Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ved den kgl. Kommissarius, Stiftamtmand
Hilmar Finsen forelagde nu Regeringen
1867 et Udkast til Forfatningslov for I.,
hvorefter Altinget skulde have fuld Del i
Lovgivningsmagten og Bevillingsmyndigheden, og I.’s
Indbyggere nyde den samme borgerlige og
politiske Frihed som i Danmark. Dette Udkast
blev i det væsentlige billiget, men det krævedes
dog, at ikke blot den eventuelle Minister for I.
skulde være ansvarlig, men ogsaa den
eventuelle indenlandske Regering, og at denne
skulde kunne anklages for en Landsret.
Uheldigvis ønskede Altinget et større Tilskud
(120000 Kr.), end der blev tilbudt, og
Forfatningsloven blev da ikke sanktioneret. Det
finansielle Spørgsmaal blev 1868 forelagt Rigsdagen,
der under Drøftelsen af dette inddrog I.’s
statsretlige Stilling i Riget og stærkt
kritiserede Regeringen for de Indrømmelser, den
havde gjort over for I. Rigsdagens
Forhandlinger herom blev dog ikke tilendebragte
dengang, men Regeringen opløste Altinget (1869)
og forelagde efter Valgene 2 særskilte Forslag,
det ene om I.’s Stilling i Riget og det andet om
I.’s særlige Anliggender. Skønt
Forfatningsudkastet i fl. Henseender imødekom tidligere
Ønsker, indrømmede det dog angaaende
væsentlige Spørgsmaal ikke I. saa store Rettigheder
som Forslaget 1867. Altinget mente ogsaa, at
Forfatningsloven burde indeholde alle de
Bestemmelser, der særlig angik I. saavel m. H. t.
dets særlige Anliggender som
Fællesanliggenderne. Derfor bad Flertallet om, at de nævnte
Lovforslag ikke maatte blive udstedte i den
foreliggende Form som Lov, og at der maatte
blive forelagt et Ting i I. med sanktionerende
Myndighed et Forfatningsudkast, der i det
mindste indrømmede I. saa megen Frihed som det
af Altinget 1867 vedtagne Udkast. Endvidere
vedtog Altinget Forfatningsudkastet med flere
Forandringer og udtalte subsidiært Ønsket om,
at det maatte blive stadfæstet. For navnlig at
afgøre det finansielle Spørgsmaal og vistnok
ogsaa, for at Sagen ikke skulde gaa i Staa,
udstedtes 2. Jan. 1871 Loven om I.’s Stilling i
Riget (jfr Forfatning og Finansvæsen). Denne
Fremgangsmaade vakte stærk Misfornøjelse
paa I., til Dels fordi Loven var anderledes end
det Udkast, som var forelagt Altinget, og det,
som var vedtaget af dette i Forbindelse med
Forfatningsloven; derfor vilde Altinget 1871
(med 14 Stemmer mod 10) ikke anerkende, at
denne Lov var bindende for I.’s Vedk.,
samtidig med at det vedtog det forelagte
Forfatningsudkast med væsentlige Forandringer.
Imidlertid bragte Afgørelsen af
Finansspørgsmaalet Forfatningssagen et Skridt fremad.
1872 indsattes fra 1. Apr. 1873 en Landshøvding
med betydelig forøget Magt som Landets
øverste stedlige Myndighed, hvorimod Regeringen
ikke forelagde Altinget 1873 Forfatningssagen.
Denne blev dog iflg. fl. derom indgivne
Petitioner behandlet af Altinget, der vedtog en
yderliggaaende Forfatning samt subsidiært androg
om, at Kongen, hvis han ikke sanktionerede
den af Altinget vedtagne Forfatningslov, maatte
ville skænke I. en konstitutionel Forfatning,
der overdrog Lovgivningsmyndigheden og
Bevillingsretten til Altinget og for øvrigt saa
meget som muligt lignede den af Altinget vedtagne
Forfatning. 5. Jan. 1874 gav Kongen I.
Forfatning.
3. Nutiden siden 1874. Den ny
Forfatning traadte i Kraft 1. Aug. 1874
samtidig med, at Tusindaarsfesten for I.’s
Bebyggelse blev fejret hele Landet over. Ved
denne Fest besøgte Christian IX I. og fik
en hjertelig Modtagelse som den første danske
Konge, der havde betraadt I.’s Grund. Det
første lovgivende Alting aabnedes 1.
Juli 1875, og det har siden med stor
Ihærdighed og Held arbejdet for Landets Udvikling
paa forsk. Omraader. 1897 havde det vedtaget
over 400 Love. Det har fuldstændig omordnet
Skattevæsenet og vedtaget fl. vigtige Love ang.
Landvæsenet, Handelen, deriblandt autoriseret
fl. ny Handelspladser, forbedret Samfærdselen
og begyndt at anlægge Veje samt bygget fl.
Broer, ordnet Strandingsvæsenet, Fiskeriet og
Søfarten, gjort fl. Forbedringer ang.
Kommunalvæsenet og de kirkelige Anliggender, ordnet
Embedsmændenes Lønningsforhold, omordnet
Lægedistrikterne (1875) og forøget Lægernes
Antal fra c. 8—10 til henimod 40, oprettet
Lægeskole (1876), Realskole paa Nordlandet,
Navigationsskole i Reykjavik, Landbrugsskoler,
støttet Kvindeskoler og fremmet den alm.
Undervisning og Oplysning; endvidere oprettet en
Landsbank (1885), en Sparebank (1888) og
Understøttelseskasser for svagelige og aldrende
Almuesfolk o. fl. Samtidig er der dog blevet
gjort Brug af Vetoretten over halvthundrede
Gange. Dette har mere end noget andet
bidraget til, at Altinget, ført i denne Sag af
Sysselmand Benedikt Sveinsson, efter
at 23 af Altinget vedtagne Love var nægtet kgl.
Stadfæstelse, genoptog
Forfatningsspørgsmaalet, til Dels i H. t. en af de subsidiære
Beslutninger fra 1873, og 1885 vedtog en ny
Forfatning, hvorefter den øverste Styrelse overdroges
en af Kongen udnævnt Landsstyrer, som med
fuld Myndighed kunde handle paa Kongens
Vegne. Ministeriet for I. i Kjøbenhavn skulde
afløses af Landsstyrerens for Altinget
ansvarlige Ministre; endvidere skulde nogle Embeder
paa I. (Amtmandsembederne) ophæves. Skønt
Regeringen 2. Novbr 1885 bestemt afviste
enhver Tanke om at stadfæste en saadan Ordning
og advarede Islændingerne mod at ofre Tid,
Kraft og Landets Penge paa en ufrugtbar
Forfatningsstrid, faldt Valgene i Juni 1886 til et
overordentligt Alting afgjort ud til Bedste for
Revisionsudkastet, og dette vedtoges i Aug. i
begge Afdelinger. Forfatningsrevisionen er siden
bleven behandlet i hver Altingssamling, men
ikke gennemført (den er stundom bleven
standset i øverste Afdeling) undtagen 1893 og 1894,
da Forfatningsudkastet fra 1885 igen vedtoges.
1889 indbragte Páll Briem m. fl. paa
Altinget et mere moderat Forslag til Forfatning for
I., det saakaldte Mæglingsforslag, der
var udarbejdet efter eng. Mønster, nærmest
Kanadas Forfatning. Dette mødte megen
Modstand hos B. Sveinsson og hans nærmeste
Tilhængere, men Regeringen vilde heller ikke
støtte dette Forslag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
