Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indiana - Indiana (By) - Indianapolis - Indianer - Indianere - Indianermission
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naturgas for 695000 Doll. Hele
Mineralproduktionens Værdi var (1915) 41,4 Mill. Doll.
Industrien udnytter en Mængde forsk. Grene
(Slagterier, Konservesfabrikker, Kornmøller,
Jernværker, Maskinfabrikker) og frembragte
1914 for 731 Mill. Doll., skønt I. i den
Henseende staar tilbage for sine Naboer mod Ø.
og V., Ohio og Illinois. En Mængde af
Nordamerikas vigtigste Jernbanelinier fører gennem
I., der (1916) har 11420 km Jernbaner. I., der
1816 blev optaget som Stat i Unionen, sender
2 Senatorer og 13 Repræsentanter til
Kongressen i Washington. I.’s Hovedstad er
Indianapolis.
G. Ht.
Indiana [in’diana], By i U. S. A., Stat
Pennsylvania, ligger 70 km NØ. f. Pittsburg.
(1910) 5749 Indb. I. er Jernbaneknudepunkt
og driver Industri.
G. Ht.
Indianapolis [indiə’nãpə£is], By i U. S. A.,
Hovedstad i Staten Indiana, ligger i en
frugtbar Slette ved West Fork (den vestlige Arm
af White River), fik Jernbane 1847 og har
siden været et meget vigtigt Jernbanecentrum;
29 Hovedbaner løber sammen her, og I.’s
Hovedbanegaard er den største i Verden. I. har
stor Handel med Korn og Kvæg og en
mangesidet Industri (især Slagterier og
Kødpakkerier, Jernstøberier og Maskinfabrikker). (1910)
233650 Indb. Bl. de offentlige Institutioner maa
fremhæves det 1896 oprettede Univ. samt et
Sindssygehospital, et Blindeinstitut og et
Døvstummeinstitut. Nær Byen ligger den vigtige
Militærstation Fort Benjamin Harrison. I.
grundedes 1821 og laa dengang omgivet af tætte
Skove og uden Veje.
G. Ht.
Indianer (Indus), et temmelig udstrakt, men
ikke meget fremtrædende Stjernebillede paa
den sydlige Himmel, indeholdende efter
Backhouse 49 for det blotte Øje synlige Stjerner,
hvoraf kun 1 er af 3. Størrelse, medens de
øvrige er svagere. Hidtil kendes 11
foranderlige Stjerner, men alle er teleskopiske og
deres Periode for de flestes Vedk. ukendt. Af
Dobbeltstjerner kan nævnes θ.
Stjernetaagerne er meget svage.
J. Fr. S.
Indianere, det alm. brugte Navn for de
opr. Beboere af Amerika, ofte med
Udelukkelse af Eskimoerne. En skarp Sondring
mellem I. og Eskimoer er dog kunstig; thi disse
afviger næppe mere fra den alm. Type end I.
paa Amerikas Nordvestkyst. Betegnelsen I.
skyldes Columbus, der mente at være kommet
til Indien. For at undgaa Misforstaaelser har
man villet erstatte den med »Amerikanere«,
»Amerinder« (af American Indians), men. disse
Navne har ikke vundet Hævd. Ordet
»Rødhuder«, der nu saa godt som aldrig anvendes,
hentyder ikke, som alm. antaget, til
Hudfarven, men til visse Stammers Skik at male
Legemet rødt. De fleste Antropologer synes nu
at henføre I., Eskimoerne iberegnet, til en
enkelt Race. Alm. udbredte Karakterer er det
brede Ansigt med middelmaadigt fremspringende
Kæbeparti, det glatte, sorte Haar og den
temmelig ringe Skægvækst; mindre sikker er en
ejendommelig Affladning af Laar- og
Skinneben. Legemsproportionerne indtager en
Mellemstilling mellem Mongolers og Eraners. I
øvrigt fremviser I. store Forskelligheder i
Udseende og Bygning. Hudfarven varierer fra
gul (Eskimoer, Nordvest-I., fl. bras. Stammer)
til mørk chokoladebrun (Stammer i det
sydvestlige N.-Amerika). Cheyenne-I. hører med en
Middelhøjde af 1,74 m til Jordens højeste
Folkeslag, medens Ildlændere, Caraiber o. a. er
udpræget lave af Vækst, c. 1,57 m. Man møder
I. med meget lange, andre med meget korte
Hovedskaller, de førstnævnte især samlede om
St Lawrence-Bugten samt i SØ.-Brasilien og
Patagonien. Forholdet mellem Øjehulens
Længde og Bredde veksler ligeledes stærkt.
Udtrykkene for disse Forskelligheder synes
imidlertid at ordne sig symmetrisk om visse
Middelstørrelser og tør derfor næppe betragtes
som Vidnesbyrd om dybt gaaende
Raceforskelligheder. Alt i alt lader den ind. Race til i sig
at forene Træk, der ellers findes dels hos
Mongoler, dels hos Eraner, hos Folkene
nærmest Bering-Strædet med en vis
Understregning af de mongolske, hvilket rimeligvis
skyldes Indblanding af asiatisk Blod. Hvad Racens
Alder angaar, kan den følges til Istiden. De
Fund af Menneskeknogler, som efterhaanden
er gjort i Amerika, viser alle den ind. Races
Kendetegn (Skeletresterne fra Calaveras,
Lansing, Lagoa Santa o. s. v.), men kan i nogle
Tilfælde tyde paa en Forskydning mellem de
lokale Typer: i Ecuador er der saaledes fundet
Spor af Lagoa Santa-Typen fra Ø.-Brasilien.
— Sprogligt udviser I. en overordentlig
Splittethed; man regner foreløbig med c. 81
selvstændige Ætter i N.-Amerika og 84 i
S.-Amerika; men nærmere Kendskab vil sikkert
formindske disse Tal betydeligt. Den eneste Æt,
der er fælles for Amerika og den gl. Verden,
er den eskimoiske, idet nogle faa Eskimoer i
en aabenbart den Tid har slaaet sig ned ved
Asiens NØ.-Spids. Nogen særlig
Ejendommelighed for samtlige ind. Sprog lader sig ikke
fastslaa. — Ogsaa m. H. t. Kultur viser I. et
yderst broget Billede. Yderpunkterne er paa
den ene Side de omstrejfende Ildlændere og
Botocuder, paa den anden de meksikanske og
peruanske Folk, der drev Agerbrug med
kunstig Vanding, opførte imponerende
Bygningsværker og forarbejdede Redskaber og Smykker
af Kobber, Bronze, Guld og Sølv. I mange
Retninger har disse Kulturfolk øvet en betydelig
Indflydelse selv paa ret fjernt boende
Stammer. I N.-Amerika kan man desuden paa
adskillige Punkter spore en asiatisk Paavirkning.
(Litt.: Cl. Wissler, The American I. [New
York 1917]; Handbook of American I. North of
Mexico, I—II [30. Bulletin of the Bureau of
Ethnology, Washington 1907]; The American
Anthropologist, n. s. XVI [Lancaster 1914]; J.
Deniker, Les races et les peuples de la
terre [Paris 1900]; A. Hrdlička, Skeletal
Remains suggesting or attributed to Early Man
in N. America [33. Bulletin of the Bureau of
Ethnology, Washington 1907]; Samme, Early
Man in South America [52. Bull. etc.,
Washington 1912]; E. Nordenskiöld, »De
sydamerikanska I.’s kulturhistoria« [Stockholm
1912]).
K. B.-S.
Indianermission, se Ydre Mission.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
