- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
377

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ingeborg - Ingeborg (Knud Lavard's Hustru) - Ingeborg (dansk Dronning) - Ingeborg (norsk Dronning) - Ingeborg (Hertuginde af Mecklenburg) - Ingeborg af Kalundborg - Ingeborg (Dronning af Frankrig) - Ingeborg Eriksdatter - Ingeborg Haakonsdatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af fl. af Sagaernes berømte Kvindeskikkelser,
1) Datteren af Kong Yngve i Upsala,
Hjalmar’s Fæstemø, hvis Hjerte brast ved
Budskabet om hendes Elskedes Død paa Samsø,
2) Datteren af den no. Konge Bele, Heltinden
i Frithjof’s Saga.
G. K-n.

Ingeborg (Knud Lavard’s Hustru) Knud Lavard’s Hustru, Datter af
den russ. Fyrste Mstislav og den sv. Kongedatter
Kirstine. Hendes Ægteskab, der blev indgaaet
c. 1116, skyldtes hendes Moster, den danske
Dronning Margrete Fredkulla, af hvem hun
fik sv. Godser i Medgift. I. skal have fraraadet
Knud at drage til Julegildet i Roskilde 1130.
8 Dage efter hans Mord fødte hun en Søn
(Jan. 1131), og endnu ukendt med Drabet
opkaldte hun ham efter sin Farfader Vladimir,
paa Dansk Valdemar. Ængstelig for Sønnens
Liv afværgede hun, at han 1137 opstilledes som
Kongsemne. I.’s Døtre var Margrete, Kirsten og
Katharina.
H. O.

Ingeborg, dansk Dronning, f. c. 1277, d. 15.
Aug. 1319, var Datter af den sv. Konge Magnus
Ladulaas og Dronning Helvig, trolovedes 1288
med Erik Menved og holdt Bryllup med ham
1296 i Helsingborg. Højtideligheden blev
forherliget i en Vise, der er i Slægt med Visen
om Dronning Dagmar’s Komme til Danmark.
Virkeligheden blev mindre lys. I.’s Børn var
overvejende dødfødte, de andre døde i en spæd
Alder, det yngste ved at falde ud af
Dronningens Vogn, og af Sorg trak I. sig tilbage til Skt
Clara Kloster i Roskilde, hvor hun døde. Kort
efter døde ogsaa Erik Menved, og de blev
jordede i Ringsted; en graveret Messingplade viser
deres Billeder.
H. O.

Ingeborg, no. Dronning, Datter af den da.
Konge Erik Plovpenning, (c. 1244—87). 1261
ægtede hun Kong Magnus Lagabøter af Norge,
hvem hun fødte Sønnerne Erik og Haakon,
der begge besteg Norge’s Trone. Efter Magnus
Lagabøter’s Død (1280) øvede hun betydelig
Indflydelse paa Rigsstyret. Da hendes Frænde,
Kong Erik Klipping af Danmark, vægrede sig
ved at udlevere hendes Fædrenearv, havde
dette til Følge, at hun ved Hjælp af Baronen
Alv Erlingssøn aabnede en halv privat Fejde
paa sit Fædreland, og denne kom til at drage
vidtrækkende Forviklinger efter sig.
(O. A. Ø.). Edv. B.

Ingeborg, Hertuginde af Mecklenburg, en
Datter af Valdemar og Dronning Helvig, f. 1.
Apr. 1347, d. c. 1370. I en Alder af 3 Aar
forlovedes hun af Faderen med Hertug Albrecht
af Mecklenburg’s ældste Søn Henrik; hun
opdroges delvis i Tyskland og blev vistnok 1362
gift med sin Trolovede, hvem hun fødte 4 Børn,
nemlig 3 Døtre, mellem hvilke Erik af
Pommern’s Moder Maria, og Sønnen Albrecht,
hvem Valdemar Atterdag lovede Kronen, og
som baade efter Valdemar’s og Oluf’s Død
optraadte som dansk Tronprætendent, men alt
døde 1388.
M. M.

