Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ingeborg Haakonsdatter - Ingeborg Tryggvesdatter - Ingefær - Ingefær, dansk - Ingefærplante - Ingegneri, Angelo - Ingegneri, Marcantonio - Inge Haraldssøn - Ingelheim
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knud Porse, førte deres egen private Politik,
navnlig med det Formaal at erobre Skaane,
kostede det hende hendes regerende Stilling
baade i Sverige og Norge. Det lykkedes
imidlertid Knud Porse at skabe sig en Stilling i
Danmark, hvor han 1326 blev Hertug af
Halland og Samsø, og 1327 ægtede I. H. Knud
Porse, med hvem hun havde Sønnerne Haakon
og Knud. Knud Porse døde 1330. Hans Sønner
blev Ofre for den sorte Død, men I. H. levede
til 17. Juni 1361. Et Psalterium, som har
tilhørt hende og hendes Datter Eufemia af
Mecklenburg, er endnu bevaret (Litt.: »Dansk
Hist. Tidsskr.« 8 R. III, S. 219-33).
(O. A. Ø.) Edv. B.
Ingeborg Tryggvesdatter, Datter af den
no. Smaakonge Tryggve Olavssøn og Aastrid
Eriksdatter og Søster til den no. Konge Olav
Tryggvessøn, blev iflg. Sagaernes Beretning Aar
1000 af denne bortgiftet til Jarlen Ragnvald
Ulfssøn af Vestergötland paa det Vilkaar, at
han skulde antage Kristendommen og indføre
den i sit Land. Under Rivningerne mellem den
sv. Konge Olaf Skötkonning og den no. Konge
Olaf Haraldssøn kom Ragnvald Jarl til at
indtage en mæglende Holdning p. Gr. a. det
Slægtskab, hvori han var kommen til det no.
Kongehus.
(O. A. Ø.) Edv. B.
Ingefær er Rodstokken af Ingefærplanten
(Zingiber officinale). Den kommer i Handelen
dels skrællet ɔ: befriet fra det ydre,
mørke Korklag, dels uskrællet eller endelig
halvskrællet ɔ: kun skrabet paa de
brede Sider. Undertiden bliver den bleget ved
at behandles med Svovlsyrling ell. Klorkalk,
ell. den dyppes i en Opslemning af Kalk ell.
Gips i Vand og er da ganske lys og
overtrukket med hvidt Kalkstøv. I øvrigt benævnes
Sorterne efter Produktionsstedet som
Bengal-, Ceylon-, Malabar-, Kina-,
Kochin-, Sierra Leone-, Jamaica- og
Barbados-I. Japan-I. skal stamme fra en
særlig Art Zingiber mioga. Under Navn af
kin. I. fremkommer ogsaa Rodstokken af
Alpinia galanga, Galangarod, der efter at
være udblødt i Vand koges med Sukker. I.
har en behagelig Lugt og en krydret,
brændende Smag; den indeholder 10—13 % Vand,
53—60 % Stivelse og 1,5—3 % æterisk Olie,
der betinger dens Lugt, samt et bittert og
skarpt smagende, harpiksagtigt Stof, Gingerol.
Pulveriseret I. er som alle stødte Krydderier
stærkt udsat for Forfalskning, saaledes med
Mel, Stivelse, Gurkemeje, Sennep, Gips, Kalk
o. m. a. Det bruges som Krydderi og til
Fremstilling af forsk. Drikke, navnlig Gingerbeer.
K. M.
Ingefær, dansk, se Arum.
Ingefærplante se Zingiber.
