Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Individualisme (social) - Individualitet - Individualret - Individua succession - individuel - Indkaldelse af Kreditorer - Indkaldelsesordre - indklarere - Indklinkning - Indkomstskat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er endt som en Sammenslutningernes Tid
under Socialpolitikkens Tegn.
Efter Aarh.’s Midte er derfor I. tyet fra
Liberalismen over i Kommunismen. Naar
ikke den fri Konkurrence og Ejendomsrettens
Ukrænkelighed kan sikre Individet Opfyldelsen
af dets individuelt berettigede Ønsker og Krav,
slaar Teorien over i Modsætningen og fordrer
Fælleseje. Efter at det individuelle
Særeje har vist sig kun at blive et socialt
Privilegium for et Mindretal, medens den store
Mængde intet kom til at eje ud over Retten
til at beholde, hvad den — ikke har, er det
kun naturligt, at man fra I.’s Side forlader og
fordømmer den nuv. Samfundsordning. Jo
dybere og skarpere Problemet drøftes, desto
klarere bliver det desuden efterhaanden de
individualistiske Tænkere, at den sociale
Ulighed mellem de enkelte Individer indbyrdes
— hvorved man tidligere blev staaende, fordi
den afspejlede den naturlige Ulighed, som
man ansaa for retfærdig, netop fordi den
var naturlig — i Grunden ogsaa er
uretfærdig, set fra I.’s Standpunkt. Det af Naturen
stifmoderlig behandlede Individ har jo, ret
beset, den samme Ret til Lykke, til Andel i
Samfundets og Kulturens Goder som de heldigere
stillede, saa meget mere som den hidtidige
Samfundsudvikling kunstig har forøget den
opr. Ulighed ved at give enkelte Individer
bedre Adgang fra Fødselen af til at uddanne de
Evner, de har, hvorimod andres forsømmes
ell. overlades til Vankundighed.
»Retfærdighedens« Krav er opfyldt, naar blot Arbejde
stilles op og fastholdes som Betingelse for
Nydelse; men naar enhver arbejder saa meget
og saa godt, hans Evner tillader ham, er
Vilkaaret opfyldt, og saa bør ogsaa alle have den
samme Ret, lige Ret til Nydelse. Her har
den socialøkonomiske I. naaet Spidsen, thi
mere kan fornuftigvis det enkelte Individ ikke
fordre af Samfundet end fri Ret til at udfolde
sine Evner paa den ene Side, og sikret
Adgang til at nyde efter sit individuelle Behov
og Behag paa den anden Side.
I.’s Livsanskuelse er i sig Selv hverken
lykkebringende for Samfundet ell. Individet, men
den indeholder utvivlsomt »den halve
Sandhed«, og Menneskeheden staar i Gæld til dens
Faneførere for Opnaaelsen af nogle af sine
højeste Livsgoder.
(J. Sch.). K. R.-H.
Individualitet [’en-] er det
legemlig-sjælelige Særpræg, der adskiller det enkelte Individ
fra alle andre af samme Art. I. kan ikke ret
vel bero paa en enkelt Egenskab, da næppe
noget Menneske kan antages at være i
Besiddelse af en Egenskab, som det ikke i højere
ell. ringere Grad har tilfælles med mange
andre Mennesker, og desuden vil endog en særlig
høj Grad af en usædvanlig Egenskab ikke
kunne særpræge Individet under alle
Omstændigheder. Saaledes vil f. Eks. et fremragende
musikalsk Geni i mange dagligdags Forhold til
Medmenneskene aldeles ikke være præget af
sine særlige Evner, men er ikke desto mindre
i alle disse Forhold en særlig I. Naar I.
saaledes hverken kan bero paa denne ell. hin
enkelte Egenskab, maa den være en Resultant
af samtlige Individets Egenskaber med hver
sin særlige Styrkegrad. Det vil derfor ogsaa
være umuligt at give en udtømmende
Beskrivelse af et Menneskes I. Man kan tabellarisk
sammenstille en Fortegnelse over det størst
mulige Antal Egenskaber hos Individet og
endog i stor Udstrækning gøre Brug af
Psykologiens Maalemetoder til Bestemmelse af
Egenskabernes Styrkegrad; det bliver dog altid
tvivlsomt, om man har faaet det væsentligste
med. Man har forsøgt at opstille slige
Egenskabsfortegnelser, Psykogrammer, men deres
videnskabelige Bet. er saare tvivlsom; i hvert
Fald giver de ikke noget Billede af I., og jo
fuldstændigere de gøres, desto uanskueligere
bliver de.
Kun det enkelte Individ kan selv have et
ganske summarisk Indtryk af sin egen I.; det
træder frem i Forestillingen om det egne Jeg
(s. d.). Jegforestillingen er netop en Resultant
af alle Individets Ejendommeligheder, men den
kan ikke meddeles andre, fordi den i saa Fald
maatte opløses i alle sine enkelte Led,
fremstilles som et Psykogram, der netop ikke kan
give noget andet Menneske et Billede af
Helheden. I det praktiske Liv er det imidlertid
jævnlig nødvendigt at karakterisere den
enkelte I. ell. i hvert Fald visse Sider af I., som
overhovedet er tilgængelige for andre
Menneskers Bedømmelse. Hvad der saaledes
skønsmæssig kan bestemmes, er kun Individets
Intelligens, d. v. s. Evne til at løse de i Livet
forefaldende Opgaver, og dets Karakter, d. v.
s. Motiverne til dets Handlinger. Det er
ganske vist i det praktiske Liv som oftest ret
indholdsløse Værdiangivelser, hvormed man
søger at betegne Intelligens og Karakter, men
mere kan vanskelig naas, naar man alene ved
ydre Iagttagelse skal faa Udtryk for et saa
kompliceret Fænomen som I. (Litt.: Stern,
»Die differentielle Psychologie« [Leipzig 1911]).
Alfr. L.
Individualret [’en-], en Ret, der enten saavel
i sin Oprindelse som i sin Bestaaen er knyttet
til en bestemt Person (f. Eks. Retten til Liv,
Sundhed, Ære ell. Frihed) ell. dog i sin
Oprindelse er særlig knyttet til en saadan (f. Eks.
en Forfatterret).
E. T.
Individua succession [’en-] (lat.) bet. en
Arvegangsorden, hvorefter Formuen udelt tilfalder
en enkelt bl. Arvingerne. En saadan I. gjaldt
navnlig ved visse Familieejendomme, de
saakaldte Majorater (Len og Stamhuse), hvor den
dog er ophævet ved L. 4. Oktbr 1919.
N. C.
individuel, ejendommelig, personlig; hvad
der adskiller et Individ fra andre.
Indkaldelse af Kreditorer, se
Proklama.
Indkaldelsesordre, se Værnepligt.
indklarere (Søv.), se klarere.
Indklinkning er den Akt at gøre en
Klinkbevægelse virksom ved at bringe Klinkhagen
i Indgribning med Klinkhjulet.
F. W.
Indkomstskat. I Modsætning til
Udbytteskatterne, der adskiller Indtægterne efter
Indtægtskilderne, søger I. til de enkelte Personer
og beskatter deres Indtægter under eet.
Ved Indtægt forstaas alle de ny Goder af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
