Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høegh-Guldberg, Ove - Høfd - Høfeber - Höfer, Edmund - Höferit - Høffding, Harald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omsider til, at en Del af de betydeligste
Embedsmænd forenede sig med Kronprinsen, der
følte sig tilsidesat, for at faa H. styrtet.
Forehavendet udførtes paa den lempeligst mulige
Maade 14. Apr. 1784. Da man ønskede at fjerne
H. fra Kbhvn, blev han sendt som Stiftamtmand
til Aarhus, hvor han virkede med stor
Duelighed til 1802, da han tog sin Afsked. Sine sidste
Aar tilbragte han med lærde Studier paa
Herregaarden Hald, som han havde købt.
(Litt.: Foruden et Par Stridsskrifter
forfattede af Chr. H.-G. og C. Paludan-Müller 1841
i Anledning af en Artikel af Ploug om H.
anføres her: »Hist. Tidsskr.«, IV, 1. Bd, »Breve
fra H.« [Kbhvn 1869], VI, 4. Bd, »Statsminister
J. O. Schack Rathlou« af L. Koch [Kbhvn
1892] og VII, 5. Bd, »Bidrag til Karakteristik
af den Guldberg’ske Kabinetsstyrelse« af E.
Holm [Kbhvn 1904-05]; E. Holm,
»Kampen om Landboreformerne« [Kbhvn 1888];
Samme, »Danmark-Norges Historie under
Kristian VII«, 2. Bd [Kbhvn 1906]; Aage
Friis, »Bernstorff og Guldberg« [Kbhvn 1899]).
C. A. T.
Høfd, se Kystbeskyttelse.
Høfeber ell. Høastma, Bostock’ske
Katarr (eng. Hayfever) (Catarrhus æstivus
ell. autumnalis), en hyppigere i Amerika end i
Europa optrædende Lidelse, for første Gang
beskrevet af Bostock 1819. Den ytrer sig ved
en pludselig opstaaet katarralsk Tilstand af
Respirationsvejenes Slimhinder (Snue, Svælg-
og Strubekatarr, Bronkitis) og af Øjnene, saa
at en hyppig og heftig Nysen, Øjnenes »Løben
i Vand« og en irriterende Hoste er de mest
fremtrædende Symptomer. I enkelte, sværere,
Tilfælde indfinder sig ogsaa Anfald af Astma;
men som Regel indskrænkes Affektionen til de
nævnte Symptomer, forsvinder ofte lige saa
hurtig, som den er kommen, men kan ogsaa
holde sig i længere Tid og er navnlig tilbøjelig
til at komme igen hos den, der een Gang har
haft Sygdommen. Den optræder især i de
første Sommermaaneder (Maj—Juni), men ogsaa
om Efteraaret, og staar i Forbindelse med
Planternes, især forsk. Græsarters, Blomstring,
idet det antages, at det er Blomsterstøvets
Indvirkning paa Næseslimhinden, som fremkalder
Affektionen, en Antagelse, der støttes dels af
direkte Iagttagelse og Forsøg med
Blomsterstøv hos modtagelige Individer, dels ved den
Kendsgerning, at astmatiske Tilstande i det hele
taget kan skyldes Refleks fra Næsen. En
Behandling af Næseslimhinden med Ætsmidler
har ogsaa i enkelte Tilfælde haft Bedring ell.
Helbredelse af Lidelsen til Følge. H. er
overordentlig hyppig i Nordamerika, men findes
ogsaa her. Behandlingen søger først og
fremmest at holde dem, som er tilbøjelige til
Lidelsen, borte fra Græsmarker om Foraaret.
Anfaldet behandles i nogle Tilfælde med Held ved
Kalkpræparater. Endelig har man anvendt en
specifik Behandling, idet man har forsøgt
Immunisering med Udtræk af Pollenkorn.
(A. F.). H. I. B.
Höfer [’hø.fər], Edmund, tysk Forf., f. i
Greifswald 15. Oktbr 1819, d. i Kannstadt 23.
Maj 1882. Efter filologiske og hist. Studier
debuterede han kun 23 Aar gl som
Romanforfatter og grundlagde i Stuttgart sammen med
Hackländer »Hausblätter«. Han udgav sine
første Fortællinger samlede under Titlen »Aus
dem Volk« (1852), heraf særskilt en mindre
Samling »Erzählungen eines alten Tambours«.
En lang Række Romaner og Fortællinger, der
viser H. som en karakterfuld Skildrer med
Sans for Folkeliv og Natur, fulgte — nævnes
kan »Die Alten von Ruhneck«, »Unter der
Fremdherrschaft«, »Erzählungen aus der
Heimat«. Han har endvidere udgivet »Deutsche
Litteraturgeschichte für Frauen« og »Goethe
und Charlotte von Stein«. Hans »Erzählende
Schriften« foreligger i 12 Bd (1865), hans
»Ausgewählte Schriften« i 14 Bd (1882).
C. B-s.
Höferit, et amorft, jordagtigt, grønligt
Mineral af Sammensætning 2Fe2O3,4SiO2,7H2O,
der er fundet ved Kritz i Böhmen.
O. B. B.
Høffding, Harald, dansk Filosof, f. 11.
Marts 1843 i Kbhvn, Søn af den dygtige og
myndige Grundlægger af Firmaet N. F. H.
Under gunstige ydre Forhold tilbragte han sine
første 27 Aar i sine Forældres kbhvn’ske
Borgerhjem. Student blev han 1861 fra
Metropolitanskolen. Hans filos. Interesser
var blevet vakt i Skoletiden
ved Læsningen af Platon’s Symposion. I
en senere Afh. om dette Skr. karakteriserer
han Sokrates, saaledes som han
der træder frem, som den, der blev Forbilledet
gennem Aartusinder for enhver, der sætter sin
Personlighed ind i høj Stræben og har sit Liv
i den stadige Higen fra det endelige mod det
uendelige og i Bestræbelsen for at vække den
samme Stræben hos andre. Fra først af var
han ledet af en religiøs Trang, med Iver tog
han fat paa Teologien for at udvikle og klare
den vaagnende religiøse Sans. Men som han
senere i sin Psykologi kom til at udvikle
vedrørende al Trang gælder det ogsaa her, at
denne Trang ikke var sig sit Maal klart bevidst.
Ved Læsningen af Søren Kierkegaard’s Skr
blev det ham klart, at det var et stort
Selvbedrag, naar Kirken og »den moderne
Kristendom« mente at have naaet en Harmoni mellem
det indre Personlighedsliv, der kræves i den
opr. Kristendom, og det ydre Liv, som det
føres i Familie og Stat, i Kunst og Videnskab.
Men heller ikke Kierkegaard tilfredsstillede
hans Trang; som det før havde været de
teologiske Bøger med deres uklare Sammensmelten,
som han i Utaalmodighed havde kastet hen ad
Gulvet, blev det nu de kierkegaard’ske Bøger,
fordi han ikke kunde forlige deres livsfjerne
 |
| H. Høffding. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
