- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
449

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Interkommunikationssignaler - Interkommunikationsvogne - interkonfessionel - interkostal - Interlaken - interlinear - Interlocking-System - Interlocutorium - Interludium - Intermaxillare - Intermedium - intermediær - Intermezzo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

træder i Virksomhed uden Tog- ell.
Lokomotivpersonalets Hjælp; undertiden er det tillige
indrettet saaledes, at en Signalfløjte samtidig
bringes til at lyde enten paa Lokomotivet ell.
den paagældende Vogn.

Anvendelsen af I. kan føres helt tilbage til
Jernbanernes første Tid, idet de foresloges
første Gang 1839, efter at en med Rejsende besat
Vogn, med hvilken der var sket et Uheld, paa
London—Birmingham-Banen blev slæbt med
over en lang Strækning, uden at det var
muligt at faa gjort Lokomotivføreren opmærksom
paa Uheldet. De i den internationale Trafik
løbende Kursvogne (Person-, Post- og
Rejsegodsvogne) skal nu alle være forsynede med
I., hvis Indretning nærmere er præciseret
gennem de Forskrifter, som findes i de saakaldte
»Lübecker Bedingungen« af 1. Aug. 1907.
G. K.

Interkommunikationsvogne [’en-],
Gennemgangsvogne, se Jernbanevogne.

interkonfessionel (nylat.), det, som angaar
de forsk. Konfessioners Forhold til hinanden.

interkostal (lat.), hvad der ligger mellem
Ribbenene (costæ).
Interkostalrummene er de smalle Spalter mellem to og to
Ribben; disse Spalter er udfyldte af
Interkostalmusklerne, der forbinder den
nederste Rand af hvert Ribben med øverste Rand
af det nærmest ndf. liggende Ribben.
Interkostalnerverne løber paa langs i
Interkostalrummene, fra Rygraden fremefter langs
Siden af Brystkassen. Smerteanfald i disse
Nerver kaldes Interkostalneuralgi.
S. B.

Interlaken [’entərla.kən], By i
schweizisk Kanton Bern, ligger 43 km SØ. f.
Bern, ved Aares venstre Bred, mellem
Søerne Brienz og Thun, 567 m over Havet,
paa den frugtbare Slette Bödels, der er
helt omgivet af Bjerge og oversaaet med
smaa Byer. Ø. f. I. ligger saaledes Matten og
Bönigen, og mod V., paa Aares højre Bred,
ligger Unterseen, der er ganske sammenvokset
med I. I. er en vigtig Station paa
Thun—Bönigen-Jernbanen, Udgangspunkt for
Oberland-Banen, staar i Kanalforbindelse med
Thuner-Søen og har c. 3000 Indb. P. Gr. a. sin
smukke Beliggenhed og sit milde Klima er I.
et verdensberømt Kursted og et af de
vigtigste Knudepunkter for Turistlivet i Schweiz.
I. er det bedste Udgangspunkt for Ekskursioner
til Schünige Platte, Grindelwald,
Lauterbrunnen o. m. a. naturskønne Bjergegne. Berømt er
Udsigten fra I. i S. mod Jomfruen. Langs den
prægtige Dobbeltallé Höheweg, der gaar
gennem Byen, ligger en Række af Hoteller, og i
Nærheden den store Kursal. — I. (inter lacus,
»mellem Søerne«) var i Middelalderen et
Kloster, grundet 1130, ophævet ved
Reformationens Indførelse 1528. I Klosterbygningen
holder nu forsk. Menigheder Gudstjeneste
(Anglikaner, Presbyterianer, Reformerte).
Turiststation har I. været fra Beg. af 19. Aarh.
G. Ht.

interlinear (lat.), mellem Linierne.

Interlocking-System [intə’£åkiŋ-’sistəm],
engelsk Betegnelse for den paa Jernbaner
under større Forhold almindelig anvendte
gensidige Aflaasning mellem Signaler og
Sporskifter, hvorved bevirkes, at der ikke
kan stilles Signal for et Tog, forinden de til
Signalet hørende Sporskifter er rigtigt
indstillede og aflaasede, og at alle disse Sporskifter
er fastholdt i deres Indstilling, saa længe
Signalet viser »Kør«. Se Sporskiftesikring.
J. F.

Interlocutorium (lat.), Betegnelse for enhver
Afgørelse, der under en Proces træffes af
Retten vedrørende Sagens Gang inden Sagens
endelige Paakendelse, f. Eks. en Kendelse,
hvorved en Udsættelse indrømmes ell. nægtes, ell.
hvorved et Vidnes Protest mod at besvare et
vist Spørgsmaal tages til Følge ell. forkastes.
E. T.

Interludium (lat.), Mellemspil, navnlig
mellem de enkelte Vers af Koraler ell. Salmer.

Intermaxillare [’en-] ilat.), d. s. s.
Mellemkæbeben.

Intermedium (lat.), Mellemtid, Tiden mellem
to Terminer. Smlg. Intermezzo.

intermediær (fr.), befindende sig mellem,
dannende Mellemled.

Intermezzo [-’mæt.so] (ital.), Intermedium
(lat.), Mellemspil, opr. i Italien Betegnelsen for
de smaa Mellemspil af lettere Karakter, der
opførtes mellem Akterne paa større Skuespil
ell. Operaer, og som gennem en fortsat
Udvikling dannede Oprindelsen til den senere
komiske Opera, Opera buffa. Allerede det antikke
Teater kendte saadanne korte, løst forbundne
dram. Fremstillinger, hvormed man dannede
Overgangen fra det ene Skuespil til det andet,
ell. udfyldte større Mellemrum i Tiden.
Italienerne i Renaissancetiden genoptog denne
Form for en lettere Adspredelse mellem de
enkelte Akter af de større, alvorlige Dramaer.
Opr. bestod Italienernes I. simpelt hen af
Madrigaler, der blev afsungne mellem Akterne,
senere udviklede de sig til smaa dram. Scener,
i Reglen af mytologisk Indhold, ikke sjælden
udstyrede med stor Pragt, Sang og Dans, der
uden Forbindelse med det opførte Drama, ell.
blot Sammenhæng indbyrdes, udfyldte
Mellemakterne. Efterhaanden antog de Form af smaa
komiske Sangspil, i Reglen dog kun mellem
to Personer, undertiden tilsat med en stum
Person (det berømteste af disse er Pergolesi’s
La serva padrona); og endelig, da de udløstes
af Forbindelsen med det omgivende alvorligere
Skuespil og opførtes som selvstændige
Smaastykker, var Grunden lagt til den komiske
Opera, der skulde naa den højeste Blomstring i
Frankrig. I Danmark indførtes I. i Midten af
18. Aarh. gennem den ital. Opera, og den lette
Kost kunde i Beg. glæde sig ved den
fornemste Verdens højeste Bevaagenhed; men de
burleske Løjer dreves langt ud over Smagens
Grænser, og da Bredal 1758 søgte at omplante
dem paa dansk Grund, ved at lade opføre
originale I. paa den danske Skueplads (»Den
tvivlraadige Hyrde«, »Den lykkelige Hverver«
o. fl.), fik de kun en krank Lykke, om man
maaske end tør sige, at de har gjort deres
Nytte ved at lægge Grunden til Indførelsen af
det danske Syngespil. Betegnelsen
Intermedium havde i øvrigt allerede Holberg
benyttet om de i Forbindelse med Handlingen
staaende, pantomimiske ell. balletagtige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0461.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free