- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
252

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - imperativt Mandat - Imperator - Imperatoria - imperatorisk - Imperatorskaja - imperfecta lex - imperfekt - Imperfektion - Imperfektiv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vælgerne, og at disse derfor som de Valgtes
»Principaler« skulde kunne tilbagekalde deres
Fuldmagt, naar de ikke længere havde Tillid
til dem.

Af størst hist. Bet. blev dog Udviklingen i
Frankrig. Her mødte Generalstændernes
Deputerede 1789 med hele Bjerge af Cahiers
(Fuldmagter), saa at det snart viste sig
ganske umuligt at føre det store Forfatningsværk,
som Landets kritiske Stilling, krævede,
igennem med disse paa Hænder og Fødder
bundne Fuldmægtige. Da erklærede først Kongen
ved et Dekret af 23. Juni alle meddelte
bindende Instruktioner for ugyldige som stridende
mod Forfatningen, mod Indkaldelsesbrevenes
Ord og imod Statens Tarv, og
erklærede, at han ikke i de flg. Samlinger vilde
taale imperative Mandater. Hertil sluttede
Nationalforsamlingen sig ved 8. Juli at erklære,
at Forhandlingerne ikke maatte standses ved
de Medlemmers Protester, der havde modtaget
bundne Mandater, og erklærede sig derefter 22.
Decbr løst fra Vælgerne med den berømte
Begrundelse, at de af Departementerne valgte
Repræsentanter ikke kunde betragtes som
Repræsentanter for det enkelte Departement, men
for hele Folket. Denne sidste Sætning blev
derefter udtrykkelig udtalt i Forfatningen af 1791
med den Tilføjelse, at der derfor ikke kunde
gives Repræsentanterne noget i. M. Og herfra
er lgn. Bestemmelser gaaet over i næsten alle
andre Landes Forfatninger.

Saaledes hedder det uforandret fra Grl. 1849
i dansk Grl. 1915 § 55: »Rigsdagsmændene er ene
bundne ved deres Overbevisning og ikke ved
nogen Forskrift af deres Vælgere«. Og paa lgn.
Maade hedder det ogsaa i de allernyeste
Forfatninger, f. Eks. i det tyske Riges Forfatning
af 11. Aug. 1919 § 21: »Rigsdagsmedlemmerne
er hele Folkets Repræsentanter. De er kun
deres Samvittighed underkastede og ikke
bundne til noget Paalæg«; jfr paa lgn. Maade den
chekoslovakiske Forfatning 29. Febr 1920 § 22:
»Medlemmerne af Nationalforsamlingen
udøver deres Funktioner personligt; det er dem
forbudt at modtage Instruktioner, af hvem det
saa er«.

Selv om de Valgte fremdeles ofte modtager
Instruktioner og faktisk ofte endog føler sig saa
bundne deraf, at de anser sig forpligtede til
paa deres Partis Befaling at nedlægge
Mandatet, naar de kommer i Uoverensstemmelse
med deres Parti, saa er det dog nu alle Vegne
en retlig Ugyldighed at ville binde
Rigsdagsmænd ved i. M. Og fl. Forfatninger, saaledes
den fr. og ital.. har da ogsaa yderligere søgt
at hindre, at Rigsdagsmænd før Valget binder
sig til at gaa af, hvis deres Parti forlanger det,
ved at bestemme, at ingen Rigsdagsmand kan
nedlægge sit Mandat uden med Kamrets
Samtykke.
K. B.

Imperator (lat.), Feltherre, Kejser. Naar en
rom. Embedsmand med imperium (s. d.) havde
vundet en Sejr over Rigets Fjender, var det
Skik, at hans Soldater udraabte ham til I.;
samtidig anlagde hans Liktorer Laurbærgrene
om deres fasces. Om det stedfundne sendtes
der Meddelelse til Senatet, og det betragtedes
som det indledende Skridt til at opnaa en
Triumf, der dog i Reglen maatte bevilges
særlig af Senatet, og hvortil egl. krævedes en
heldig tilendebragt Krig. — I Kejsertiden blev
Overdragelsen af Imperatortitlen Udtrykket for
Kejserens Overtagelse af den milit. Magt. Den
fandt som hidtil Sted ved Akklamation af
Soldaterne ɔ: regelmæssig af Kejserens rom.
Livvagt, Prætorianerne. Dog kunde i og for sig
ethvert Troppekorps med samme Ret udraabe
en i.; blev der paa denne Maade fl., maatte
Vaabnene afgøre Sagen. Udnævnelsen maatte
bekræftes af Senatet, idet dette overdrog
Kejseren hele den civile Myndighed; Senatet
kunde ogsaa gøre Beg. hermed og dernæst opnaa
Troppernes Sanktion for Militærmagtens Vedk.
I sin Egenskab af Chef for Rigets Stridsmagt
betitles Kejseren regelmæssig i., og derfra er
Ordet gaaet over i de romanske Sprog
(empereur o. s. v.) i Bet. Kejser.
A. B. D.

Imperatoria [’em-], se Storskærm.

imperatorisk (lat.), bydende, myndig.

Imperatorskaja [impi’ratårskaja], Bugt af
det jap. Hav paa Kysten af den
russisk-sibiriske Kystprovins under 49° n. Br. med fire
smaa Bugter, deriblandt den som Ankerplads
værdifulde Konstantinov’ske. Den er
imidlertid de 6 Maaneder af Aaret spærret af Is.
M. V.

imperfecta lex (lat.) ɔ: ufuldkommen Lov.
Saaledes kaldes en Lov, hvis strenge
Efterlevelse ikke kan fremtvinges ved Domstolene,
og hvis Overtrædelse heller ikke paa anden
Maade medfører egl. Retsvirkninger. Dette
gælder navnlig om mange Lovbud i Statsretten,
der henvender sig til de øverste
Statsmyndigheder. Skønt saaledes Domstolene har at rette
sig efter Loven, jfr dansk Grl. § 71, vilde intet
Retsmiddel haves mod den øverste Domstol,
der sætter sig ud over Loven. Og skønt det i
Alm. er foreskrevet i Forfatningen, at en Lov
skal være undergaaet et vist Antal
Behandlinger i begge Kamre, og at et vist Antal af
Kamrenes Medlemmer skal have været til Stede
og deltaget i Afstemningen, jfr dansk Grl. §§
51 og 60, anerkendes det i Alm. ikke, at en
Lov kan tilsidesættes af den Grund, at disse
Regler ikke i Virkeligheden er iagttagne.
Ligeledes antages det i de fleste Lande, at selv om
en alm. Lov giver Regler, der efter
Forfatningen kun kan gives i de for
Grundlovsforandringer foreskrevne vanskeligere Former,
kan en saadan forfatningsstridig Lov dog ikke
tilsidesættes af Domstolene. At her dog
alligevel er Tale om egl. Retsforskrifter, ikke om
blot moralske Paabud, fremgaar deraf, at det
dog i fl. af de nævnte Tilfælde i fl. Lande
antages, at Overtrædelsen af Loven virkelig kan
prøves af Domstolene og kan faa Retsvirkning.
K. B.

imperfekt [’em-] (lat.), ufærdig, ufuldendt,
ufuldstændig. Imperfektibilitet,
Mangel paa Evne til at blive mere udviklet,
fuldkommen eller fuldt færdig.

Imperfektion [’em-], se Mensuralmusik.

Imperfektiv [’em-] (lat.) er i Grammatikken
Benævnelse paa et Verbum, der betegner en
Handling som uafsluttet, og er afledet af et
Perfektiv ɔ: af et Verbum, der betegner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:33:04 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free