Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 491 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Iriartea - Iridaceæ - Iridektomi - Irideremi - Iridin - Iridium - Iridiumilte - Iridochoroidoretinitis - Iridocyklitis - Iridodesis - Iridoplegi - Iridotomi - Iris

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indianerne laver Musikinstrumenter deraf. Af de
tynde Stængler af I. setigera Mart.
(Amazon-Omraadet), som kun bliver 4—7 m høj,
forfærdiges af Indianerne alm. anvendte Vaaben,
Pusterør til forgiftede Pile.
A. M.

Iridaceæ, se Sværdliljefamilien.

Iridektomi [’i-] (gr.) er en Operation,
hvorved der udskæres et Stykke af Øjets Iris,
Regnbuehinden. Operationen er først udført af
Wenzel (1780). Den gøres ved at foretage et Snit
gennem Hornhinden, derpaa ved et ell. andet
Instrument (Pincet, Hage e. l.) at fatte Iris,
trække den fattede Del ud gennem
Hornhindesaaret og endelig afklippe den fremdragne Del.
I. gøres ved Afspærring af forreste Øjenkammer
fra bageste ved Sammenvoksning af Iris med
Hornhinden ell. med den forreste Linsekapsel,
i visse Tilfælde af Betændelser, ved
Trykforøgelser i Øjet (Glaukom) og af optiske Grunde
(Uklarheder i Hornhinde ell. Linse).
G. N.

Irideremi [’i-] (gr.), Mangel paa Iris, se
Aniridi.

Iridin, C₂₄H₂₆O₁₈, et Glykosid, som findes i
Violrod, og som spaltes i Glykose og Irigenin,
C₁₈H₁₆O₈.
(O. C.) R. K.

Iridium, Ir = 193.1, er et metallisk
Grundstof, som hører til Platinmetallerne. Det findes
i Platinmalme og i de to Legeringer
Platiniridium og Osmiumiridium, som forekommer
sammen med disse. I. blev opdaget 1804 af
Smithson Tennant. — I. er rent hvidt; dets
Glans ligner det polerede Staals; ved alm.
Temperatur er det sprødt, men ved
Hvidglødhede lader det sig nogenlunde hamre;
dets Smeltepunkt er c. 2100°, og i den
elektriske Lysbue lader det sig destillere; dets
Vægtfylde er 22,4, og I. er saaledes det
tungeste af alle Metaller. Som fint fordelt Pulver
kan man faa det ved at udsætte en vinaandig
Opløsning af Iridiumsulfat for Sollysets
Virkning; i denne Tilstand opløses det i
Kongevand, hvorimod det kompakte I. ikke opløses
deraf lige saa lidt som af de alm. Syrer.
Holder man I. ind i Midten af en
Spiritusflamme, da overtrækkes det med et sort Lag
af Kulstofiridium, IrC₄, som let
antændes i Luften. Ogsaa I.’s Ilter omdannes
ved Ophedning i kulstofholdig Luftarter ell.
Dampe under Ildfænomen til denne
Forbindelse. I. legeres let med Platin; en saadan
Legering udmærker sig ved særlig
Modstandsevne over for ellers kraftig virkende Reagenser
og staar i denne Henseende lige saa højt som
Platinet; den overgaar dette Metal betydelig
i Haardhed og forandres langt mindre i sine
Dimensioner ved Temperaturændringer. Derfor
har en Legering af 70 Dele Platin med 30
Dele I. fundet Anvendelse til Fremstilling af
Normalmetermaalestokken. — Iridiumilte
(Iridiumoxyd), Ir₂O₃, anvendes i
Porcelænsmaleriet som intensiv sort Farve; blandet med
Zinkilte giver det graa Farvetoner. I. danner
3 Rækker Salte, i hvilke Metallet optræder
henholdsvis som to-, tre- og firegyldigt; de
togyldige Forbindelser er mindst bestandige,
men ogsaa de to andre Rækker, Irido- og
Iridisaltene, gaar let over i hinanden. De
typiske Forbindelser i begge Rækker er de
komplekse Metalklorioner, den tregyldige
grønbrune Iridoklorion IrCl₆ og den mørkerøde
togyldige Iridiklorion IrCl₆; den Farveforandring,
der ledsager Overgangen fra den ene Rk. til
den anden, har netop betinget, at Metallet fik
Navnet Iridium (af Iris, Regnbue).
R. K.

Iridiumilte (Iridiumoxyd), se Iridium.

Iridochoroidoretinitis [’i-], se
Øjenbetændelse.

Iridocyklitis [’i-], se Øjenbetændelse.

Iridodesis [’i-] er en Øjenoperation,
angiven af Critchett (1858), hvorved Pupillen flyttes
til en ell. anden Side, idet en Del af Irisvævet
mellem Pupillen og Periferien bringes til at
hele ind i et Snit i Hornhinden.
G. N.

Iridoplegi [’i-] (gr.), Lamhed af Iris
(Regnbuehinden).

Iridotomi [’i-] (gr.), en Spaltning af
Regnbuehinden, er en Operation, som først er
anbefalet af Woolhouse (1711) og først udført af
Chesselden (1728). Den udførtes ved Hjælp af
en Naal, der bagfra førtes gennem
Regnbuehinden. Den danske Kirurg Heuermann var den
første, der (1756) foreslog at gøre Operationen
gennem Hornhinden, og den sv. Læge Odhelius
udvidede Indikationerne for den meget
betydelig. Efter Opfindelse af Iridektomien benyttes I.
meget sjælden.
G. N.

Iris [’i.ris], gr. Gudinde, hvem der især
tillagdes den Virksomhed at overbringe
Budskab fra de højere Guder. Navnet betegner
tillige Regnbuen, der af Grækerne som af andre
Oldtidsfolk
opfattedes som et
Forbud om Storm og
Regn og som et
Jærtegn, der i
visse Tilfælde
tilkendegav
Gudernes Villie;
det er
utvivlsomt denne
Opfattelse, hvoraf
Forestillingen om
I. som Gudernes
Budbringerske
har udviklet sig.
I Iliaden udretter
I. jævnlig de
højere Guders
Ærinde, medens
dette Hverv i
Odysseen
udelukkende
paahviler Hermes. I den
senere Oldtid
fordeles Rollerne i
denne Henseende sædvanlig saaledes, at Hermes
træder i særligt Tjenesteforhold til Zeus, I. til
Hera. Efter et Sted i Hesiodos’ Teogoni var I.
Datter af Thaumas og Elektra og Søster til
Harpyierne. — Iliaden skildrer I. som en
fodrap Gudinde og tillægger hende gyldne Vinger.
Overensstemmende hermed afbildes I. i de gr.
Kunstværker med store Vinger paa Ryggen,
stundom ogsaa med Vinger paa Fødderne;
sædvanlig bærer hun i Haanden en
Heroldstav (Kerykeion) som Tegn paa sin

Iris og Hera paa Pathenonfrisen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>