Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - internationale Havundersøgelser - internationale Søvejsregler - internationale Unioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»de forsk. Vandlag i Henseende til deres
Udbredelse, Dybdegaaende, Temp., Saltholdighed,
Luftarter, Plankton og Bevægelser, saaledes
at man kan finde de grundlæggende Principper
til Bedømmelse af de ydre Livsbetingelser for
Nyttefiskene samt til Vejrforudsigelser for
længere Tid i Landvæsenets Interesse«.
Fiskeriundersøgelserne vedrører de vigtigste
Nyttefisks Biologi. Som Eksempler paa større
Spørgsmaal, der er tagne op, kan nævnes:
Undersøgelserne over Vandringerne af de
vigtigste Fiskearter (Aal, Laks, Sild, Torsk o. a.
Torskefisk o. s. v.), Undersøgelser i Anledning
af det meget vigtige Spørgsmaal om
Overfiskning i Nordsøen p. Gr. a. Trawlfiskeriet, med
særligt Henblik paa Rødspætten, Tungen o. a.
Fladfisk, samt Kuller; og endelig
Fiskeristatistik. Knyttet til Fiskeriundersøgelserne er
Undersøgelser over Sælernes Udbredelse og Bet.
for Fiskeriet. Foruden Fiskeriundersøgelser er
ogsaa Havets Plankton Genstand for nøjere
Studier, særlig m. H. t. dets Bet. som
Fiskenæring (direkte og indirekte) og dets
Anvendelse til at følge Havstrømmens Forløb.
Siden 1902 har de i. H. været i Gang.
Verdenskrigen satte i nogle Aar en Stopper for
Undersøgelserne paa Havet, men i de neutrale
Lande fortsattes Arbejdet i Land med
Bearbejdelse af det indsamlede Materiale, og efter
Krigens Ophør er Undersøgelserne tagne op
igen. Marts 1920 afholdtes en Konference i
London, hvor Belgien, Danmark, Finland,
Frankrig, Holland, Norge, Sverige og
Storbritannien og Irland var repræsenterede, senere
er Spanien traadt til. Sammenslutningen
omfatter saaledes de fleste nord- og
vesteuropæiske Magter, og Vandomraaderne, der skal
undersøges, er Nordatlanterhavet med dets
europ. Randhave fra Østersøen til Nordsøen
og Kanalen.
Det internationale Raad organiserer i store
Træk Undersøgelsesarbejdet, vedtager, hvilke
Spørgsmaal der særlig skal arbejdes paa, samt
en Plan over Undersøgelsernes Metode; men de
enkelte Lande udfører i øvrigt Undersøgelserne
ganske selvstændig, dog inden for de af det
internationale Raad givne Rammer. Raadet
bestaar af to Delegerede fra hvert Land, og dets
Bestyrelse dannes af et Centralbureau, som
har sit Sæde i Kbhvn; dettes Præsident er for
Tiden (1921) Mr. H. G. Maurice, Fisheries
Secretary, Board of Agriculture and Fisheries,
London; Generalsekretær, der leder
Bureauets daglige Virksomhed, er
Kommandør C. F. Drechsel, Kbhvn (indtil 1908 Dr.
P. P. C. Hoek fra Holland). Foruden Bureauet
har der fra 1903—08 været et
Centrallaboratorium i Kria med Prof. Fridtjof Nansen som
Chef; dets Opgave var at prøve og undersøge
Apparater, fremstille ny saadanne o. s. v.
Til Bureauet betaler de deltagende Stater et
vist Beløb aarlig. Den største Part af de i hver
Stat til Undersøgelserne bevilgede Summer
gaar imidlertid til Udførelsen af selve
Arbejderne; en stor Konto er saaledes en Damper,
udrustet spec. til saadanne
praktisk-videnskabelige Undersøgelser, og hver Stat har i det
mindste een saadan.
Udførelsen af Undersøgelserne er i de fleste
Lande betroet en Kommission; Danmark har
saaledes Kommissionen for
Havundersøgelser, der til sine Undersøgelser
i en Aarrække raadede over Trawldamperen
»Thor«. Fra 1921 vil den blive erstattet af et
nyt Undersøgelsesskib, en nybygget eng.
Trawler, »Dana«. Kommissionen bestaar nu af 6
Medlemmer (indtil 1909 af 4): Kommandør C.
F. Drechsel (Formand), Dr. phil. A. C.
Johansen, Prof. M. Knudsen, Fiskeridirektør F.
Mortensen, Prof., Dr. phil. C. H. Ostenfeld og
Direktør, Dr. phil. Johs. Schmidt; Ledelsen af
de forsk. Grene af Undersøgelserne er fordelt
mellem disse. Bevillingerne til Undersøgelserne
vedtages af Rigsdagen, dels som særlige Love,
dels paa de aarlige Finanslove.
Centralbureauet publicerer 3 Rækker
periodiske Skr: en Bulletin (delt i fl. Serier efter
Indholdets Art), Rapports et Procès-Verbaux
des Réunions, Publications de Circonstance;
Indholdet i disse Skr er i Reglen skrevet paa
Engelsk ell. Tysk, kun sjælden paa Fransk.
Den danske Kommission udgiver »Meddelelser«
(næsten udelukkende eng. ell. tysk Sprog) og
»Skrifter« (Dansk). En kort Oversigt over
Virksomheden 1902—12 findes i Rapp. et Proc.
verb., Bd 16 (1913).
En til de i. H. svarende Sammenslutning er
nylig dannet af de til Middelhavet grænsende
Lande (Commission internationale pour
l’exploration scientifique de la mer Méditerranée).
Den blev konstitueret paa et Møde i Madrid
Novbr 1919 og talte Delegerede fra Frankrig,
Grækenland, Italien, Monaco, Spanien, Tunis,
Tyrkiet og Ægypten. Dens Præsident er den
velkendte Havforsker Fyrst Albert af Monaco.
C. H. O.
internationale Søvejsregler er
Bestemmelser, der ligelydende er paabudte ved Lov
i alle civiliserede Lande til Forebyggelse af
Sammenstød mellem Skibe. De indeholder
Bestemmelser om, hvilket Skib der under forsk.
Forhold skal gaa af Vejen, og hvilket der skal
holde sin Kurs; hvilke Lanterner Skibe skal
føre om Natten; Regler for at betegne,
hvorvidt de er manøvredygtige ell. ikke; om de
bugserer, om de ligger stille o. a. l.; hvilke
Lydsignaler (med Dampfløjte, Sirene ɔ:
Taagehorn ell. Klokke) Skibe i Taage skal benytte
for at betegne, hvorledes de er stillede over for
hverandre, o. a. l.
C. W.-S.
internationale Unioner. Det internationale
Samarbejde mellem Staterne har givet Stødet
til Oprettelse af en Rk. internationale
Administrationskontorer (Bureauer) til Varetagelse af
fælles Forvaltningsinteresser. Saadanne
Sammenslutninger betegnes som i. U. De vigtigste
er Verdenspostforeningen (1878),
Telegrafunionen (1868), Jernbaneunionen (1890) og Unionen
til Beskyttelse af litterær og industriel
Ejendomsret (1886), alle med Sæde i Bern.
Endvidere kan nævnes de internationale Bureauer
vedrørende Udgivelse af Toldtariffer (Bryssel
1890), Sundhedsvæsenet (Paris 1903) og
Jordbrug (Rom 1905). Ved Versailles-Freden af 28.
Juni 1919 er Udviklingen traadt ind i en ny
Fase, idet Oprettelsen af Folkeforbundet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
