litt. Hans Søn,
Kammerjunker hos Prins Christian (V), senere
Landsdommer paa Lolland-Falster Stygge
H.
, maatte gaa fra Gjorslev, som Faderen
havde forbedret betydeligt. Han blev landsforvist
p. Gr. a. sit Forhold til Svigerinden Marie
Grubbe (s. d.) og gik i Italien over til
Katolicismen. Sidst levede han atter her hjemme,
i usle og forarmede Kaar. Hans Sønnesøns
Søn, Kaptajn i Garden Knud Giedde H.
(1744—91), der ligesom sine Efterkommere
skrev sig Høegh, udnævntes 1784 til første
opvartende Kammerherre hos Kongen og
maître de la Garderobe; fra hans Søn, Oberst,
Kammerherre Christian Frederik H.
(1785—1857), stammer hele den nulevende, i
Tyskland bosatte Slægt. En af Rigskanslerens
yngre Sønner, den barnløse Geheimeraad,
Kammerherre og Blaa Ridder Just H. til
Fuldtofte i Skaane (1640—94), blev dansk Gesandt
i Haag 1670, i Brandenburg 1675, deltog
1676—78 i Fredsforhandlingerne i Nimwegen og
var 1679—81 dansk Ambassadør i Paris, Poster,
som han beklædte med stor og anerkendt
Dygtighed. Fra 1682 til sin Død var han
Vicestatholder i Norge. Han efterlod et kostbart
Bibliotek. Den ovenn. Mogens H. var
Landsdommer i Jylland 1640—49, hvorefter han fik Sæde
i Rigsraadet. Han deltog 1658 sammen med
Christen Skeel i Underhandlingerne i
Ringsted med den sv. Konge og Aaret efter i
Fredsforhandlingerne. Medlemmer af Slægten, der fik
Tilnavnet »de trædske H.’er«, har foruden de
nævnte Gaarde bl. a. skrevet sig til
Estvadgaard, Todbøl, Aggersborg, Nielstrup, Lergrav,
Klarupgaard, Fuglsang og Skjersø.
P. B. G.

Høegh, se Høeg.

Høegh, Hans Jørgen Christian,
dansk Præst og Landøkonom, nedenn. O.
H.-Guldberg’s Broder, f. 30. Apr. 1738, d. 10. Decbr
1805, hørte til de ikke faa Præster, der i 18.
Aarh.’s Slutn. kastede sig over Landbruget og
Landbospørgsmaal. Hans Hovedværk er en
»Vejvisning for en Bonde, som har faaet sine
Jorder udskiftede af Fællesskabet«, der udkom
3 Aar efter L. 15. Juni 1792 og med sine
mange og udførlige Raad blev til stor Nytte.
Skriftet blev hædret med
Landhusholdningsselskabets 1. Guldmedaille og overs. paa Tysk og
Svensk.
H. H-l.

Høegh-Guldberg, Christian, dansk
Officer, nedenn. O. H.-G.’s Søn, f. 1. Aug. 1777
paa Fredensborg, d. 31. Oktbr 1867 paa
Frederiksberg, blev 5 Aar gl Sekondløjtnant à la
suite
i Livgarden til Hest, 1790
Premierløjtnant i jyske Dragonregiment og 1799
Ritmester. Han deltog med udmærket Tapperhed
som Major, hvortil han udnævntes 1811, i sit
Regiments Kampe under Felttoget 1813 indtil
Træfningen ved Gudow, hvorefter han kom til
fynske lette Dragoner, saa at han var med
ved disses glimrende Indhug ved Sehested.
Han var tillige en varmtfølende Patriot,
hvilket gav sig Udslag 1808, da han og Søskende
ved Faderens Død i Anledning af Statens
ulykkelige Stilling indsendte til Tilintetgørelse et
kgl. Gavebrev paa 100000 Rdl., der var
skænket deres Fader, ligesom de selv tilintetgjorde
fl. andre Gavebreve, udstedte af Kongehusets
Medlemmer. 1816 blev H. Oberstløjtnant, 1826
Oberst, 1831 Regimentschef, 1834 forsat til
sjællandske Lansenerer, 1840 Generalmajor, 1842
Chef for 1. Kavaleribrigade, 1843 Storkors af
Dannebrog og Marts 1848 Generalløjtnant og
kommanderende General i Nørrejylland og Fyn.
Da han 27. s. M. overtog Posten, var Oprøret
i Hertugdømmerne udbrudt, og han mente at
være selvskreven til at føre de jysk-fynske
Afdelinger, som koncentreredes ved Kolding, imod
Fjenden. Krigsminister Tscherning vaklede
ogsaa længe imellem ham og Oberst Hedemann;
men Frygt for, at han, som alt for heftig og
selvstændig, ikke skulde kunne arbejde
sammen med den udsete Stabschef, Kaptajn
Læssøe, samt savnede den fornødne Aands- og
Legemskraft, bevirkede, at Hedemann blev
Overgeneral. H. beholdt dog Generalkommandoen
og organiserede med Iver og Begejstring de
»Reservekorps«, som paa Basis af den frivillige
Folkevæbning var befalede opstillede. Allerede
5. Apr. fik han dog Forbud imod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free