Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høegh-Guldberg, Christian - Høegh-Guldberg, Frederik - Høegh-Guldberg, Ove
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Reservekorpsernes Dannelse, 18. s. M. blev Nørrejylland
udskilt fra hans Generalkommando, 2. Maj
nedlagde han sin Kommando, stilledes à la suite
og afskedigedes 15. Aug. 1850. H. har skrevet fl.
læseværdige Afh. af forsk. Indhold og 1841 et
Par polemiske Pjecer, hvori han værgede sin
Faders Minde mod Angreb af C. Ploug.
P. Nw.
Høegh-Guldberg, Frederik, dansk
Forfatter og Pædagog, nedenn. O. H.-G.’s Søn, f.
26. Marts 1771 i Kbhvn, d. smst. 21. Septbr
1852, virkede først en Række Aar som Lærer i
dansk Sprog ved Blaagaards Seminarium og
opholdt sig senere som Lærer for Prinsesse
Caroline ved Hoffet i Kiel. Fra 1813 var han
Lærer i Dansk ved Artilleriakademiet i Kbhvn
og senere indtil sin Død ved den milit.
Højskole. Skal man dømme efter hans meget
frugtbare Virksomhed som pædagogisk Forf.,
har han i sit Kald været en særdeles nidkær
og interesseret Mand. Han har bl. a. givet det
første Udkast til en Skildring af dansk
Undervisningshistorie. Samtiden vurderede hans
Overs. af klassiske Forf. — især af Terents og
Plautus — meget højt. Men ogsaa som
skønlitterær Forf. var han usædvanlig frodig. H.
har skrevet et Utal Digte, Oder og Viser i den
sentimentale Stil, som florerede ved Slutn. af
18. Aarh. En Del af dem findes i hans
»Samlede Digte«, I—II (1803). Et sværmerisk-elegisk
Drag er karakteristisk for Flertallet af dem;
Samtiden beundrede særlig hans
»Assistents-Kirkegaard«. For en moderne Læser synes
hans satiriske Digt »Candidaten« det mest
vellykkede og overlegne. Ogsaa som
Skuespildigter forsøgte H. sig, men uden Held.
J. Cl.
Høegh-Guldberg, Ove, dansk Statsmand
og Forf., f. 1. Septbr 1731 i Horsens, d. 8.
Febr 1808 paa Hald. Faderen, Jørgen
Høegh, var Købmand og senere, da det gik
tilbage for ham, Bedemand i Horsens, hvor H.
voksede op under saa tarvelige Forhold
i Hjemmet, at det kun var ved Morbroderen,
Præsten Dines Guldberg’s Hjælp,
han kom til at studere; efter denne
Slægtning antog han allerede i
sin Skoletid Navnet Guldberg,
medens hans ovenn. Broder, H. J. C. Høegh,
beholdt Navnet Høegh. Som fattig Student maatte
H. skaffe sig sit Ophold ved Undervisning og fik
1754 teol. Embedseksamen, hvorefter han
tilbragte nogle Aar i Kbhvn under flittige
Studier, der lagde Grunden til hans solide
Lærdom i Teologi og Historie; han kom i
Berøring med Datidens litterære Ledere og var
Medstifter af Selskabet til de skønne
Videnskabers Fremme. 1761 ansattes han som Prof.
eloquentiæ i Sorø, men opgav Stillingen
allerede 1764 for at blive Lærer for den 11-aarige
Arveprins Frederik. I dette og Beg. af næste
Tiaar var han stærkt optaget af litterære
Arbejder, der i 18. Aarh. skaffede ham en høj
Rang som Forf. og altid vil sikre ham et
hæderligt Eftermæle i dansk Litteraturhistorie.
Særlig hans »Verdenshistorie« er et for sin Tid
fortrinligt Værk, hvoraf der dog kun udkom
3 Bd (1768—72), der ikke førte Fremstillingen
videre end til Aar 404 f. Kr. Efter
Regeringsskiftet 1772 opgav han Arbejdet for aldrig
senere at genoptage det, hvad hans Samtid med
Rette levende beklagede; thi den rene og
kraftige danske Sprogtone, Stoffets smagfulde
Ordning, den omhyggelige Karaktertegning og den
livlige Skildring af Begivenhederne maatte i
hine Tider gøre Bogen til et Storværk i den
hist. Litt. I sine andre Skr behandler han dels
æstetiske Spørgsmaal, uden at han dog paa
dette Felt har haft nogen Bet. som Skribent,
dels teol. Emner, og ved her at forene den
strengeste lutherske Rettroenhed med den
Wolf’ske Filosofis Opfattelse, at der ingen
Strid kan være mellem Kristendommen og den
sunde Fornuft, kom han til at staa som en
Mur mod den frembrydende Rationalisme.
Ogsaa paa dette Omraade mærker man, hvor
meget det ligger H. paa Sinde at skaffe sine
Tanker en klar og tydelig, men fremfor alt
god dansk Form, og det er denne hans varme
Kærlighed til det danske Sprog, hans Iver for
at skaffe det Ære og Anseelse, hans uafbrudte
Arbejde paa at værne det mod skødesløs
Behandling, der giver ham varig Adkomst til at
mindes som Forf.
I Trykkefrihedstiden under Struensee’s Styre
deltog han under Navnet Philodanus med
nogle Flyveskrifter i Drøftelsen af økonomiske
Spørgsmaal og forberedte sig saa at sige
derved til den Statsmandsgerning, han stod i
Begreb med at tage op. Som højtbetroet
Raadgiver hos Enkedronning Juliane Marie og sin
forrige Elev, Arveprins Frederik, blev H.
nemlig en virksom Deltager i Komplottet, der førte
til Struensee’s Fald, og efter 17. Jan. 1772
forlod han det rolige og temmelig ubemærkede
Liv, han hidtil havde ført, for ved sin
Indflydelse hos Enkedronningen at blive Deltager i
den ny Ordning af Regeringsforholdene uden
dog straks at træde frem i fuldt Lys paa den
politiske Skueplads. I de første Par Aar
nøjedes han med Stillingen som Kabinetssekretær
hos Arveprinsen, idet han først 1774 blev
Geheimekabinetssekretær hos Kongen, hvorefter
han 1776 tillige blev Statssekretær; 1780 fik han
Titel af Gehejmeraad og Statsminister, men
blev ikke virkelig Statsminister og
Medlem af Statsraadet før 6. Apr. 1784, altsaa kun
8 Dage forinden Regeringsforandringen 14. Apr.
1784, der medførte hans Afskedigelse som
Minister. I Mellemtiden var han blevet Ridder
(Storkors) af Dannebroge og optaget i
Adelsstanden under Navn af H.-G. Mangfoldige
særlige Hverv blev ham efterhaanden paalagt;
saaledes var han (siden 1773) Assessor i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
