- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
114

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høffding, Harald - Høffding, Otto Frederik - Høg - Höganäs

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

uudsigelige. Spøgen faar dog Vemodets
Karakter, fordi der stadig føles en Modsigelse ved,
at det Store saa ofte er knyttet til det Ringe,
og ved, at det ikke kan lykkes at faa sagt et
afsluttende Ord om Livets Kerne og Livets
Kaar. Bag Ironien og Vemodet ligger en stor
Resignation«. Denne Livsstemning ell.
Totalfølelse har H. senere nærmere undersøgt i »Den
store Humor« (1916). Paa Svensk kom 1911
»Personlighetsprincipen i Filosofin«, svarende til
en Rk. Forelæsninger holdt ved Univ. i
Helsingfors. I det hele har H. ved Gæsteforelæsninger
ved fremmede Univ. og paa anden Maade
personlig stærkt taget Del i det internationale
Aandsliv. Ved en Rk. Univ. er han Æresdoktor.
1913 udkom »Mindre Arbejder«, III Rk., 1914
»Henri Bergson’s Filosofi«. S. A. tildeltes der
H. Æresboligen paa Carlsberg. 1915 tog han
sin Afsked som Prof. I høj Grad var det
lykkedes ham ved Forelæsningernes Indhold, ved sin
rene og velvillige Personlighed, ved sin
Interesse for de Unge, at gøre
»Rusforelæsningerne« til en betydningsfuld og paaskønnet
Indledning til Studierne. Til Brug ved
»Rusforelæsningerne« har H. udgivet en lille »Formel Logik«
samt en »Kort Oversigt over den nyere
Filosofis Historie«, paa Tysk findes en noget
udførligere Fremstilling: »Lehrbuch der Geschichte
der neueren Philosophie« (1907).

I Vid. Selsk. Skr. udk. 1917 »Totalitet som
Kategori« og 1918 »Spinoza’s Ethica. Analyse
og Karakteristik«, hvori Resultaterne
fremlægges af de i Ungdomsaarene paabegyndte og
ofte genoptagne Studier ai denne af H. saa
højt beundrede Filosof, S. A. udkom »Oplevelse
og Tydning. Religionsfilosofiske Studier«, 1920
udkom »Ledende Tanker i det nittende
Aarhundrede«, der karakteriseres som
Gennemførelsens og Erfaringsbekræftelsens Tid. S. A.
kom i Vid. Selsk. Medd. »Bemærkninger om
den platoniske Dialog Parmenides«. Som et
enkelt Eksempel paa, hvorledes H. har
forstaaet at omsætte sin Filosofi i Praksis, kan
anføres, at han 1915 blev Formand for »Den
danske Komité for Bogsamlinger til Krigsfanger«,
der senere blev en Afdeling indenfor »Røde
Kors«, hvis Formand han blev 1917. Hans
Deltagelse i store offentlige Sager har ved hans
uinteresserede Retsindighed ofte haft særlig Vægt.

Naar man har betonet, at det for H. er af
væsentlig Bet. at være i Overensstemmelse med
videnskabelig Forskens Metoder og med
Videnskabens Resultater, kan bl. Motiverne til hans
Filosofi en Slags Selvbekræftelse af hans egen
Personlighed nævnes, og idet han er sig en
saadan personlig Faktor bevidst og reflekterer
over den, fører Selvbekræftelsen til en
almindelig Hævdelse af den personlige Faktors
Nødvendighed, Berettigelse og Værdi. Da hans
personlige Erfaringer er et væsentlig Grundlag for
hans Filosofi, og da hans egne Overbevisninger
er vundne gennem Tvivl og Kamp, fører
Selvbekræftelsen til, at filosofiske og religiøse
Anskuelser for at have Værdi bør bero paa
personlige Erfaringer og bør være vundne gennem
den urolige Tvivls Skærsild. I Modsætning
hertil staar uselvstændig Overtagelse af andres
Meninger (Autoritetstro) og fastlagte
Anskuelser, der fordres antagne (Dogmatisme). Mod
saadant og alt, hvad der støtter ell.
repræsenterer sligt, fører H. i en rolig Form en stærkt
følt Kamp.

Den stadigt levende Sandhedsstræben hører
for H. til de højeste aandelige Værdier. Man
forstaar deraf, at det for H. ikke er
mistrøstigt, hvor han finder Muligheder, der staar
mod hinanden, ell. finder uløste og uløselige
Problemer, der stadig maa tages op; thi netop
det uafsluttelige her er en nødvendig
Betingelse for del, der for H. hører til de højeste
Værdier. Saaledes som han føler sig selv som
en Vordende, er det interessant at se,
hvorledes han overfor hele Tilværelsen fremhæver
saadanne Forhold, at han i Overensstemmelse
med Sibbern kan opfatte den som i stadig
Vorden.

H. har Jorden over en Læsekreds; hans
Værker er oversatte paa en Mængde Sprog, hans
»Psykologi« f. Eks. findes paa mindst 10 Sprog
og optrykkes stadig. Denne store Anseelse
skyldes bl. a. en vis jævn sund Sans for hvilke
Antagelser, det er rimeligt at holde sig til, og hans
brede humane Livssyn og dybe Sympati med
alle, der — optagne af de højeste Problemer —
føler Uro og Tvivl. (Litt.: »Tilskueren« for
Marts 1903 og Septbr 1908: Erik Rindom,
»H. H., Bidrag til Biografi og Karakteristik«
[1913]; Georg Schott, »H. H. als
Religionsphilosoph. Dissertation« [Erlangen 1913]; Jean
de la Harpe
, La religion comme
conservation de la valeur dans ses rapports avec la
philosophie générale de H. H.
[1920]; F.
Papillon
, Le probléme religieux dans la
Philosophie de H.
[1920]).
Edg. R.

Høffding, Otto Frederik, dansk
Landmand, ovenn.’s Broder, f. i Kbhvn 12. Jan.
1847, d. 22. Apr. 1910. Han kom 17 Aar gl til
Landbruget, tog Landbrugseksamen 1869, var i
et Par Aar Forvalter i Sverige, foretog en
Studierejse i Storbritannien, Frankrig og Schweiz
og overtog 1874 Forpagtningen af
Strandegaard, som han drev til sin Død. H. kom som
en kundskabsrig og dygtig Landmand og i
Besiddelse af Evnen til at omgaas og vinde
Mennesker til at spille en betydelig Rolle i
det landøkonomiske Foreningsliv. Han var
Bestyrelsesmedlem i og Næstformand for den
stedlige Landboforening, Formand for forsk.
Landbrugsudvalg o. s. v.; fra 1902 var han
Medlem af Landhusholdningsselskabets
Bestyrelsesraad, 1896 valgtes han til Medlem af
Bestyrelsen for de samvirkende Landboforeninger
i Sjællands Stift og, var fra 1907 til sin Død
Fællesforeningens Formand.
H. H-l.

Høg (Adelsslægt), se Høeg.

Höganäs [’hø.ganæs], By med Kulgruber
og Lervarefabrikker i Skaane, Malmøhus Len,
ved Øresund, 16 km N. f. Helsingborg. (1910)
5332 Indb. Ved en Sidebane staar H. i
Forbindelse med den sv. Vestkystbane. Havnen er
god; der findes Lods og Redningsstation. Byen
bestaar af 3 Dele og har 2 Jernbanestationer.
H. Ryd ligger som en særlig By ved den øvre
Jernbanestation; her findes den vigtigste
Nedgang til Gruberne. Hultabo ligger V. f.
Gruberne og har de store Lervarefabrikker.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free