Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien (Kunst.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilstræbte klassisk Linieskønhed, levede
pludselig Antikken op igen, rigtignok kun næret af
den romerske Forfaldstids Reliefkunst; hans
Figurer er med deres Fylde af Liv, uagtet de
kristne Navne, hedenske, hans Madonna er en
Juno; men skønt denne »Protorenaissance«
varede saa kort — trods Niccolo’s mange
Elever døde den næsten med ham selv — gav
den den senere Kunst Fingerpeg, som umuligt
helt kunde gaa i Glemme. Nærmest til N.
Pisano slutter sig Fra Guglielmo d’Agnolo fra
Pisa og Arnolfo di Cambio (Kardinal de Braye’s
Gravmæle i S. Domenico i Orvieto). Hans Søn
og Elev Giovanni Pisano (c. 1250 til efter
1320) gik helt andre Veje. I St. f. Skønheden
og den klassiske Ro i Faderens Kunst søgte
Giovanni energisk Bevægelse, stærkt udtalt
Følelsesliv, en mere malerisk og overlæsset
Reliefstil og en Naturalisme, der ikke veg
tilbage for det hæslige, en Naturalisme, der i
øvrigt med hans svigtende Naturiagttagelse ofte
slog Klik, og som i det hele, da han maatte
lægge Beslag paa saa mange Medarbejderes
Hjælp, ogsaa i Udførelsen er ret ufærdig.
Foruden gennem sine egne Værker (Madonna-Statue
i Pisa, Prædikestol i S. Andrea i Pistoja, hvis
Sibylleskikkelser synes at have foresvævet
Michelangelo, da han malede sine Sibyller i det
sixtinske Kapel, Prædikestol i Pisa, Madonna i
Arena i Padova o. s. v.) har Giovanni haft stor
Indflydelse paa Kunstens Udvikling ved sin
Lærervirksomhed, ikke mindst for Skolen i
Firenze, hvor Giotto blev Bindeledet mellem
G. Pisano og »Quattrocento-Kunsten«. Forinden
Firenze-Skolen nærmere omtales, skal de andre
ital. Skoler, paa denne Tid alle mere ell.
mindre paavirkede af pisansk Kunst, kort berøres.
Siena-Skolen spiller, i god
Overensstemmelse med Byens politiske Opsving, en
betydelig Rolle; dens Kunstnere træffes rundt om i
I., særlig mod S.; kommer end denne Skoles
bedste Egenskab: den fine Følelse mindre til
Orde her end i Malerkunsten, og iføles omvendt
dens Mangel paa Storhed i Opfattelsen, paa
Sans for det monumentale, vel mest i
Skulpturen, har den dog adskillige ret betydelige
Værker at opvise, som Agostino og Angelo da
Siena’s Monument over Tarlati i Arezzo’s
Domkirke og Udsmykningen af Orvieto-Katedralens
Façade. I Rom findes fra denne Tid en Del
smukke Gravmonumenter, ligesom i Syditalien,
hvor de under Anjou’s Regimente faar et
meget pompøst og overlæsset Udseende, ofte
med broget Bemaling; i fl. Værker hernede
brydes paa interessant Maade Hjemmekunsten
med sirlig fransk Gotik. I Milano faar
Pisaneren Giovanni di Balduccio’s Virksomhed en
bestemmende Indflydelse (hans vigtigste
Arbejde: Petrus Martyr’s Marmorsarkofag i S.
Eustorgio i Milano); her udføres omkr. 1375 et
stort Ryttermonument for Barn. Visconti (nu i
Brera-Samlingen); i Scaliger-Mindesmærkerne
i Verona har man alt tidligere, med delvis Held,
forsøgt sig i slige Rytterfigurer. I Venedig staar
Kunsten højt og forholdsvis selvstændigst, med
mere udpræget Skønhedssans og harmonisk
Komposition end andensteds; en Del af
Udsmykningen af Dogepaladset og af S. Marco
(Statuerne af Maria og Apostlene) tilfalder
denne Tid. Størst Interesse har dog Kunsten i
Firenze. Giotto ledede G. Pisano’s
subjektive Kunst ind i rolige Baner; hans Udkast
til Relieffer paa Firenze-Domkirkens
Campanile (dem, Andrea Pisano udførte, maaske har
Giotto dog ogsaa selv arbejdet med) er
Mesterværker af rolig Reliefstil og udmærker sig ved
deres dybe og dog anskuelige Tanke. Stor Bet.
for Skulpturen i denne By fik Andrea
Pisano’s Fremtræden. Trods Navnet er han
ikke Pisaner (han var født i Pontedera), han
hører ganske florentinsk Kunst til og danner
i meget en Modsætning til sin Lærer Giovanni
Pisano; Andrea’s Relief stil er elegant og klar,
han er overhovedet en betydelig
Marmortekniker, har sikker Smag, gengiver
Proportionerne med fin Forstaaelse og er en dygtig
Fortæller; men med dens Pyntelighed gør hans
Kunst (bekendteste Værk: Bronzedøren mod S.
paa Baptisteriet i Firenze) et lidt smaatskaaret
Indtryk. Aabenbart gør der sig her ved Siden
af den pisanske Indflydelse ogsaa andre
Momenter gældende, maaske venetiansk Paavirkning,
men dog vist særlig fransk; i Frankrig havde
jo den udmærkede Skulptur paa Domkirkerne
i Reims, Bourges, Chartres, Notre-Dame i Paris
alt udfoldet sig, og dens senere graciøse Stadium,
som det f. Eks. viser sig paa Porte de St.
Étienne i Notre-Dame-Kirken, har
Lighedspunkter med A. Pisano’s Stil. I Orcagna’s
Tabernakel paa Hovedalteret i Or San Michele
faar florentinsk Kunst et ypperligt og sjældent
Pragtstykke. Byggeforetagender som Opførelsen
af nævnte Kirker, af Campanilen, Bigallo,
Loggia de’ Lanzi m. m. giver overhovedet Datidens
Billedhuggere fuldt op at gøre. I øvrigt stivner
nu for en Tid den florentinske
Billedhuggerkunst i mat Efterligning af de store Forgængere;
Andrea’s Sønner Nino m. fl. virker i Pisa.
Med Quattrocento, 15. Aarh.’s Beg.,
kommer der et Opsving i Kunsten, der, naar
man blot ser paa de store løsrevne Værker og
ikke forfølger Udviklingen i Enkeltheder, næsten
kan betegnes som et Brud med den foregaaende
Tid, og i Skulpturen er Brudet endnu skarpere
end paa andre Omraader.
Renaissancetiden er inde, den tidlige
Renaissance, den primitive Humanismes Tid, der er en
af Kunsthistoriens interessanteste, rigest og
stærkest bevægede Opdriftsperioder. En
ubetvingelig Iver efter at komme Naturen nærmere
ind paa Livet bemægtiger sig Kunsten. Man
studerer det nøgne Menneskelegeme, men har
her megen Fordom at kæmpe med: længe var
Adam og Eva, Smaabørnene og S. Sebastian
det nøgnes saa godt som eneste tilladte
Omraade. Man søger at komme ud over den een
Gang givne Draperiskabelon og undersøger ved
Selvsyn Klædebonnets Foldekast. Perspektiven
(P. della Francesca) og Anatomien, der dog
først faar fuld Bet. med Lionardo, træder
hjælpende til ved disse Studier. Antikken bliver
Genstand for en af dyb Beundring ledet,
indgaaende Iagttagelse, man aftegner de antikke
Motiver, benytter dem i sin egen Kunst, dog
saaledes at man paa dette Renaissancens
Forstadium endnu mest anvender dem i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
