- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
389

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ingolfs Fjeld - Ingólfshöfði - Ingolstadt - Ingot - Ingouf, Pierre Charles - Ingrainfarver - Ingram, John Kells - Ingrassias, Giovanni Filippo - ingrediens - Ingres, Jean Auguste Dominique

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

m højt Fjeld, der rager højt op over det
omgivende Landskab.
G. F. H.

Ingólfshöfði [’eŋgolvshövðe], et Forbjerg paa
Islands Sydkyst S. f. Bygden Öræfi, falder stejlt
af mod Søen, men skraaner jævnt ind mod
Landet. Pynten var før Aar 1700 landfast, men
er siden ved Skeidaraaens Arme bleven
afskaaren fra Land, og Elvens største
Vandmasse har nu sit Udløb Ø. f. den. Paa I. er
der en betydelig Fuglefangst, der for Øjeblikket
lidet benyttes, da det er forbundet med stor
Vanskelighed at komme derud; Vandet er de
fleste St. for lavt for Baade, og Bunden er saa
dyndet, at den de fleste St. er ufarbar for
Heste. I 17. Aarh. blev der fra I. drevet et
ret indbringende Fiskeri, men siden har
Skeidaraaen ført saa meget Sand og Dynd til Havet,
at Fiskeriet nu ikke længere kan drives; det
lave Vand og Grundene udenfor umuliggør
enhver Sejlads.
Th. Th.

Ingolstadt [eŋgål∫tat], By og Fæstning i
bayersk Regeringsdistrikt Oberbayern paa en
Slette ved Schutter’s Udmunding i Donau, er
Knudepunktet for Jernbanelinierne
München—Bamberg og Regensburg—Hochzoll. 24000 Indb.
Der findes en evang. og 9 kat. Kirker,
hvoriblandt den i gotisk Stil 1425 byggede
Frauen-Kirche med 2 Taarne og smukke Glasmalerier;
endvidere findes en Latin- og Realskole, et
Vajsenhus, fl. Klostre, et tidligere
Jesuiterkollegium og et gl. Residensslot, der tilhørte
Hertugerne af Bayern-I. Bl. de industrielle
Etablissementer har de kgl. Kanonstøberier og
Krudtfabrikker haft særlig Bet. I. nævnes
allerede 806, og havde allerede Stadsret, da den
1255 kom under Oberbayern. 1392—1445 var
den Residens for Hertugerne af Bayern-I.,
hvorefter den tilfaldt Bayern-Landshut, hvis
Hertug, Ludvig den Rige, 1472 stiftede et Univ.,
der 1802 flyttedes til Landshut og 1826 til
München. 1503 kom Byen under
Bayern-München og blev befæstet 1539; den belejredes
forgæves af Gustaf Adolf, medens Tilly døde her.
1800 indtog Moreau I. og sløjfede
Fæstningsværkerne, der dog atter blev opførte 1827 og
efter 1870 betydelig forstærkede.
G. Ht.

Ingot [eng. ’iŋgət ell. -gåt] (eng., fr. lingot,
Barre af støbt Metal, i Reglen enten
Ædelmetal ell. Staal, bestemt til senere
Omsmeltning, Valsning ell. Smedning. En I. af Staal
benævnes ofte Blok.
E. Su.

Ingouf [æ’guf], 1) Pierre Charles, fr.
Kobberstikker (1746—1800), var Elev af J. J.
Flipart, og mange af hans talrige Stik er efter
Greuze, f. Eks. »Den gode Opdragelse«, »Den
forraadte Uskyldighed«, fl. efter P. A. Wille
og »Sæbeboblen« efter Mieris; ogsaa en Rk.
fint udførte Portrætter af fr. Forf. skyldes I.

2) François Robert, Kobberstikker
(1747—1812), foreg.’s Broder og ligesom denne
Elev af Flipart. udførte fl. Blade til
Freudeberg’s Monument du costume, for Musée
français
og Voyage d’Égypte, talrige Vignetter til
Bogillustrationer, Portrætter og enkelte Blade,
som »Den hellige Nat« efter Ribera.
(A. Ls.).

Ingrainfarver [in’grein-], Betegnelse for
forskellige Diazofarvestoffer, der farver
Bomuld direkte, uden Anvendelse af Bejdse.
K. M.

Ingram [’iŋgrəm], John Kells, irsk
Filolog og nationaløkonomisk Forf., f. 7. Juli 1823,
d. 18. Maj 1907. I. blev 1852 Professor i
Veltalenhed og eng. Litt. i Dublin, 1866 i Græsk,
1879 Bibliotekar. Hans filologiske og
litteraturhistoriske Arbejder er lidet paaagtede,
derimod har han som Nationaløkonom vundet et
betydeligt Navn, bl. a. ved at have givet
Stødet til de økonomiske Studiers Genoplivelse og
videre Udvikling i England. Dette skete ved
et Foredrag, han som Præsident for den
nationaløkonomiske Sektion af British Association
holdt om »Nationaløkonomiens nuværende
Stilling og Udsigter« (dansk Overs. af
Studnitz-Petersen, Kbhvn 1879), en Afh., der vakte
Opsigt og fik Bet. ud over Hjemlandets Grænser.
Hans betydeligste Arbejde er den store Art.
Politicai Economy i 9. Udg. af Encyclopædia
Britannica
(1885), i Bogform udgivet (1888)
under Titelen History of Political Economy, en
af de bedste og paalideligste mindre
Haandbøger i Nationaløkonomiens Litteraturhistorie
(tysk Overs. ved Roschlau 1890, svensk ved
Rudbeck 1892).
(K. V. H.) Wt. K.

Ingrassias [in’gras.ias], Giovanni
Filippo
, ital. Anatom, f. 1510 i Recalbuto ved
Palermo, d. 6. Novbr 1580 i Palermo. I. studerede
i Padua, tog Doktorgraden der 1537 og kaldtes
til Prof. i praktisk Medicin i Neapel. 1560
nedsatte han sig i Palermo, blev 1563 Arkiater for
Sicilien og ledede en meget energisk Kamp mod
Pesten 1575—77. I. er den moderne Osteologis
Grundlægger og hans Navn er knyttet til fl.
Skeletdele. Han er den egl. Opdager af
Stigbøjlen i Øret (1546). Den omtales i det
posthumt udgivne Værk: In Galeni librum de
ossibus doctissima et expertissima commentaria

(1603). For Epidemiernes Historie er
latropologia (1544) vigtigt. Palermos Pestepidemier
skildrede han i Informazione del pestifero e
contaggioso morbo il quale afflige . . . . la cittá
di Palermo .... nell anno 1575 e 1576
. En Del
af hans talrige Skr er Kommentar til Galen
og Avicenna.
J. S. J.

ingrediens (lat.) kaldes den enkelte
Bestanddel af et sammensat Lægemiddel ell. ethvert
andet sammensat Stof.
E. K.

Ingres [’æ.grö], Jean Auguste
Dominique
, fr. Historie- og Portrætmaler, f.
29. Aug. 1780 i Montauban (Dept
Tarn-et-Garonne), d. 14. Jan. 1867 i
Paris. I Toulouse, hvor Interessen for
antik Kunst havde bevaret sit Fodfæste,
lærte han under Roques, Vigan og
Briant Respekt for Tegning og

J. A. D. Ingres.
J. A. D. Ingres.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0399.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free