Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Intybus - Inuit - Inuje Kaoru - Inula - Inulin - Inundation - Inunktion - in usu - in usum Delphini - Inuus (se Faunus) - Inuus (zoologi) - inv. - Invagination - Invalens - invalescere - Invalid - Invalidefondet - Invalideforsikring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Intybus [’en’-], se Cikorie.
Inuit ɔ: »Mennesker«, Navnet, hvormed
Eskimoerne kalder dem selv til Adskillelse fra alle
andre Væsener. Flertal af Inuk.
G. F. H.
Inuje Kaoru, jap. Statsmand, f. 1835 i Prov.
Tsjoshu, d. 1908, Søn af en Samurai af
Tsjoshu-Klanen. I. var ligesom sin Ven, den senere
Grev Ito, en af de første Japanere, der for at
søge Uddannelse rejste til England 1861.
Sammen med Ito søgte han forgæves at bevæge sin
Lensherre til at undlade Fjendtligheder mod
de europæiske og amerikanske Flaader i
Shimonoseki-Strædet. Som Befalingsmand for
Tsjoshu-Klanens Hær deltog han 1865 sejrrigt
i Kampene mod Shogunens Tropper. Efter
Shogunens Fald, 1868, blev I. Vicefinansminister
(1872—75) og gjorde sig fortjent ved
Oprettelsen af en Reservefond for Rigsskatkamret 1872.
1875 ledsagede han Kuroda paa en Sendelse til
Korea og beklædte derefter forsk.
Ministerposter: 1878—80 Minister for offentlige
Arbejder, 1880—87 Udenrigs-, 1888—89 Landbrugs- og
1892—94 Indenrigsminister. Som
Udenrigsminister virkede I. energisk, men forgæves for at
opnaa en Revision af Traktaterne med de
europæiske Magter, idet han ønskede at aabne
hele Japan for Handel og Søfart med
Fremmede og samtidig at faa ophævet den for
Japanerne ydmygende konsulære Jurisdiktion, der
unddrog fremmede Landes Undersaatter fra
jap. Domsmyndighed. Under Krigen med Kina
1894—95 fungerede I. som jap. Sendebud i
Korea og førte faktisk Regeringen dér til
Krigens Slutn. 1898 var I. en kort Tid
Finansminister i Ito’s tredie Ministerium. Han trak sig
derefter tilbage fra aktiv Politik, men øvede
stadig stærk Indflydelse, navnlig i alle
Finansspørgsmaal, og regnedes bl. de mest erfarne
og af Kejseren højst skattede af de »ældre
Statsmænd« (Genro) I. tælles bl. de fem store
Meiji-Statsmænd: Fyrsterne Ito og Jamagata og
Markiserne I., Matsukata, Okuma. I. udnævntes
1885 til Greve, 1907 til Markis. (Litt.: J.
Morris, Makers of Japan [1906]).
F. de F.
Inula [’i’-], se Alant.
Inulin, n . C6H1 O5 + aq, er et Kulhydrat,
der findes i opløst ell. udbulnet Tilstand hos
Planter af Familien Compositæ (de
Kurvblomstrede); hos disse spiller det Rolle som
Reservenæringsstof ligesom Stivelsen hos andre
Planter. Det er et hvidt Pulver, der bestaar
af smaa, dobbeltbrydende Sfærokrystaller; i
varmt Vand opløses det let, men ved
Opløsningens Afkøling udskiller det sig langsomt igen;
hurtigst udfældes det af sin Opløsning ved
dennes Frysning ell ved Tilsætning af Alkohol.
I. er venstredrejende; det giver ingen
Farvereaktion med Jod og forandres næppe ved
Indvirkning af Diastase. Ved Indvirkning af
fortyndede Syrer giver det Fruktose
(Frugtsukker), som lettest fremstilles paa denne Maade.