Ingegneri [indзe’njæri], Angelo, italiensk
Digter, f. i Venedig c. 1550, d. efter 1613. Et
Hyrdespil, La danza di Venere, skrevet i
Torquato Tasso’s Smag, og opført ved Hoffet i
Parma 1583, betog hans Publikum stærkt og
vandt ham en Beskytter i Hertugen af
Gonzaga. Som Ven af Tasso husede han den
omflakkende Digter i Turin 1578, og udgav under
dennes Sygdom hans Gerusalemme liberata
(1581), en Udg., som Tasso ikke selv
anerkendte. Selv levede han snart hist, snart her i
Italien hos Fyrster og Stormænd. Hans
Tragedie Tomiri nød en Tid nogen Anseelse;
nævnes kan ogsaa en Afh. (Ferrara 1595) om den
dram. Poesi, særlig Hyrdespillet, hvori han
skarpt kritiserer Guarini’s Pastor fido. En
Samling Versi alla veneziana blev trykt i Venedig
1613.
(E. G.). E. M-r.
Ingegneri [indз’njæri], Marcantonio, ital.
Kirkekomponist, (1545—92), Domkapelmester i
Cremona, Monteverdi’s Lærer. Af hans talrige
Kirkekompositioner kendes kun lidet, men det
er nylig oplyst, at 27 Passions-Responsorier,
tidligere tilskrevne Palestrina, stammer fra
denne dygtige norditalienske Mester. (Se X.
Haberl i »Kirchenmusikal. Jahrb.«, 1898).
A. H.
Inge Haraldssøn, Norge’s Konge 1136—61,
var Søn af Kong Harald Gille og Dronning
Ingrid, blev 1136, endnu ikke 2 Aar gl., valgt
til Konge paa Borgarting, medens hans Broder
Sigurd kaaredes til Konge paa Øreting; seks
Aar efter (1142) kom en ældre Broder Eystein,
der var f. i Skotland, til Norge, hvor han fik
sin Andel af Riget. I. blev Vikverjernes Konge,
ligesom Sigurd blev Trøndernes. Under
Brødrenes Mindreaarighed førte Landets
Høvdinger som Formyndere Rigsstyret; ved I. H.’s
Side stod Tjostolv Aalessøn, senere Gregorius
Dagssøn og Erling Skakke. Det lykkedes
Formynderne at afslaa de Angreb, som rettedes
mod de unge Konger af Kong Magnus Blinde
og Tronprætendenten Sigurd Slembe, der begge
fældedes i Slaget ved Holmengraa (1139). Der
herskede ellers under Brødrenes Opvækst Fred
i Riget. Men da de var blevne voksne, var det
forbi med denne. De to ældste Brødre slog
sig sammen og vilde støde den svage og
pukkelryggede Kong I. H. fra Tronen. Men denne
blev støttet af Høvdingerne, og i Striden mod
dem faldt først Sigurd (1155), siden Eystein
(1157). De faldne Kongers Mænd valgte
imidlertid Sigurd’s Søn Haakon Herdebred til
Konge og fortsatte Kampen. Saa længe
Gregorius Dagssøn stod ved Kong Inge’s Side,
havde denne Lykken med sig; men efter at
han var falden, vendte den ham Ryggen. I sin
Iver efter at faa hævnet sin Vens Fald indlod
I. H. sig i et Slag paa Isen uden for Oslo,
hvor han blev dræbt og derefter begravet i
Hallvardskirken. Som lille Barn blev I. H.
ført med i Kampene mod Magnus Blinde og
Sigurd Slembe, og i et af Slagene kom han
saa slemt til Skade, at han blev vanfør for
hele Livet. Han fik deraf Navnet »Krokryg«
ɔ: den pukkelryggede.
(O. A. Ø.) Edv. B.
Ingelheim [’eŋəlha^im], 1)
Niederingelheim, Flække i hessisk Provins Rhinhessen,
3 km S. f. Rhinen ved Selz’es Indtræden i
Rhin-Dalen og ved Jernbanelinien
Mainz—Bingen, har (1910) 3852 Indb. samt Fabrikation
af Kemikalier og gode Rødvine. Der findes
Ruiner af et af Karl den Store bygget Palads,
der 1689 blev ødelagt af Franskmændene. 2)
Oberingelheim, Flække i hessisk
Provins Rhinhessen, 1,5 km S. f
Niederingelheim, har (1910) 3479 Indb., Rester af den gl.
Befæstning samt en evangelisk Kirke med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
