Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 556 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island (Havstrømme, Isforhold, Klima) - Island (Befolkning, Næringsveje m. m.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vinterkulde henimod Foraaret. Temp. er i høj Grad
afhængig af de fremherskende Vinde; ved
Stykkisholm er saaledes Forskellen mellem
Temperaturen med Vinde fra Retninger omkr. S. og
Vinde fra Retninger omkr. NØ. gennemsnitlig
9°—10° i Maanederne fra Decbr til Apr. og
4°—6° i de øvrige Maaneder; efter som sydlige
ell. nordøstlige Vinde er fremherskende i
længere Tid, kan der saaledes fremkomme lange
Perioder med henh. mildt ell. koldt Vejr; i
Marts 1856 var Middeltemp. i Stykkisholm 4,3°,
men i Marts 1881 ÷ 13,3°. Om Vinteren naar
den laveste Temperatur gennemsnitlig ned til
Værdier mellem ÷ 13° (Vestmanø) og ÷ 17 1/2°
(Grimsey), medens om Sommeren den højeste
Temp. gennemsnitlig naar op til Værdier
mellem + 17 1/2° (Stykkisholm) og + 20 1/2°
(Berufjord).

Det aarlige Antal Frostdage er
gennemsnitlig 109 paa Vestmanøerne, 158 ved
Berufjord, 166 ved Stykkisholm og 192 paa
Grimsey. Frosten begynder tidligt paa
Eftersommeren og ophører sent i Forsommeren; paa
Vestmanøerne, ved Berufjord og Stykkisholm
har saaledes kun Juli været helt frostfri; paa
Grimsey kan der forekomme Frost i alle Aarets
Maaneder; Juli har her gennemsnitlig 2
Frostdage.

I det indre af Landet er Vinterkulden langt
strengere; ved Mødrudal (470 m o. H.) er
saaledes Middeltemperaturen for Maanederne fra
Decbr til Marts mellem ÷ 6 1/2° og ÷ 7 1/2°,
medens Sommeren her har omtr. samme Temp.
som langs Kysterne.

Nedbørsmængden varierer stærkt i de
forsk. Egne af Island; de største
Nedbørsmængder falder de fleste St. om Efteraaret og
Vinteren, paa Grimsey dog om Sommeren og
Efteraaret. Middelnedbøren er størst langs Syd- og

Middelnedbør (mm)
	Stykvisholm	Vestmanø	Berufjord	Grimsey
Jan.	72	134	115	22
Febr	68	108	107	22
Marts	50	110	77	22
Apr.	39	92	79	16
Maj	35	78	67	19
Juni	41	86	71	22
Juli	41	82	61	35
Aug.	44	78	73	39
Septbr	71	143	109	42
Oktbr	70	135	114	45
Novbr	64	132	117	37
Decbr	67	141	127	25
Aaret	662	1319	1117	346

Sydøstkysten, paa Vestmanøerne saaledes 1320
mm og ved Berufjord 1120 mm, betydelig
mindre langs Vestkysten — Stykkisholm 660 mm —
og mindst paa Nordlandet, Grimsey kun 345
mm. Det aarlige Antal Nedbørsdage er ved
Stykkisholm gennemsnitlig 205, paa
Vestmanøerne 225, ved Berufjord 177 og paa Grimsey
143, og af disse Dage er henh. 88, 47, 54 og 56
Snedage.

Taagehyppigheden er meget forsk.
efter Stedets Beliggenhed; ved Stykkisholm
forekommer Taage saa godt som ikke om
Vinteren og kun paa 1—2 Dage i hver
Sommermaaned; i hele Aaret er her gennemsnitlig kun
10 Dage med Taage. Ved Papey er der
derimod gennemsnitlig Taage paa 145 Dage aarlig;
hver Vintermaaned har her gennemsnitlig 10,
hver Sommermaaned 16 Taagedage. Nord- og
Sydkysten har Taage paa omtr. 50 Dage aarlig,
hvoraf 6—10 i hver Sommermaaned, men kun
1—2 i hver Vintermaaned.

Skydækket er meget stort og temmelig
ensartet i hele Aaret, ved Stykkisholm og
Berufjord gennemsnitlig 67 %, paa Vestmanøerne
68 % og paa Grimsey 83 %.

Antallet af Solskinstimer er ved
Vifilstaðir (ved Reykjavik) iflg. Maalinger gennem
9 Aar gennemsnitlig 1028 aarlig. Fordelingen
paa de enkelte Maaneder ses af hosstaaende
Tabel:

Antal Solskinstimer.
Januar	13
Februar	46
Marts	103
April	117
Maj	161
Juni	148
Juli	136
August	131
September	83
Oktober	57
November	28
December	5

I de forskellige Aar har Solskinstimernes
Antal varieret mellem 710 og 1257.

Torden er meget sjælden og forekommer
de fleste St. kun om Efteraaret og Vinteren;
gennemsnitlig har Vestmanøerne aarlig 2,
Stykkisholm og Berufjord kun 1 Tordenvejr; paa
Nordlandet er Torden yderst sjælden. (Litt.:
Olafsen, »Rejse gennem I.« [Sorø 1772];
Finsen, »Om Uaar i I.« [Kbhvn 1831];
Thoroddsen, »Den grönlandske drifisen
vid I.« [»Ymer«, Sthlm 1884]; Meinardus,
»Periodische Schwankungen der Eistrift bei I.«
[Berlin 1906]; Thoroddsen, The Botany of
I. [Kbhvn 1914]; Det kgl. Søkort-Arkiv,
»Den islandske Lods« [1917]; Det danske
meteorologiske Instituts Aarbøger, II Del.
Desuden fl. Afhandlinger i »Tidsskrift for Søvæsen«,
»Geografisk Tidsskrift«, »Meteorologische
Zeitschrift« og »Medd. fra Komm. for
Havundersøgelser«).
H. Hansen.

Befolkning, Næringsveje m. m.

Befolkningen. Islænderne hører til den
skandinaviske Folkestamme, og I. befolkedes
som bekendt fra Norge 874—930; der
indvandrede ogsaa fl. Nordmænd fra de skotske Øer
og Irland, og med dem fulgte ikke faa
Tjenestefolk og Trælle af lappisk og keltisk Race, saa
at Stammen derved rimeligvis er bleven noget
blandet. P. Gr. a. I.’s isolerede Beliggenhed
har Folket længere end i andre Lande beholdt
gl. Skikke og Sædvaner og har bevaret det gl.
Sprog med nogle mindre Forandringer. De
ejendommelige Naturforhold og den spredte
Bebyggelse har ogsaa givet Islænderne et
Særpræg, skønt de dog endnu har meget tilfælles
med deres Stammefrænder Nordmændene. I
de senere Aar, der har været en Forandrings-
og Brydningstid paa I., er Livsforholdene og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>