Ingeborg af Kalundborg, Esbern Snare’s
Datter, d. 1267, blev gift med den ansete Peder
Strangesøn og sad efter hans Død som mægtig
Frue paa Faderens faste Værn, Kalundborg,
men kom i Strid med den danske Krone, blev
fordrevet (1262) og døde hos Hertug Erik
Abelsøn i Slesvig.
H. O.

Ingeborg, Dronning af Frankrig, rimeligvis
f. 1176, d. 1237 ell. 38, Datter af Valdemar den
Store af Danmark og Sofie, ægtede 14. Aug.
1193 Filip August af Frankrig. Han havde
indgaaet Ægteskabet af Hensyn til den danske
Kongeslægts gl. Krav paa England, som han
tænkte at benytte mod dette, men han fattede
straks en stærk Uvilje mod hende og forskød
hende. 3 Maaneder efter Ægteskabet fik han
de fr. Bisper til at erklære det for hævet, og
han ægtede siden i Stedet Agnes af Méran. Da
Innocens III blev Pave 1198, greb han imidlertid
ind til Fordel for den forskudte Dronning.
Kongen bøjede sig efter en Tids Modstand 1200;
men kort efter forviste han atter Dronningen
og lod hende i de flg. Aar holde i en Slags
Fængsel under lidet heldige Forhold. Først
1213, da han stod i Færd med at aabne Kampen
mod England, sejrede de politiske Hensyn, og
han gav I., der hele Tiden havde haft
Befolkningens Sympati, Dronningestillingen. Agnes af
Méran skal være død af Sorg derover. I. levede
nu som Dronning til Filip August’s Død 1223.
Ogsaa derefter blev hun i Frankrig og trak sig
tilbage til et Slags Klosterliv. (Litt.:
Davidsohn, »Philip II August von Frankreich und
I.« [Stuttgart 1888]).
P. M.

Ingeborg Eriksdatter, Datter af den no.
Konge Erik Magnussøn og hans anden
Dronning Isabella Bruce, blev i Aaret 1300 — den
Gang kun 4 Aar gl. — bortlovet til
Orknøjarlen Jon, der var 36 Aar ældre end hun;
men han døde, før Brylluppet kunde komme
i Stand. 1310 blev hun bortlovet til den sv.
Hertug Valdemar Magnussøn, og Efteraaret
1312 fejredes i Oslo deres Bryllup samtidig
med hendes Søskendebarn Ingeborg
Haakonsdatters. I dette Ægteskab fødtes kun en Søn,
Erik, der døde ung. I. levede til omkr. Midten
af 1350’erne; hun var i alt Fald d. før April
1357.
(O. A. Ø.) Edv. B.

Ingeborg Haakonsdatter, Datter af den
no. Konge Haakon V Magnussøn og Dronning
Eufemia, blev i Aaret 1302, den Gang netop 1
Aar gl., lovet til den sv. Hertug Erik
Magnussøn. Men da Kong Haakon Sommeren 1308 var
kommen paa Kant med Hertugen, gik
Forlovelsen over Styr, og det blev bestemt, at I. H.,
der var indsat til Rigets Tronarving i
Tilfælde af, at hendes Fader døde sønneløs,
skulde ægte Hertugens Brodersøn Magnus, Søn
af den sv. Kong Birger Magnussøn. Siden blev
denne Aftale ændret derhen, at I. H. skulde
ægte Erik, men først den tredie Gangs
Forlovelse mellem dem førte til Bryllup. Dette
fandt med stor Pragt Sted i Oslo Efteraaret
1312. I dette Ægteskab fødtes Sønnen Magnus
og Datteren Eufemia. Efter at hendes Mand
sammen med sin Broder Hertug Valdemar var
bleven fængslet af Kong Birger, nævnes I. H.
sammen med sin Frænke Ingeborg Eriksdatter
i Forbindelse med den Rejsning, som gik ud
paa at udfri dem. Men efter hans Død hører
man ikke meget om hende, før hendes Søn
Magnus Erikssøn 1319 var bleven Konge af
Norge og Sverige; da fik hun særdeles megen
Indflydelse i Formynderstyrelsen. Men da hun
og hendes Yndling, den danske Adelsmand

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0387.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free