Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Højspænding - Højstbeskattede - Højstjært - Højstrup - Højsæde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
elektriske Anlæg, der overstiger 250 Volt fra
Jord, se i øvrigt elektriske
Kraftstationer, elektriske Ledningsnet,
elektriske Maskiner.
R. J. J.
Højstbeskattede kaldtes tidligere ved
Valgene til Landstinget samt ved de kommunale
Valg uden for Kbhvn de Vælgere, der, fordi de
udredede særlig høje Skatter til Stat ell.
Kommune, var i Besiddelse af en privilegeret
Valgret, enten som ved Amtsraads- og tildels ved
Landstingsvalgene, saaledes at de var
umiddelbare Vælgere, medens de øvrige valgberettigede
valgte indirekte gennem Valgmænd, ell.
saaledes at de havde en dobbelt Stemmeret, idet
de først sammen med Resten, af Vælgere
deltog i Valget af en Del af dem, der skulde vælges,
og dernæst alene foretog Valget af en anden
Del af disse. Denne Ordning, der for
Landstingets Vedk. indførtes ved Grl. 28. Juli 1866, og
m. H. t. de kommunale Raad ved Love af 1855
og 1860, er nu bortfaldet, henh. ved Grl. 5. Juni
1915 og Lovene af 20. Apr. 1908 og 13. Apr. 1916.
P. J. J.
Højstjært, se Duer, S. 493.
Højstrup, Hovedgaard under Vemmetofte i
Stevns Herred, S. f. Storehedinge, ved Køge
Bugt, tilhørte 1387 Hr. Jep Olufsen Lunge,
hvis Søn 1406 tilskødede Dronning Margrete
Gaarden, der nu blev en kgl. Forlening. Fru
Anne Meinstrup, Hofmesterinde hos Kong Hans’
og Christian II’s Dronninger, fik H. overdraget
som Pantelen. Under Grevens Fejde fik hun
et Beskærmelsesbrev for H. af Grev
Christoffer, men blev selv dræbt af nogle Bønder og
et Par kbhvn’ske Borgere paa Ringsted
Landsting 1535. Efter Reformationen flyttede
Lensmanden til Tryggevælde. H. blev nedlagt, men
genoprettet af Dronning Charlotte Amalie, der
lagde den tillige med andet Gods ind under
Vemmetofte.
B. L.
Højsæde er ikke den opr. Benævnelse for
den fornemste Plads i Huset, hvor Husfaderen
sad, og som han kunde
indbyde en hædret Gæst til at
dele ell. kunde vige, naar denne
var meget fornem. Før Olaf
Kyrres Tid kendtes Ordet ikke.
De gængse Stavbygninger, der
var lagte solrette (i Ø.—V.),
deltes efter Længden ved 2
Rækker Stolper (súlur), der gik
op til Tagets Sideaase, i 3
Skibe. I det midterste brændte
Langildene, i de yderste var
mellem Stolper og Vægge
bygget en Forhøjning langs Stuens
3 Sider, der hed pallr, hvis den
havde Trin, set ell. flet, hvis
den var flad. Her stod Bænkene
og under Maaltid flyttelige
Borde, og her blev der sovet.
Rummet mellem de to midterste
Vægfag hed öndvegi, og her fandtes Hæderspladserne,
hvilke derfor ogsaa som oftest selv benævnes
öndvegi. Öndvegissulerne var sværere og rigere
udskaarne end de andre i Rækkerne, og kun
paa dem fandtes Guders Billeder. Af den
Grund var de hellige og gav Varsel. Drog man
af Land, kastedes de over Bord, og hvor de
strandede, fæstedes det ny Bo. Fandtes de
først senere, efter at man havde bygget,
flyttedes Gaarden til Strandingsstedet. Da Halstein
Thorolfsson skulde bygge en ny Gaard, ofrede
han sin Søn til Thor, for at Guden skulde
skaffe ham tjenligt Træ til de hellige Søjler,
og der drev en Stamme op 40 m lang og godt
3 1/2 m tyk. I öndvegi var Plads til fl., og
i det nørre, der vendte mod Solen, sad
Slægtens Fornemste og midt i det Husets Herre.
I det paa Stuens anden Side sad den næste
i Husets Rang ell. en Gæst.
Den norske Konge Olaf Kyrre (1066—93)
omordnede sit Hus efter Skik, han havde lært
i de vestlige Riger. Langildene forsvandt og
erstattedes med en Ovn i et Hjørne ell. ved
Langvæggen. Hæderspladserne flyttedes fra
Sidevæggene hen mod øvre Gavl modsat
Døren, og Tværpallen forhøjedes betydelig
(Højpal, hápallr). Midt paa den var Kongens
Sæde, der nu fik Navnet H. (hásæti), fordi det
opr. var gjort højere med Hynder, hvoraf
Kongetronen udviklede sig (se
Foldmøbler). Paa Højpallen stod et fast Bord,
Højbordet. Denne Ordning var endnu ukendt
paa Island c. 1350. I Danmark gik den tidlig
over i Gildebrug. Paa Gavlbænken (hábekkr,
Stolen) sad Oldermanden og delte den med
Gildets tvende Underembedsmænd, som derfor
hed Stolsbrødre. I Købstadgilder sad der
ogsaa Borgmestrene og fornemme Gæster, og
her stod Billedet af Gildets Helgen, f. Eks. i
Danske Kompagni. I Malmös Skt Knuds-Gilde
bestod denne Ordning endnu i 19. Aarh., og i
Lübecks Skipperlavshus er den bevaret
uforstyrret. Her er Højpallen 1,9 m. høj. I
Bondens Hus beholdtes Gavlbænken som
Hædersplads. Naar han indførtes i det af Retten,
overgaves ham Nøglerne, og han sattes paa
Gavlbænken; han besad Huset. Senere
flyttedes Bondens Sæde til Bordenden mod nørre
Væg mellem Vraaskabet i Hjørnet og
Kandeskabet, som dannede H.’s
Afslutning ind mod Stuen. I Højsædebænken sov
Husbonden og Hustru, det øvrige Husfolk i
Langbænkene. Mod Middelalderens Slutning
flyttedes i Købstæderne Højbordet hen ved
 |
| Bordendestykke. (Strandhoved, Præstø Amt). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