Man fremstiller bedst I. af Georgineknolde ved
Presning, Klaring af Saften, Fældning af de
deri tilstedeværende Urenheder med 1
Rumfang Vinaand og derpaa følgende Fældning af
I. med 2 Rumfang Vinaand. Roden af Alant,
Cikorie, Løvetand og Georgine indeholder
20-40 % I.
(O. C). R. K.
Inundation [’en-] (lat.), d.s.s. Oversvømmelse.
Inunktion (lat.), se Indgnidning.
in usu (lat.), i Brug.
in usum Delphini [-’fi.-], se Dauphin.
Inuus [’i’-], se Faunus.
Inuus [’i’-] (zool.), d.s.s. Gibraltar-Abe;
se Bavianer.
inv., se invenit.
Invagination [’en-] (lat.), se
Intussusception.
Invalens (lat.), Kraftløshed, Svaghed.
invalescere [’en-’se’-] (lat.), blive stærk, tage
til i Kræfter.
Invalid (af lat. invalidus, kraftløs, svag) er
den Soldat, der under Udøvelsen af sin
Tjeneste enten i Krig ell. Fred faar en saadan
Legemsbeskadigelse, at han ikke længere er
skikket til Krigstjenesten. Efter den tilføjede
Legemsskadets Betydning for Vedk. sondres
I. i Reglen i fl. Klasser ell. Grader, se
Invalideforsørgelse,
Invalideforsikring og Invaliditet.
B. P. B.
Invalidefondet [eller -’fåŋət] er i Norge
det populære Navn paa »Fondet for Invalide-
og Alderdomsforsikring«, der ifølge
Stortingsbeslutning af 5. Aug. 1897 og kgl. Resol. 16.
Oktbr. s. A. blev oprettet for at danne et
Grundfond for en vordende Socialforsikring af
den Art, Navnet antyder. Ved Udgangen af
Regnskabsaaret pr. 30. Juni 1920 udgjorde I.’s
Midler tilsammen 57402950 Kr. 52 Ø. Disse er
tilvejebragte dels paa den Maade, at der af
Statskassens Overskud ell. kontante
Beholdning ved forsk. Stortingsbeslutninger er afsat
et Beløb; Summen af disse udgør i alt 3 Mill.
Kr. Dernæst er der ved L. 29. Maj 1901
bestemt, at det i Henhold til Lov om Brændevins
Salg og Udskænkning af 24. Juli 1894 stiftede
Fond (»Brændevinsfondet«) og de smst.
omhandlede Indtægter, der for Fremtiden maatte
tilfalde Statskassen, indtil Udgangen af 1920
bliver at overføre til I. Af disse Midler var der
indtil 30. Juni 1920 tilfaldet I. i alt 30542717 Kr.
58 Ø. Endelig var der indtil s. Tidspunkt
tillagt I. indvundne Renter med i alt 23860232 Kr.
94 Ø. I. bestyres af Finansdepartementet, og
dets Midler gøres frugtbringende ved Indskud
i Banker, Indkøb af Værdipapirer samt ved
Udlaan mod Pant i faste Ejendomme til
Kommuner ell mod Kommuners Garanti mod 5 %
aarlig Rente.
(K. V. H.) Wt. K.
Invalideforsikring. I det tyske Rige,
Frankrig og Sverige er den tvungne I. forbundet med
Alderdomsforsikringen, det samme gælder om
den tvungne I. i Østerrig for
Privatfunktionærer; om disse Forhold henvises til Art.
Alderdomsforsikring.
I England er der ved National Insurance Act
af 1911 gennemført en tvungen Invalide- og
Sygeforsikring for Arbejderstanden, samt en
derfra adskilt mere begrænset
Arbejdsløshedsforsikring. Syge- og Invalideforsikringen
omfatter alle Arbejdere mellem 16 cg 70 Aar, hvis
Aarsindtægt ikke overstiger 160 £. Desuden er
der en i øvrigt kun lidet benyttet Adgang for
smaa selvstændige Erhvervsdrivende til at
tegne frivillig Forsikring. Til Dækning af
Udgifterne betales der ugentlig 9 d. for en Mand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
