- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
492

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Iris - Iris - Iris (Regnbuehinden) - Irisblænde - irisere - iriserende Skyer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Virksomhed. Et Par bekendte Vasebilleder fra Beg. af
6. Aarh. f. Kr. fremstiller dog I. uden Vinger.
Paa Vaser fra Beg. af 5. Aarh. f. Kr. findes
I. ikke sjælden afbildet dels som Enkeltfigur
(og da undertiden med et Tegn, der viser, at
hun overbringer et guddommeligt Budskab),
dels som Bifigur i større Scener, hvis Indhold
er taget fra de episke Sagnkredse. Stundom
er det vanskeligt at skelne mellem I. og andre
Gudinder, der afbildedes i lignende Skikkelse
(navnlig Nike). En særlig Forestilling viser sig
i en Rk. Vasebilleder, som forestiller I., der
under Udøvelsen af sin Gerning overfaldes af
Satyrer ell. Kentaurer; Modsætningen mellem
den himmelske, jomfruelige Gudinde og de
lavere, halvt dyriske Væsener, der efterstræber
hende, er fortræffelig udtrykt; den
kunstneriske ell. litterære Kilde til denne Scene
kendes ikke. Paa Parthenonsfrisen er I.
afbildet staaende ved Hera’s Side; ogsaa en
Figur i Parthenons østlige Gavl, en
ungdommelig Kvindeskikkelse, der er fremstillet i
hurtig Hen, med flagrende Klædebon, men
uden Vinger, har man med en vis
Sandsynlighed givet Navnet I.
C. B.

Iris [’i.ris] L. (Sværdlilje), Slægt af
Sværdliljefamilien, fleraarige Urter med
vandret og undertiden lidt knoldagtig Rizom og
græsagtige ell. smukt sværddannede Blade.
Blomsterrie sidder i vifteformede Stande
med store Højblade (Hylsterblade).
Blosterbladene er stærkt afsmalnede ved Grunden og
Blosterrøret kort. De ydre Blosterblade er
tilbagekrummede og »skæggede«, de indre
oprette. Griflerne er bladagtige; Støvdragerne
sidder under dem; Arrene paa Oversiden af
en lille Flig, der findes paa Undersiden af
Griflerne, nær deres Spids. Ved Bestøvningen
sætter Insekterne sig paa de ydre
Blosterblade, for at naa Honningen i Blomsternes
Bund, og gnider deres Ryg mod de ovenover
staaende Støvknapper; det modtagne Støv
afsættes ved Ankomsten til en anden Blomst,
idet nævnte Flig med Arret bøjes til Side,
medens den ved Insektets Udkryben af
Blomsten lukkes til, saa at Selvbestøvning derved
undgaas. C. 100 Arter. I. pseudacorus L. (Gul
S.
) er 60—100 om høj og har gule Blomster
(i Juni—Juli); alm. i Danmark og Norge ved
Søer og Aaer. I. spuria L. (Blaa S.) er
30-60 cm høj og har blaa Blomster (i Juni—Juli);
den forekommer ved Strandbredder især i de
sydlige Dele af Danmark, men er sjælden; ej
i Norge. Rodstokken af fl. Arter, især I.
germanica
L., I. pallida Lam. og I. florentina L.,
giver Violrod (s. d.). Rodstokken kan ogsaa
bruges til Fremstilling af Sminke og i andre
Øjemed, saaledes af I. florentina til
Rosenkranse (i Italien). Mange Arter er i Kultur som
Prydplanter (se ndf.).
A. M.

Som Prydplanter dyrkes: I. germanica L.,
Europa, med Varieteter i mange Farver, I.
ochroleuca
L., Lilleasien, gul med hvide Kanter,
I. pallida Lam., Sydeuropa, lysviolet med
mørke Aarer, I. pumila L., Europa, mørkviolet,
med Varieteter fra hvidt til gult og blaat, I.
sibirica
L., Europa, blaa med violette Aarer og
I. reticulata Bieb., Lilleasien, mørkeblaa med
gule Striber, har rodagtig Knoldstok.
Sidstnævnte egner sig bedst til Dyrkning paa
Stenhøj, de øvrige til Plantning i Stauderabatter;
ved Vandpartier er den indenlandske I.
Pseudacorus
L. med gule Blomster meget
virkningsfuld. I. formeres ved Deling; man maa passe
ikke at beskadige den gl. Rodstok mere end
højst nødvendigt. Delingen foretages efter endt
Blomstring; men da Planterne lider en Del ved
Omplantningen, foretages den kun med fl.
Aars Mellemrum.
L. H.

Iris.
Iris.


Iris [’i.ris], Regnbuehinden, se Øjet.

Irisblænde [’i.-] er en i det fotografiske
Objektiv indbygget Blænde, der er sammensat
af en Del kredsformede Lameller, som ved en
simpel Drejning af en Ring danner en større
ell. mindre Aabning i Objektivets Midte.
C. E. A.

irisere, at spille i Regnbuens Farver.
Irisering fremkommer oftest ved, at en
Overflade er overtrukket med et ganske tyndt
gennemsigtigt Lag, hvorved fremkommer
Interferensfænomener, saaledes som Tilfældet f. Eks.
er, naar en Petroleumshinde er udbredt paa
en Vandoverflade. I Metalfarvningen
tilvejebringer man Irisering ved at et ganske
tyndt Lag af f. Eks. Blyilte ell. Svovlbly
udfældes paa Genstanden. Gl. Vinduesruder i.
hyppigt; Aarsagen hertil er, at Overfladen ved
Indvirkningen af Luft, Regn og Sollys er
undergaaet en kemisk Omdannelse, hvorved
Alkalier er blevet udskilt og opløst, medens
Kiselsyre og uopløselige Silikater er tilbage
som et tyndt Overtræk. I Keramikken kaldes
iriserende Glasurer for Lustre (s. d.).
Carl J.

iriserende Skyer er lette, af Ispartikler
bestaaende Skyer, der viser Farvespil i Form
af Pletter og Baand, mest i Nærheden af Solen,
dog ogsaa indtil en Snes Graders Afstand fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0504.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free