- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
385

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ingerslev, Christian Frederik - Ingerslev, Hans Peter - Ingerslev, Johan Vilhelm Christian - Ingerslev, Ove Emmerik Gustav Høegh-Guldberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stater og i Frankrig« (1841). Hans Skolebøger
er for største Delen Hastværksarbejder; men
fl. af dem er særdeles praktisk indrettede.
A. B. D.

Ingerslev, Hans Peter, dansk Landmand
og Politiker, f. paa Marselisborg ved Aarhus 3.
Maj 1831 som Søn af Godsejer I., d. i Kbhvn
20. Apr. 1896. I. blev Student 1849, men opgav
snart den studerende Vej for at blive
Landmand. Efter først i en Del Aar at have
været Forpagter paa sin Fædrenegaard
blev han ved sin Faders Død 1864 dens
Ejer. Han var en ivrig og dygtig
Landmand, som med Forkærlighed prøvede
og udnyttede det meget ny,
der paa dette Omraade fremkom ved Samarbejde
mellem Videnskab og Praksis. Med sine
repræsentative Evner, sin ualmindelige Arbejdskraft,
sin sunde, praktiske Sans og sin jævne, men
dog overbevisende og ofte slaaende Maade at
udtrykke sine Tanker paa blev han hurtig en
efterspurgt Mand til Æres- og Tillidsposter af
højst forsk. Art. Han var saaledes en Tid
Formand for Aarhus Amts Landboforening og
senere for Foreningen af jyske Landboforeninger,
endvidere Formand for det jysk-eng.
Dampskibsselskab, Direktør for
Brandforsikringsforeningen »Jylland«, m. m. Især blev det dog det
kommunale og politiske Liv, som kom til at
lægge Beslag paa ham. Han var i en lang
Aarrække baade Sogneraadsformand og
Amtsraadsmedlem, og Novbr 1873 valgtes han ind i
Folketinget som Repræsentant for
Aarhus-Kredsen. Denne var en udpræget Kampkreds,
og 1876 maatte I. aflevere den til en
Venstremand, for dog 1879 at blive valgt paa ny og
holde Kredsen indtil 1884. En Maaned efter
dette sidste Valgnederlag blev han kongevalgt
Landstingsmand.

I. gjorde sig hurtig gældende paa Rigsdagen.
I den saglige Forhandling bevarede han den
jævne og fordragelige Amtsraadstone og gjorde
sig stærkt gældende under Behandlingen af en
Rk. praktiske Spørgsmaal, navnlig saadanne,
der berørte Landbo- og Kommuneforhold. Ved
Siden heraf var han en ivrig Partimand. Han
tilhørte fra sin første politiske Optræden
ubetinget Højre og udfoldede en betydelig
Virksomhed for dette Partis Organisation og
Ledelse. 1885 blev han, efter Finsens Fratræden,
Indenrigsminister i det Estrup’ske Ministerium.
I og for sig var I. slet ikke anlagt paa at være
Kampminister. Paa sit eget Omraade undgik
han derfor ogsaa saa godt som fuldstændig
Konflikt med Folketinget, samtidig med at han
ikke paa noget Punkt tog Afstand fra
Ministeriets alm. Politik. Saa snart der atter begyndte
at komme lidt Liv i Lovgivningsarbejdet,
benyttede I. sig deraf og fik paa sit Omraade
gennemført en Rk. Love af Bet. for Landbrug,
Næringsvæsen, Kommunikationsforhold og
Kommunevæsen. Ligeledes støttede han varmt alle
Forsøg paa at komme ud af det politiske Uføre,
og ligesom han inden for Ministeriet var den,
der væsentlig bar Overenskomsten af Marts
1891 om Øl- og Sukkerlov,
Alderdomsforsørgelseslov og Fattiglov igennem, saaledes var han
ogsaa en af Hovedmændene for det politiske
Forlig af 1894. Naar I.’s Virksomhed paa det
praktiske Lovgivningsomraade forholdsvis bar
saa rige Frugter, laa det naturligvis for en Del
i, at Tidsudviklingen netop bar hen imod en
Løsning af de Opgaver, som hørte ind under
hans Ministerium, men samtidig havde hans
forbavsende Arbejdsdygtighed og store Evne til
i enhver Sag at finde det praktisk udførlige
frem og at enes ogsaa med Modstandere
derom sin væsentlige Del deri. I.’s Arbejde var saa
stort, at det i forholdsvis kort Tid brød hans
Kraft; 1894 deltes det tidligere
Indenrigsministerium, og han beholdt kun den Del deraf,
som nu benævnedes Ministeriet for offentlige
Arbejder. Dette beholdt han ved Ministeriet
Estrup’s Afgang i Aug. 1894 og indtil sin Død.
N. N.

H. P. Ingerslev.
H. P. Ingerslev.


Ingerslev, Johan Vilhelm
Christian
, dansk Læge, f. 22. Jan. 1835 i Snesere ved
Præstø, d. 30. Oktbr 1918 i Præstø. I. tog med.
Eksamen 1859 og nedsatte sig 1861 i Præstø,
hvor han var Distriktslæge fra 1888—1913. Her
skrev han »Danmarks Læger og Lægevæsen
fra de ældste Tider indtil Aar 1800« (1873), et
Værk, hvis Fortrinlighed anerkendtes af Univ.
1894, idet han blev udnævnt til Æresdoktor i
Medicin. I. var Medstifter af og Formand for
»Understøttelsesforeningen for danske Lægers
trængende Enker og forældreløse Børn« (1877),
kom senere ind i Bestyrelsen for næsten alle
Lægernes Hjælpe- og
Understøttelsesforeninger og udfoldede i disse Institutioner en uhyre
rig Virksomhed. Hans administrative Evner
udnyttedes ogsaa som Formand i alm. dansk
Lægeforening 1889—95 og i Præstø Byraad
1891—1903 og af Staten i forsk. Kommissioner.
J. S. J.

Ingerslev, Ove Emmerik Gustav
Høegh-Guldberg
, dansk Læge, ovenn. C.
F. I.’s Søn, f. 26. Febr 1844 i Viborg, d. 26.
Apr. 1916 i Kbhvn. I. tog med. Eksamen 1869,
var Kandidat ved Frederiks Hospital 1871—
72 og ved Fødselsstiftelsen 1873, blev klinisk
Assistent dersteds 1874, derefter Reservelæge
ved Frederiks Hospitals Afdeling A 1875
og Underakkuchør ved Fødselsstiftelsen 1875—
78. Han udnævntes til Kommunelæge i Kbhvn
1878, blev s. A Medredaktør af
»Hospitalstidende« (til 1892) og tog Doktorgraden 1879
med en Afh. om »Eklampsiens Ætiologi,
Prognose og Behandling«, Lærer ved
Jordemoderskolen 1895-1903, Medlem af Sundhedskollegiet
1897—1905 og af Retslægeraadet 1909. Allerede
I.’s Doktordisputats viste hans udprægede
videnskabelige Sans, og hans fortrinlige Evner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0395.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free