Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Itakolumit - Itakonsyre - Itala - Italer - Italia - Italia irredenta - Italica - Italicus - Italien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udbredelse i Brasilien (bl. a. ved Bjerget Itacolumi
ved Villa rica; den kan følges gennem 17
Breddegrader). Dens geologiske Alder er
sandsynligvis ældre silurisk. Den indeholder
jævnlig Bibestanddele af forsk. Art (Jernglans,
Magnetit, undertiden Guld og Diamant) og er især
bleven berømt derved, at der enkelte St. i den
findes Lag af bøjelig Sandsten, som i
tynde Plader lader sig bøje uden at brække.
Denne bøjelige Sandsten er meget porøs og
uden synderligt Bindemiddel mellem Kornene.
Man skrev tidligere Bøjeligheden paa
Glimmerbladenes Regning; senere Undersøgelser har
vist, at Bøjeligheden hidrører fra, at de enkelte
Kvartskorn paa ejendommelig Maade griber
ind i hinanden, Ogsaa i N. Carolina, i
Pennsylvania og ved Dehli i Ostindien har man i
alm. Sandsten lokalt fundet bøjelige Lag og
undertiden ogsaa betegnet disse som I.
(N. V. U.). O. B. B.
Itakonsyre, α-Methylenravsyre, C5H6O4, er
isomer med Citraconsyre og Mesaconsyre og
fremstilles af Citraconsyreanhydrid, idet man
opheder det med Vand under Tryk til 150°.
Den krystalliserer i rombiske Pyramider, der
smelter ved 162° og ved 10° opløses i 17 Dele
Vand. I. spalter ved Destillation i
Citraconsyreanhydrid og Vand. Opvarmer man den
med Acetylklorid, giver den derimod
Itakonsyreanhydrid, der af sin Opløsning i
Kloroform udkrystalliserer i vandklare
rombiske Krystaller, som smelter ved 139—140°.
(O. C). R. K.
Itala [’i-], se Bibel, S. 178 og 180.
Italer, i snævrere Forstand et Folk paa den
sydligste Spids af Italien i den tidligste Oldtid;
de synes hurtig at være blevne helleniserede
af de gr. Kolonister. I videre Forstand bruges
imidlertid Navnet I. sædvanlig i samme Bet.
som italiske Folk (s. d. og Italia).
H. H. R.
Italia var i Oldtiden Navnet paa den
italienske Halvø. Opr. havde Navnet dog en langt
smævrere Bet., idet det kun brugtes om
Halvøens allersydligste Spids, hvis Beboere,
Italerne, kun var een af de talløse
Folkestammer, hvoraf Halvøen var opfyldt. Med Tiden
bredte Navnet I. sig imidlertid videre mod N.
Da Grækerne i Syditalien i 5. Aarh. f. Kr.
sluttede sig nøjere sammen, kom hele det af
dem besatte Land V. f. den tarentinske Bugt
(men ikke Tarent) til at bære Navnet I., og
senere, da fl. af de nordligere boende indfødte
Folkeslag helleniseredes, udstraktes Navnet
ogsaa til deres Land. Først nogen Tid efter, at
Romerne havde faaet Magten over den sydlige
Del af Halvøen, begyndte Navnet I. ogsaa at
bruges om Rom’s ældre Territorium, Latium,
og ved den 1. puniske Krigs Tid kom det til at
omfatte alle Romernes Besiddelser paa
Halvøen. Udelukket var saaledes endnu Po-Sletten,
hvor Gallerne havde holdt sig uafhængige; men
selv efter deres Undertvingelse kom deres
Land dog ikke til i politisk Forstand at regnes
til I., men havde som »Provins« sin egen
Administration, selv om man i geografisk
Henseende lod I. strække sig lige til Alperne. Først
fra Cæsar’s Tid indordnedes Po-Sletten ogsaa
politisk under I. Endelig begyndte man i
Kejsertiden ogsaa at medregne Øerne Sicilien,
Sardinien og Corsica.
Af Ovenstaaende er det klart, at I. heller
ikke i Oldtiden har dannet den politiske
Enhed, som man skulde vente sig efter Landets
geografiske Afsluttethed. Det var delt i en hel
Mængde Landskaber, nemlig mod S. først
Bruttium og Lucania og ved Adriaterhavet Apulia
og Calabria. I den mellemste Del af I. finder
vi dernæst ved det tyrrhenske Hav Campania,
Latium og Etruria, inden for dem Samnium,
Umbria og forsk. mindre Landskaber inde
imellem Bjergene, samt ved Adriaterhavet
Picenum; mod N. endelig Gallia cisalpina,
Liguria og Venetia. Om de forsk. Landskabers
Beboere se nærmere under Italiske Folk.
I politisk Forbindelse med hverandre traadte
de forsk. Landskaber kun under Form af
Forbund af mere ell. mindre varig Art. Under
denne Form var det ogsaa, at Romerne
efterhaanden udbredte deres Herredømme over
hele Halvøen. Dette hvilede formelt paa en
Rk. Forbundstraktater med de enkelte
Smaastater, der sædvanlig beholdt deres egen
Selvstyrelse, men var forpligtede til at stille
Tropper til Romernes Disposition og faktisk
afhængige af den romerske Politik. Misfornøjelsen
med denne Stilling udeblev selvfølgelig ikke,
men kun sjælden lykkedes det at samle hele
I. til fælles Modstand mod Romernes Overmagt.
Aar 90 f. Kr. blev der dog gjort et Forsøg paa
at danne et selvstændigt I., uafhængigt af Rom,
og det lykkedes kun Romerne at besværge
Stormen ved at tilstaa alle deres
Forbundsfæller i I. rom. Borgerret. Dermed havde I. med
Rom som Hovedstad opnaaet den herskende
Stilling i hele det romerske Rige, en Stilling,
som det dog kun beholdt, saa længe den
romerske Republik bestod. (Litt: H. Nissen,
»Italische Landeskunde« [2 Bd, Berlin
1883-1902]).
H. H. R.
Italia irredenta, se Irredenta Italia.
Italica, 1) By i Spanien i Oldtiden, opr. en
rom. Militærkoloni, anlagt af Scipio Africanus.
Ruiner af den findes endnu 7—8 km V. f. Sevilla.
2) Navn for Byen Corfinium i Pælignernes
Land i Mellemitalien. Den fik dette Navn Aar
90 f. Kr., da de italiske Folk, som rejste sig
mod Roms Overherredømme, udsaa den til
Hovedstad for den Stat, som de havde til
Hensigt at danne som Modvægt mod Rom. Planen
kom dog ikke til Udførelse.
H. H. R.
Italicus, Søn af den cheruskiske Høvding
Flavus, Broder til Arminius, blev 47 e. Kr.
sendt fra Rom til Cheruskerne for at blive
Konge over dem; han fik en Del Tilhængere,
men ogsaa mange Modstandere, der mente, at
han kun var et Redskab for Romerne, og vandt
ikke noget varigt Herredømme.
H. H. R.
Italien (Italia) (hermed et Kort),
Kongerige i Sydeuropa, omfatter den midterste af
de tre Halvøer, der fra Europa rager mod S.
ud i Middelhavet, samt de omliggende Øer med
Undtagelse af Corsica og de maltesiske Øer.
Arealet er (1919) 308500 km2 med 37,4 Mill.
Indb., hvoraf de ved Verdenskrigen erhvervede
Nyarealer (Trentino, Juliske Venetien, Dele af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
